Søgeresultater: 23

Der bliver vendt op og ned på det hele i den lille søvnige landsby, hvor det at holde sig til normen er den allerfornemste dyd, da en fremmed herre en dag lægger vejen forbi.

Den gamle baronesse Alvilda skal holde kulturaften og har inviteret gæster. Men før arrangementet kan nå at gå i gang, bliver hun myrdet på sit værelse. Den nærmeste kreds af familie og venner bliver holdt tilbage på ejendommen Fredensbo, og den tilkaldte kriminalkommissær Løvmose må forsøge at løse mysteriet. Flere af gæsterne har et motiv, men de har tilsyneladende også alle sammen et holdbart alibi – og sagen bliver ikke enkel af, at mordet på baronessen ikke er det eneste mord, de må forholde sig til.

Romanen rummer et karikeret og broget persongalleri, som gør Grethe Heltbergs første kriminalroman "Døden elsker gamle damer" til morsom læsning. Sagens opklaring får vi naturligvis først på bogens allersidste sider.

Når drøm og virkelighed møder hinanden opstår der ofte konflikter, der kan få illusionerne til at briste. Det er netop grundlaget for de syv noveller, Grethe Heltberg præsenterer i "Vækst", hvor hun giver indblik i både barnets og den voksnes verden. Novellerne er skrevet med stor forståelse og medfølelse for de mennesker, de fremstiller, men rummer også ironi og satire.

"Vækst" er en usentimental men positiv bog om livets vilkår.

Efter højesteretsadvokat Herluf Hasselagers død beslutter hans kone Stella at samle nogle af de gamle venner til et teselskab. Grethe Heltbergs roman "Tedrikkerne" skildrer et overklassemiljø og synliggør, hvordan vi som mennesker gensidigt påvirker hinanden – og hvordan enkelte mennesker af og til får større indflydelse på, hvem vi er, end andre.

To forskellige kvindetyper mødes, og modsætningerne mellem dem træder frem. Den livsglade, levende Laura overfor den lidt køligere forfatterinde Agnete. Det er Agnete, der her fortæller historien om Laura, fra hun blot er en pige, videre gennem ægteskab og elsker, og til hun når op i årene. Det bliver en mosaik, hvor drømmens Laura og virkelighedens Laura spiller lige store roller.

Grethe Heltbergs roman "Salut for Laura" er både humoristisk og vemodig, og det er svært ikke at blive lidt forelsket i bogens hovedperson.

David er et ønskebarn, og han er samtidig forfatterinden Grethe Heltbergs barnebarn. Gennem en række hverdagssituationer beskriver hun hans udvikling – fra han er et par måneder gammel, og til han er seks år.

Bogen vil bringe morskab og genkendelse hos alle, der selv har børn eller børnebørn.

Den pige vi mødte først i "Pige fra Provinsen" og siden i "En jomfru fra Jylland" er i "Vi" blevet gift og bosat på Frederiksberg. Grethe Heltberg beretter i sin tredje erindringsbog om ægteskabets første år, fra midten af 1930’erne, gennem besættelsestiden, og indtil befrielsen i 1945. Det er en almengyldig fortælling, der portrætterer livet, som det så ud for de fleste unge mennesker på den tid. Men det er samtidig en fortælling om to individuelle mennesker, der kæmper for deres drømme og håb på trods af de skuffelser og sorger, der af og til giver bump på vejen. I erindringstrilogien "Pige fra Provinsen", "En jomfru fra Jylland" og "Vi" fortæller Grethe Heltberg om sin egen opvækst og ungdom og om ægteskabets tidlige år. Erindringerne rummer noget almengyldigt om det at være pige og kvinde i første halvdel af 1900-tallet, men er også et individuelt portræt af forfatterinden selv. Grethe Heltberg (1911-1996) debuterede i 1942 med digtsamlingen "Portræt af en pige", og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte, essays og erindringer. Et tilbagevendende tema i forfatterskabet var splittelsen mellem at være kvinde og kunstner. Grethe Heltberg var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse fra 1957-72 og modtog fra 1946 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Hun er mor til tre børn, deriblandt forfatter og journalist Bettina Heltberg.

Gennem et enkelt år, 1976, følger vi fra nytår til nytår en samling mennesker, der er bundet sammen af slægts- og venskabsbånd. I velfærdssamfundets Danmarks løfter livet sig som et isbjerg, hvor den ene tiendedel strækker sig mod solen, mens det øvrige er gemt under overfladen. Grethe Heltbergs roman "Isbjerget" er på mange måder barsk og tragisk, men det er frem for alt en menneskevarm bog, der levende og med humor beskriver et samfund, hvor der er plads til håb og livsvilje.

Kærlighed eller manglen på samme har afgørende betydning for den måde vores liv former sig på. Det er udgangspunktet for de syv noveller, der optræder i Grethe Heltbergs "Pomona". Her kommer vi omkring kærligheden i mange former – udenomsægteskabelige forhold, et barns kærlighed til en hund og en piges had til sin far er blandt fortællingernes temaer. Fælles for dem alle er, at det gør mere ondt end det gør godt.

En kvinde, der for nyligt er blevet enke, vender hjem til sin fødeegn, og det bliver i mere end én forstand en rejse tilbage. For når hun nærmer sig det lille, gamle hus nær havet, vender hun også tilbage til barndommens land og de ting, der skete dengang. Huset er et eventyrhus, næsten som et pandekagehus, og det har naturligvis sin heks.

"Huset ved havet" er en kærlighedsroman, som både rummer det vidunderlige og det uhyggelige. Grethe Heltbergs fortælling foregår over en sommer, og i centrum står et hus og tre mennesker.

Efter lang tids alvorlig sygdom gør en kvinde sig sine tanker om livet og om døden. I "Rødt for rædsel eller for roser" giver Grethe Heltberg et indblik i den kamp et menneskesind må igennem for at overvinde de smerter, såvel fysiske som psykiske, der følger med en dødelig sygdom. Bogen er skrevet som skønlitteratur, men den indgår også i en vigtig debat om liv og død.

Grethe Heltberg skrev om sig selv som barn, ung og gift kvinde i erindringstrilogien "Pige fra Provinsen", "En jomfru fra Jylland" og "Vi". I "En gnist af glæde" kaster hun sig over sin mors liv og ægteskab, og fortæller om kvinden Eva, der er gift med en dominerende og herskesyg mand.

"En gnist af glæde" bygger på Grethe Heltbergs mors egne erindringer, men den er samtidig et samlende portræt af en hel generation af kvinder, der måtte kæmpe for at forene rollen som hustru og mor med retten til at være menneske.