Søgeresultater: 32

Palle Lauring dykker ned i danmarkshistorien og fortæller om de mest spændende kvindeskikkelser, både ved hoffet og blandt den brede befolkning. Han gennemgår hele dronningerækken fra Christoffer af Bayerns Dorothea (ca. 1430-1495, som også var gift med sin mands efterfølger Christian I) op til Frederik VII‘s grevinde Danner. Rækken af ekstraordinære kvinder slutter med Thit Jensen og hendes overvældende talent, som er en historie helt for sig.

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

"Historiefortællere har til alle tider været morsommere end historielærere… Palle Lauring er en sådan fortællerlysten historiker… Galleriet af kvinder er interessant – forskellene og personsammensætningen gør bogen til levende læsning." – Frederiksborg Amts Avis

Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes stort anlagte romanserie om Napoli og de to kvinder, Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i sit gamle kvarter.

"Den sidste flugt" er en gribende, historisk roman om Honor Bright, som i mange år af sit liv har levet en beskyttet tilværelse. Vi befinder os i 1850'erne, da Honor Bright beslutter sig for at flygte fra sine trygge rammer. Hendes søster skal giftes i USA, og dette bliver således også den destination, hvortil hun tager hen. Da Honors søster grundet sygdom dør ved ankomst, står Honor helt alene USA, og hun er derfor nødsaget til at finde sig en ny familie. I "Den sidste flugt" kan du læse, hvordan hun ender i Ohio, hvor man enten er tilhænger eller modstander af slaveri.

Under Anden Verdenskrig melder omkring en million russiske kvinder sig til Den Røde Hær for at kæmpe for Fædrelandet, mange helt unge og ganske uvidende om, hvad der venter dem. De udfører militære opgaver som snigskytter, piloter og mekanikere, og som sygeplejersker bjærger de sårede væk fra slagmarken og plejer dem. Da de efter krigen vender hjem, bliver de ikke mødt som helte, men derimod betragtet med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Først da Svetlana Aleksijevitj i 1978, et halvt liv efter krigens afslutning, begynder at opsøge disse kvinder og interviewe dem, får deres oplevelser igen værdi, og kvinderne får den stemme, som de indtil nu har savnet.

Gennem to århundreder, ét på hver side af Kristi fødsel, skildrer Maria Helleberg Roms historie og overgangen fra republik til kejserdømme. Perioden er rig på meget forskelligartet kildemateriale, og her bliver historien fortalt fra kvindernes synspunkt. På grund af tidens særlige forhold mellem kønnene er det umuligt at skille samfundets udvikling fra den private historie og således kommer vi i "Tavs frihed" omkring både hverdagsliv, ægteskab, kultur og politik.

Året er 1720. Gabrielle de Chambonin holdes som fange i byen Mequinez, i det marokkanske kejserpalads harem som på den tid benævnes “Barbariet”.

Romanen er Gabrielles dagbog gennem de mange måneders fangenskab. Den hovmodige franske adelsdame møder den arabiske gru, visdom og vellyst - også et møde mellem den gryende europæiske oplysningstid og Islam.

“Med den eksotiske Kvindernes nat demonstrerer Ejrnæs al sin visuelle kraft i sproget. Synet spiller her en lige så stor rolle som kropssansningerne, og resultatet bliver et mættet univers, som stiger op fra siderne i al sin orientalske pragt og gru.” - May Schack

"Arvtagerne" er en roman om en dansk families historie fra århundredskiftet og frem til 1983 set og oplevet i England, Frankrig og Danmark af fire generationers kvinder og med de to verdenskrige som centrale begivenheder.

At klæde sig i purpur er i det sjette århundredes Konstantinopel forbeholdt kejseren og hans nærmeste.

Kejserinde Theodora elsker purpur. Den fremhæver hendes skønhed og viser hendes magt. Theodora er sluppet ud af sin barndoms fattigdom og nu hævet over sin fortid som danserinde – et pænere ord for luder eller holdt kvinde.

Folk kalder hende skøge eller helgen, den onde eller den gode. Theodora lader dem snakke, for de kan ikke røre hende.

Ved afslutningen af sit korte dramatiske liv giver hun i tilbageblik sin egen ucensurerede version.

Klædt i purpur er en sanselig og barsk roman om kvinden af folket, der blev kejser Justinians livsledsager.

Palle Lauring går bag facaden på 46 af vort lands herskere fra Gorm den Gamle til Christian den Niende og tegner et portræt af dem, der har siddet på tronen. Det handler om det menneskelige mere end det historiske.

Hvem var de – denne række af mænd og en enkelt kvinde i landets højeste embede gennem tusind år? Og hvem var dronningerne ved kongens side? Palle Laurings fortællekunst og indsigt formår at kaste lys over den tidsånd og den historiske sammenhæng, der dikterede både de fyrstelige og ikke-fyrstelige sider af kvinders vilkår gennem de sidste tusind år.

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

"Sankt Markus nat" er en slægtsroman, der følger en mor og hendes datter, Mette, der bliver født på netop Sankt Markus nat i året 1533. Epoken kendes som en af de mest dramatiske i historien, og Mette vokser op i en tid præget af overtro, heksejagt og angsten for det onde.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.