Søgeresultater: 29

Tvangsarbejde og lænker. Og kongens hæder på slagmarken. Christian 4. havde i 1600-tallet brug for mennesker til at vinde sine stort anlagte krige, og kriminelle blev straffet med arbejde. Ikke henrettelse. I 1620 opstod Danmarks første fængsel derfor som et effektivt spildprodukt. Så kunne de lære det. Og vi kan lære om fængslets glemte historie, der også er fortællingen om en af statens grundpiller og om de dramatiske forsøg på flugt. For trods brutal disciplin udviklede fangerne snedige flugtplaner, gravede tunneller og gemte file i køjerne. Men myndighederne slog hårdere og hårdere ned. Johan Heinsen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, har buret sig inde for at fortælle fængselshistorie, hvor tvang, frygt og frihedsdrømme er drivkræfter.

En kirkeminister på bordel. Kan man forestille sig noget mere skandaløst? Ikke i 1887, hvor det blev afsløret, at minister Jacob Scavenius havde haft en våd aften hos en københavnsk prostitueret. Det blufærdige danske samfund havde i forvejen ondt i kønsmoralen, og sagen om ministerens bordelbesøg udstillede, at der var vidt forskellige standarder for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Det blev til Sædelighedsfejden, en årelang diskussion, hvor man for første gang vovede at sætte spørgsmålstegn ved seksualmoralen, der i århundreder ellers havde været en gud- eller naturgiven sandhed. Lige siden Sædelighedsfejden har danskerne lystigt diskuteret det, der sker under tøjet og i sengen. Og vi gør det stadig – #MeToo. Læs med, når Cecilie Bønnelycke, inspektør på Langelands Museum, løfter dynen og ser på Det Moderne Gennembruds debat om køn, lyst og moral.

I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til? Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

Det er overalt. Det røde flag med det hvide kors. Det lille flag har haft stor betydning, siden det på en sommerdag i 1200-tallets Estland dalede ned fra himlen og sørgede for dansk sejr i korstogskrigen. Myten og erindringen sidder dybt i os, men Dannebrog er også virkelighed. Staten, kongen og adelen tog nemlig flaget til sig, inden det i 1800-tallet blev for folket. I dag kipper vi med flaget, straks der er det mindste at fejre, og vi viser det frem året rundt i butikker og på markeder. Som nationalt symbol signalerer Dannebrog enhed, fællesskab og identitet - og sætter følelser i brand.

Omkring år 1208 satte Saxo det sidste punktum i sin kolossale krønike om det danske riges historie. 20 år tidligere havde ærkebiskop Absalon bedt ham skrive et værk, der kunne forherlige riget, bevise dets ælde og storhed og gøre landet berømt og beundret i al evighed. Da historien endelig var fortalt, fik værket ikke megen opmærksomhed. Kun med nød og næppe overlevede Saxos prægtige danmarkshistorie. Så bragede den til gengæld igennem. Først blev Saxo kongens og landets ejendom. Så blev han folkets store helt. Og i dag, 800 år efter at han lod pennen flyde, er Saxo på vej mod global berømmelse.

En imperialistisk skurk! Er det sådan, Island husker rigsfællesskabet med Danmark? Eller står kunstneren alene med scenen nedenfor - en saga om magtmisbrug, fordomme og overgreb? Den danske fortælling om næsten 600 års fællestid er knap så iskold. Måske fordi Danmark har glemt næsten alt. Eller har tiet forbindelsen ihjel. I 1809 var historien en anden, og islændingene tog det roligt, da bannerføreren for en fejlslået frihedsrevolution blev sat i fængsel. Først senere blev nationalitet og sagaerne slagmarker, og selvstyre et folkeligt krav. I 1944 var fællesskabet endegyldigt slut, og den nordatlantiske ø blev til republikken Island.

Kloden rundt gik unge i ekstase over det, voksne så som fire langhårede og middelmådige musikere. Også i Danmark skreg pigerne sig hæse, da The Beatles den 4. juni 1964 lagde K.B. Hallen ned. Og mere end det. Med jeans, langt hår og arbejderbaggrund gav Beatlemania ungdommen frihed til et taktfast nej tak til autoriteter i 1960’erne og 1970’erne. The Beatles var med hele vejen, da ungdom blev anerkendt som værdifuld i en tid, hvor kvinder vristede sig fri af normer, og pop blev et kvalitetsstempel. I dag er der ikke meget Yesterday over She loves you og alle de andre populære sange. Og når bandet bruges politisk eller kommercielt, kan der næsten gå Beatlemania i nutiden.

Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.