Søgeresultater: 87

Havet bærer til fra time til time; hver flodbølge har sit at lægge til landet og arbejder hele tiden – men landet, øen altså, skyder fra, den vil ikke, den vil være sig selv, den vil ikke forandres med sine gode vilje …

Alting har sin tid og sin plads på den lille, danske ø i Kattegat. Men da en ny degn kommer til øen, sættes forandringer alligevel i gang, der vil få stor betydning for de næste mange generationer. Degnens kæreste gerning er skolen, og hans bedste elever, Lars Bager, Peter Thiesen og den kønne Juliane, kappes alle om at blive den bedste; en kappestrid der føres med ind i voksenlivet. Lars og Peter, der begge er forelskede i Juliane, konkurrerer om pladsen som det lille samfunds førstemand, men da den progressive gårdejer Vig kommer til øen for at bygge diger og dæmninger, vender de sig begge mod den fremmede. Og Vig må lære, at end ikke kærligheden kan bane vej for forandring, hvis ikke øen vil det selv…

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Jørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med "Færøerne" fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen "En modig pige", der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.

Arbejdets glæde er en socialt og politisk engageret skildring af bondesønnen Vistis, der overtager den gård, han tjener på. Her får han mulighed for på grundlag af og med respekt for det traditionelle bondeliv at tage del i tidens nye tanker og reformer og derigennem forbedre forholdene på landet.

Det gamle Rønnebæk har været i slægten Klinkes eje siden 1700-tallet. Men da Jesper Klinke dør, viser det sig, at han har lånt penge fra sognekassen til at betale sin spekulationsgæld. Hans enke, Kirsten Klinke, er ude af sig selv, for hvis det kommer frem, bliver hendes slægtsnavn tilsmudset, og hun trygler derfor sin søn Wilhelm om at gifte sig med den velhavende Ellen Kruse fra herregården Kruseminde. Men Wilhelm er forlovet med den unge Anna Lise, og han vil ikke bryde sit ord. Den gamle Klinke-onkel, den pensionerede skovrider Hans Klinke, kontakter Poul Lyhne, en meget succesfuld forfatter, og beder ham om hjælp. Poul, der elskede Kirsten, da de begge var unge, indvilliger, og alt ser ud til at løse sig, men så forsvinder Anna Lise...

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Thea lever et liv i slid og slæb, som ikke levner megen plads til drømme om noget bedre. Men hun er stædig og fast besluttet på at ændre dette livsvilkår – hun vil frem i verden, og det kommer hun. Efter sin mors død er hun taget hjem for at få det til at løbe rundt på det lille husmandssted, hun kommer fra. Den stridbare unge kvinde møder også Ejner, og opdager at kærligheden kan gøre hende mild og blid.

I "Dagen lang" fortsætter Grete Stenbæk Jensen den beretning, hun indledte i romanen "Thea". Med varme og humor skildrer hun sine personer og deres liv på godt og ondt.
Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.

Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.
Nogle af personerne optræder ofte, og et tilbagevendende tema er: en kvinde betages af en fremmed. I Sødalsfolkene 2 er det Else, der bliver forelsket i en musiker og flytter til Viborg. Hun får et barn og søger at holde det skjult for familien. Et andet tema er krigen i 1864, hvor flere af egnens unge mænd deltog.
Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs. Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85," skriver hun i forordet. Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror. Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.

I den gamle landsby Sønderby er der store forandringer på vej. Den traditionsrige bondekultur, ledet af Espen fra Naur, bliver udfordret af nye politiske ideer, for grundtvigianismen er kommet til byen og deler byens beboere i to lejre. Espen, der elsker den lille Lise fra Møllen, er selv en splittet mand. For han lovede sin far på dennes dødsleje, at han ville gifte sig til penge, så han ikke behøver at sælge ud af gårdens jorder. Martine fra Helsted er højskolepige og grundtvigianer, men hun har en stor arv, og de to holdt da også af hinanden, da de var børn. Faderens bøn til Espen kan han ikke sidde overhørig, og han bryder med Lise og gifter sig med Martine. I landsbyen har venstremændene fået mere og mere magt, og det kommer nu til kamp mellem de to grupper. Det gamle mejeri bliver omdrejningspunktet for striden, og da Espen bliver tvunget ud af bestyrelsen af Kandidat Gorm, bliver linjerne mellem dem, der holder på de gamle traditioner, og dem, der vil have nye ideer indført, trukket kraftigt op. På Naur er en anden strid begyndt, for Martine og Espen trækker i hver deres retning, men kærligheden har sin egen vilje, og den er vel stærkest? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Godset Urup har fået en ny herremand i Major Felden. Han er en brutal og herskesyg herre, og værst går det ud over de kønne piger. Den kønne Else, Karl Tygesens kone, kan ikke gå i fred for ham, og en dag overfalder han hende. Else bliver aldrig rigtig i hovedet efter det, men hun liver dog op, efter hun har fået sine to drenge, Tyge og Mogens. Mange år senere arbejder de to brødre begge for Urup. De er begge gode drenge, men dog brænder der i Tyges hjerte et inderligt had til godsejeren og hans slægt. Begge brødre er forelskede i den fattige Bodil, og da godsejerens søn forsøger at forbryde sig mod hende, slår den hidsige Mogens ham ned. Mogens må nu flygte fra Urup, og Tyges had slår ud i lys lue... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

"Derude på landet" er en ny samling fortællinger og skitser, der giver en række festlige billeder fra begyndelsen af sidste århundrede tegnet med Morten Korchs kendte humor og karakteriseringsevne. Her blomstrer og udfolder hele den fynske verden sig, her er et mylder af morsomme, rørende og karakteristiske type; jævne mennesker, storfolk og småfolk, mænd og kvinder, unge og gamle. Der er snurrige mennesker med snurrige oplevelser, men der er også dybe udbrud af ægte følelse, smukke udslag og sjælelig finhed, hjertevarme og ganske henrivende kærlighedshistorier.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Året er 1629. Stavnsbåndet binder fæstebønder til herregårdene, og herremændene har ret til at råde over bøndernes liv og gerning. I landsbyen Ellekær på Fyn står det hårdt til, for lensmanden, oberst Hans Ulrik Vinkel, er en gemen herre, der udelukkende tænker på sit eget. Ridefogeden på Bannerholm, Troels Arvidsson, er endnu værre, for han har træk af sadisme og nyder at gøre ondt. Han har set sig gal på Mette Aagesdatter, der er den eneste, der vover at sætte sig op mod hans planer, og han anklager hende for heksekunst og truer med bålet. Oberst Vinkel begærer den unge møllerdatter Else, og da hendes far, Tønnes Jeppessøn, forpurrer hans planer, tvinger han dem til at gå fra hus og hjem. Nu er det op til den unge Knud Matthiassøn, der elsker Else af et rent hjerte, at sætte en stopper for lensmanden og hans herredømme. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Lars Nielsens roman "Faldende blade" fører læseren fra det nordligste Jylland og helt ned til Danmarks ende. På vejen møder vi mennesker, der kæmper hver sin kamp – nogle blot for at få enderne til at nå sammen, så der kan komme mad på bordet, andre bare for at give føde til deres egen gerrighed. Begge dele medfører nederlag såvel som sejre, og hver gang er Lars Nielsen der med sine gode menneskelige forståelse og sin lune til at beskrive dem i skønne vendinger.

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

"Fjorden er gammel. - Så gammel, at den husker de tider, da mennesket først kom dragende som dyrisk vrælende skindbylter og bosatte sig ved dens bredder."

Seks fortællinger om livet og folkene nord for Limfjorden.

Sorte perler kaldte man engang brunkullene. I "Sorte perler" møder vi det hårde miljø omkring brunkulsarbejderne, der er bagtæppe for Lars Nielsens roman. Historien tager sin begyndelse i starten af besættelsestiden. Krigens knaphed får parret Klaus og Alvilde til at begynde at grave brunkul på deres egen jord, og inden længe viser det sig, at der er nok til, at de kan sælge det. Klaus og Alvilde befinder sig pludselig i en helt anden situation end resten af landet, som går hårde tider i møde... Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.