Søgeresultater: 19

Palle Lauring går bag facaden på 46 af vort lands herskere fra Gorm den Gamle til Christian den Niende og tegner et portræt af dem, der har siddet på tronen. Det handler om det menneskelige mere end det historiske.

Hvem var de – denne række af mænd og en enkelt kvinde i landets højeste embede gennem tusind år? Og hvem var dronningerne ved kongens side? Palle Laurings fortællekunst og indsigt formår at kaste lys over den tidsånd og den historiske sammenhæng, der dikterede både de fyrstelige og ikke-fyrstelige sider af kvinders vilkår gennem de sidste tusind år.

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

"Sankt Markus nat" er en slægtsroman, der følger en mor og hendes datter, Mette, der bliver født på netop Sankt Markus nat i året 1533. Epoken kendes som en af de mest dramatiske i historien, og Mette vokser op i en tid præget af overtro, heksejagt og angsten for det onde.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

Om Jomfru Fanny virkelig var datter af Christian den Ottende og prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg, bliver stadig diskuteret blandt de lærde, men den mundtlige overlevering i Sønderjylland lader ingen tvivl tilbage, og det er også, derfor Jomfru Fanny bliver kaldt ‘Dronningen af Aabenraa‘.

Hvad end hendes herkomst var, så var Jomfru Fanny alt andet end almindelig. Alle egnens folk lyttede til hendes forudsigelser om krige og om Sønderjyllands skæbne, og mange af dem holdt så meget stik, at hun blev censureret, da nazisterne indtog Danmark, for hun havde før sin død i 1881 forudsagt, at en frygtelig krig ville følge efter den værste isvinter i mands minde, og at den danske konge næsten ville blive afsat, men at krigslykken så ville vende, og Preussen ville skrumpe ind til et lille bitte rige.

Bodil Steensen-Leths "Jomfru Fanny – en roman om ‘Dronningen af Aabenraa‘" er en medrivende roman såvel som en spændende lektion i Sønderjyllands historie.

Forfatteren Charlotta Dorothea Biehl (1731 - 1788) er kort før sin død ved at skrive en ny og ubesmykket version af sine erindringer, som hendes fjender gerne vil have fat i.

I Skriverjomfruen skildres Jomfru Biehls sidste tid. Hun er svækket, kan ikke komme ud og ikke gå til selskaber, og hun er forbitret både over den behandling teatret giver hende og over, at hendes store kærlighed, den langt yngre Johan Bülow har svigtet hende. Hun har en ung pige til hjælp, Lucie, og Lucie bliver sendt i byen både på den ene og anden måde, og det er gennem hendes klare, grå øjne, læseren oplever København og Sjælland i 1788.

Da den 15-årige Dyveke møder den danske kronprins Christian i den norske by Bergen i starten af 1500-tallet, er det kærlighed ved første blik. Den smukke, men fattige Dyveke, der hidtil har arbejdet som kropige i sin mors krostue, bliver hentet til slottet, og ved første øjekast synes livet at have forvandlet sig til et eventyr. Christian elsker hende af hele sit hjerte og hun ham, men fordi hun ikke er af adelig byrd, kan han ikke gifte sig med hende, og hendes position som prinsens elskerinde er vanskelig. Onde øjne og giftige tunger følger hende overalt, og både hoffet og folket er i oprør over kronprinsen valg af en borgerlig pige frem for at finde en dronning til riget. Dyveke må nu lære at navigere i en verden, hun intet kender til, og hvor et enkelt fejltrin kan betyde døden. Første bind i serien om Christian II's elskerinde Dyveke Herta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med "København brænder", men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.

I "Grevinde Danner" skildrer Harald Herdal, hvordan Grevinde Danner kæmpede en ensom kamp mod sin barnlige gemal, Frederik VII, på den ene side og politikerne og borgerskabet på den anden side. I offentlighedens øjne var den borgerlige Louise Rasmussen nemlig en lykkeridder der uretmæssigt var kommet tæt på kongen og havde fået (for meget) politisk magt.

En roman om den tid hvor Danmark gik fra enevælde til demokrati og var i krig mod tyskerne.

To danske kvindeskæbner kædes ad snoede stier sammen i deres møde med Indien:   Det er teosoffen Erna, som vi først møder, mens hun er ansat som privatlærer på et stort gods på Lolland, og som senere bliver husbestyrerinde hos Indiens første premierminister, Jawaharlal Nehru, og det er missionæren Mariane, der rejser til Indien for at udbrede kristendommen, bliver optaget af Gandhi og hans kamp for Indiens uafhængighed og efterhånden bliver gode venner og fortrolig med ham. 

De to kvinder er vidt forskellige af såvel statur som temperament; men fælles for dem er, at deres tro og overbevisning fører dem til Indien, hvor de tilbringer fyrre år. For den ene er det eventyr og for den anden et kald, men begge er parate til at betale prisen, både den materielle og den åndelige, for deres usædvanlige valg.

Ingen sang over min vugge er en stærk skæbnefortælling om Frederikkes liv i 1800-tallets Danmark. Da Frederikkes oldebarn i en række arkiver finder mere end hundrede kilder til oldemorens liv, træder dennes fantastiske livshistorie frem lidt efter lidt. Vi kommer med på en svimlende tur tilbage i tiden og følger Frederikkes arbejde som sygeplejerske på københavnske hospitaler, men skæbnen vil, at hun i sit eget liv må kæmpe mod både fysisk og psykisk sygdom. Og som om det ikke var nok, så må hun også som enlig mor kæmpe en drøj kamp for overhovedet at overleve. Det samfund, hun levede i, tilbød hende ikke en plads eller et værdigt liv, så hun måtte kæmpe sin egen barske livskamp. Foruden Frederikkes gribende historie giver romanen også et fascinerende indblik i den måde medicin, kirurgi, sygepleje og psykiatri blev praktiseret på i denne periode.

HVIS VI VIL PRØVE PÅ AT ÆNDRE LIDT PÅ DET HELE, så:

La være med at lade som om I får orgasme.
Se andre piger i øjnene, prøv at snak med dem.
Stryg alle mindreværdskomplekserne.
Lad være med at gå rundt og rydde op og lave mad som en selvfølge.
La være med at lade som om I er interesseret i noget mænd siger, hvis I i virkeligheden ikke er.
Lad være at gi op hvis I ikke får de job I vil ha. Mas på.
Lad være med at la jeres bryster fotografere til Ekstra Bladet (kræv der er nøgne mænd med på billederne!)
Lad være med at bruge kroppen til at opnå fordele.
Lad være med at gøre jer økonomisk afhængige af mænd.
Lad være med at spille svage, vær praktiske og dygtige.
Aftal på forhånd hvem der skal ta sig overvejende af barnet, hvis I er i seng med nogen og I ikke bruger piller eller præservativer.
Lær at tro på at I kan udtrykke det I mener i stedet for at brænde inde med det.
La vær med at bruge ret megen tid og penge på jeres udseende, tøj, hår, sminke.
Lær at forstå at der er lige mange mænd og kvinder og at de allesammen er i færd med at leve, og at de simpelthen er mennesker. HELE BUNDTET

Lær at gøre det I har lyst til, uden at tænke på hvad man kan tillade sig.
Gå topløs og bundløs ligegyldigt hvordan fanden I ser ud.

”Kvindekønnet er vant til tilbagevendende advarsler om, at kvindeligheden er i fare, eller udsagn om, at især karrierekvinder står i fare for at miste den. Men sagen er, at kvindelighed ikke er en selvfølge. Den skabes, formes og fornyer sig i én uendelighed, og først og fremmest diskuteres den hele tiden, fordi den er under evig forandring ligesom kvindernes sociale rolle. Med andre ord: kvindeligheden er en kulturel og social konstruktion.”

70’ernes kvindebevægelse er blevet kaldt forrige århundredes mest succesrige bevægelse, og de sidste 30 år har utvivlsomt været de mest dynamiske i kvindens nyere historie. Her blev den moderne kvinde skabt, som nu med målbevidste skridt har bevæget sig ind i det nye årtusind. Usynligheden, tavsheden og medgørligheden var fortid, og kvinderne opnåede på kort tid indflydelse og magt som aldrig før.

Men det er kun den ene side af historien, for i 90’erne oplevede kvinderne samtidig et markant tilbageslag, som hyldede mandlige værdinormer, dyrkede gamle kvinde- og mandsidealer og angreb feminismen og ligestillingen som negative kræfter.

Suzanne Giese har taget temperaturen på kvindeidealerne i de sidste tre årtier og søgt svar på spørgsmålene om, hvorfor der kom et sådant tilbageslag, netop som kvinderne så ud til at nærme sig deres mal, og hvad det betyder for ligestillingen.

"Derfor kvindekamp" udkom første gang i 1973 og er en bearbejdet samling af tidligere udgivne artikler om kvindetemaer fra dagspresse og antologier.