Søgeresultater: 34

I dette femte og sidste bind af Lone Andrups romanserie, åbnes der for et nyt kapitel af forfatteren Ellen Margrethes liv, da hun beslutter sig for at flytte op til madanmelderen og vennen Henrik i Nordjylland sammen med hunden Hovsa. Under nedpakningen af hendes hjem ved Utterslev Mose, finder Ellen Margrethe nogle gamle papirer, som fortæller, at hun i virkeligheden er datter af en tjenestepige og en godsejer. Nu starter Ellen Margrethes eftersøgning af hendes eget liv, og første skridt er at opsøge en helt bestemt person på et plejehjem i Hjørring.

Roald Als og hans trofaste neger Poul Einer Hansen har aldrig været bange for at sige deres mening om samfundet og den retning, regeringen driver danskerne. I denne samling er et udvalg af 28 års satiriske tegninger i bl.a. Weekendavisen, Politiken og Blæksprutten. Den er ikke noget mildt, musealt tilbageblik men tværtimod aktuelt og aggressivt engageret i det politiske landskab i Danmark. Tegningerne er grupperet omkring enkeltemner, og Roald Als har på tekstsiden tilføjet få, krasbørstige betragtninger, der nok skal få læseren frem i lænestolen. OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout.

"Glashusene" (1963) er historien om eneboeren og originalen Alexander Mikkelsen, der i fremskridtets navn tvinges til at skifte sit gamle, hyggelige træhus ud med et nyt i et prestigefyldt parcelhuskvarter. Mikkelsen får nye naboer, nye vaner og en kæreste – han er ikke længere ensom, men han kommer til at betale en meget høj pris for at leve et såkaldt almindeligt liv. Søeborgs udødelige klassiker er her indlæst og fortolket af Danmarks måske største Søeborg-fan, Tommy Kenter.





Finn Søeborg slår med sten på alle slags glashuse, nok til at enhver kan kigge ind og ud og kende sig selv og i hvert fald sin nabo. – Kristeligt Dagblad
Finn Søeborg (1916-1992). Født i København. Fik sin litterære debut i 1950 med "Sådan er der så meget", et satirisk billede af efterkrigstidens Danmark. Har skrevet romaner og novellesamlinger, en erindringsbog og kommentarer til en lang række dagsaktuelle begivenheder. Søeborgs bøger er samlet trykt i cirka 830.000 eksemplarer.

Radiojournalist og fodboldfan Mark Lilsø er døden nær – eller er han? Og er der tale om et selvmordsforsøg, eller har nogen stræbt ham til livs? Uanset hvad er det noget af et regnestykke at finde frem til, hvordan det er gået så galt i den tilsyneladende velfungerende gennemsnitsdanskers liv.

Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.

"Bud på en ny Panduro. Fogtdal er godt på vej til at nå forbilledets niveau. ... ‘En danskers død‘ er en såre interessant sammenbrudsroman. Det er Peter Fogtdals fjerde epos og typisk for ham skrevet i en pudseløjerlig crazystil med burleske ind- og udfald sat op på et vildtskydende juletræ af et plot."

– Politiken

"‘En danskers død‘ er en samtidsroman, en af tidens mest begavede, loyal over for roligans som over for intellektuelle hooligans. Med en klar miljøtegning om os danskere fra 80‘erne. Gennem alle sider og tider. Og elementært underholdende. Peter Fogtdal er en stor forfatter, der også er morsom."

– Fyns Amtsavis

IBIS er en forbandelse af et ikke navngivet du, der skal dø på forskellige måder. Ibis er skrevet med forlæg i Ovids værk af samme navn og udgør første del i en trilogi, der hedder Alonzo, Alonzo!

Aktuel, satirisk roman af Georg Metz. Der var en tid, da vi krøb langs væggene, da de aah så fine og alle dem med de rigtige meninger spyttede på os, da de åh så fine digtere der skriver deres digte med rusten pen dyppet i råddent blomstervand, hånede og nedgjorde os ved enhver lejlighed, men det kan nok være at piben nu har fået en anden lyd. Nu kan vi endelig rejse hovedet uden at blive peget fingre ad, nu kan vi sige hvad vi vil om de grusomme muhamedanere, der myrder og voldtager alle vore unge piger og skal skydes offentligt i parken, og nu kan vi lave boksestævner i Kunstmuseet, så det ikke mere er eliten der sidder på flæsket og ved hvad der er kunst, mens vi andre må stå med hatten i hånden, og sabelslugningen har også fået lov at være her og er kommet for at blive!



Hjemstavnspartiet og præsterne har herredømmet i Danmark, Grænserne er smækket i for indvandrere og svenskere. Pastor Guul tugter befolkningen med eksamineret lutheransk syndsbevidsthed og foragt for venlige følelser. Og kvindeboksning og sabelslugning er rykket ind i kunstens fine haller. Men i disse ellers fede tider for Partiet, hvor den skamløse og kulturradikale elite er som sunket i jorden, lurer en fare. En forbløffende alliance, der ingen midler skyr for at eliminere de rigtige meningers fjender, forbereder en grusom hævn. Det begynder med et attentat...



ET FRISK PUST er Georg Metz for fuld udblæsning!

"Jeg tror, det vil være op til den enkelte læsers politiske observans og/eller humor, om man morer sig, bliver fornærmet eller trækker på skulderen af denne bog. Man er i hvert fald ikke i tvivl om, hvor Metz står. Han lægger ikke fingrene imellem. Ganske gakket og ganske provokerende i skøn forening." - Susan von Magius, Litteratursiden

Georg Metz (født 22. december 1945) er en prisbelønnet, dansk journalist, redaktør, kommentator, forfatter og foredragsholder. Georg Metz har en lang journalistisk karriere bag sig, hvor han blandt andet har været vært på TV-Avisen på DR og chefredaktør på Dagbladet Information.

Ole Juuls roman Det tossede paradis handler om en fiktiv dansk ø ved navn Trangø, men i virkeligheden er det en satire over en meget faktuel verden. Vi møder øens tvivlsomme politikere og følger med i de magtkampe, der finder sted på Trangø, der ganske rigtigt kan føles meget trang.

I 1962 blev Det tossede paradis filmatiseret med blandt andre Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby i hovedrollerne

Tre kolleger på DR-tv, to mænd og en kvinde, Johan Ulrik, Max og Bella. Betragt dem som en triangel, der, når den anslås, udsender en vifte af lokkende over- og undertoner. Johan Ulrik, hovedpersonen, er til en begyndelse dybt alvorlig og statisk, men sætter sig en dag i voldsom bevægelse, hvorefter han ender i kaos, blandt andet fordi han fejlagtigt tror, at han har en ven for livet i det store naboland, Sverige. Max er munter og selskabelig, men et hævnmotiv trækker sorte kræfter frem i ham. Bella er politisk og seksuelt pågående, hun vil falde i en del læseres smag, især da en særligt grusom begivenhed sætter en stopper for hendes umådeholdne forbrug af sprut. Og salamanderen? Ja, det væsen forsøger fra først til sidst at sno og klemme sig ind i hovedpersonens ulave af en verden.

”To liter mælk, rugbrød, smør, en agurk og tre lyspærer til levering” sagde jeg til købmanden. ”Og lad os bare få fem Honolulu oveni.” Der var stille i røret et øjeblik. ”Jeg må hellere snakke med din mor,” sagde købmanden så. ”Hun er desværre gået i seng,” sagde jeg. ”Jamen lille ven,” sagde han. ”Har du overhovedet nogen penge?” ”Nej, nej,” sagde jeg. Der var heller ikke flere i kurven med småpenge til posten. Jeg havde tjekket, inden jeg ringede. ”Kan vi ikke få på klods igen?” ”Men I har jo heller ikke betalt for sidste måned,” sagde købmanden. ”Hva’?” sagde jeg. ”Forbindelsen er dårlig.” ”Sidste måned,” råbte købmanden. ”Jeg kan ikke høre, hvad du siger,” råbte jeg og smækkede på. Der er ikke meget familieidyl at spore i Meghan D. Jakobsens debutroman: Moderen har travlt med at realisere sig selv, og datteren må stort set klare sig selv. Det er nu også ok, for hun har sine venner: koen, dukken Kajl og Othello med det viltre hår og det pæne porcelæn. Og så går hun i skole hos homoamanerne, som synes det er meget forkert at hun allerede kan læse, og ihærdigt forsøger at rette op på ubalancen i hendes liv. Så møder moderen Manden og får endnu et barn. Og da Manden flytter igen, går det helt galt derhjemme. Moderen ligger mest i sengen, og lillebror sidder bare og rokker i stedet for at opføre sig som et almindeligt barn. Trods er en usædvanlig roman om 68’er-generationens altoverskyggende behov for selvrealisering. Om himmelråbende omsorgssvigt og om, hvorfor nogle børn bukker under mens andre klarer sig – på trods af omstændigheder.

I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes.

Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.

I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.

Ved sommertid invaderer badelystne bymennesker Brasens Hotel i en lille jysk by. "En af dansk litteraturs store bedrifter, en lille nærgående beskrivelse af, hvordan en hverdag, der er lutter tomgang og søvnighed, transformeres til noget, der ligner et mareridt." - Berlingske Tidende.

En politisk satire om magtmisbrug, vennetjenester og lyssky erotik.