Søgeresultater: 31

Folketingskvinden Gerd er blevet valgt af Danmarks arbejderkvinder i starten af det 20. århundrede, men livet som magtfuld kvinde i det politiske miljø er ikke simpelt. Selvom Gerd er ambitiøs og kompetent i sit offentlige arbejde, konfronteres hun gang på gang med, at hun er kvinde og dermed står i modsætning til manden. Og mens Gerd arbejder for kvindesagen i sit offentlige embede, må hun også i sit eget familieliv kæmpe med de forventninger, som hendes køn fostrer.

Fortællingens hovedkarakter er den samme kvinde, hvis opvækst blev beskrevet i den tidligere roman Gerd. En karakter som, gennem de to fortællinger, står som et billede på, hvad Thit Jensen selv kalder det 20. århundredes kvinde og dennes udviklingshistorie.

Et vaskeægte trekantsdrama udspiller sig i denne klassiker af en roman, som vender vrangen ud på det tilsyneladende lykkelige ægteskab mellem Dina og Johan. Da Dinas bedste veninde Susanne viser sig at være ude efter Johan, kan han ikke stå imod hendes erotiske tiltrækning. Johan falder i kløerne på veninden og starter en dobbelttilværelse med et spind af løgne og bedrag. Dina står til gengæld rystet i sin grundvold og sit godmodige sind tilbage og må håndtere sit tidligere så lykkelige ægteskabs forfald. Ligesom den tidligere roman Familien Storm læses Den erotiske hamster ofte som en nøgleroman, der mest af alt beskriver Thit Jensens eget forhold til ægtemanden Gustav Fenger, som hun blev skilt fra i 1918. Romanen er Thit Jensens spydige afregning med eks-manden. Den er skrevet med en uforlignelig kraft i ordene, som drypper af forsmåelse og foragt, og så er den et ærligt billede af kærlighedens bagside.

I Reykjavik, i starten af det 20. århundrede, ligger den halvt islandske, halvt danske pige Mona dødssyg og kæmper for sit liv. Hun overlever, og Thit Jensen fortæller historien om denne unge pige og det liv, som hun efterfølgende lever. Det er et eminent kvindeportræt, som beskriver konflikten mellem den traditionelle og mere moderne kvinderolle, mellem intellektet og kærligheden. Som det også var for Thit Jensen selv, er det nemlig livsnødvendigt for Mona at kunne skabe og arbejde, men det har store konsekvenser for hendes kærlighedsliv.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

På en og samme tid udspiller sig en kærlighedshistorie og en tragedie med adelsmanden Jørgen Lykke som centrum i 1500-tallets Danmark. Det er reformationstidens brydning mellem konge, adel og magt, som danner baggrunden, men først og fremmest er det den tragiske fortælling om adelsmanden, som bliver mere og mere skruppelløs i sin jagt efter rigdom og magt.

Thit Jensen selv mente, at hun havde en spirituel forbindelse til sine mange historiske figurer, som satte hende i stand til at portrættere dem akkurat, og som hun byggede fortællingerne op ud fra. Denne spiritualitet præger i høj grad både romanen Jørgen Lykke og Thit Jensens mange andre store historiske romaner.

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

Det banker inde fra kældermuren i den ældgamle ridderborg i den ene novelle, og i en anden viser det ellers stendøde lig tegn på liv! Gennem samlingens fire noveller fortæller Thit Jensen om mystiske og overnaturlige fænomener som disse, og de utroligt stemningsfulde fortællinger bærer præg af uhygge og dødens væsen. Thit Jensen var gennem hele sit liv dybt optaget af spiritualitet og spiritisme. En interesse som skinner kraftigt igennem samlingens fortællinger.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Thit Jensens sidste roman fra 1954 fortæller om den historiske figur Thyra Danebod, som gifter sig med Gorm den Gamle. Baggrunden for kærlighedshistorien er den historiske fortælling om, hvordan Danmark bliver til ét samlet rige midt under vikingetidens dyst mellem hedenskaben og kristendommen. Men ikke mindst er det historien om netop den unge dronning Thyra, der bliver en velrespekteret kvindelig krigshelt – en sand valkyrie!

Thit Jensen var en provokatør af dimensioner! Som en af sin tids store forkæmpere for kvinders rettigheder satte hun bl.a. stort fokus på retten til prævention, og det hun kaldte ‘frivilligt moderskab‘. Hun fyldte forsamlingshusene rundt i landet til randen på sin turne med ‘Foreningen for sexuel Oplysning‘, som hun selv havde startet i et forsøg på at kaste lys over det seksuelle liv.

I denne oplysningsfolder, eller kampskrift som hun selv kaldte det, forklarer Thit Jensen sit standpunkt og argumenterer for, at enhver kvinde selv må bestemme, hvornår hun skal have et barn. En selvfølge i dag, men på Jensens tid, i starten af det 20. århundrede, var et budskab som dette uhørt. Denne lille folder er derfor et utroligt interessant indblik i kampen for kvinders rettigheder, som den har set ud.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Thit Jensens første historiske roman er et farverigt og storladent malerisk indblik i højrenæssancens Danmark. Som en slags Romeo og Julie-fortælling om umulig kærlighed følger vi det unge forelskede par, Jens og Helle, hvis familier sætter sig imod deres ægteskab. De unge mennesker kommer til at stå i midten af deres respektive adelsfamiliers strid, og bliver dermed fanget i et magtspil som er større end dem selv.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

På en og samme tid udspiller sig en kærlighedshistorie og en tragedie med adelsmanden Jørgen Lykke som centrum i 1500-tallets Danmark. Det er reformationstidens brydning mellem konge, adel og magt, som danner baggrunden, men først og fremmest er det den tragiske fortælling om adelsmanden, som bliver mere og mere skruppelløs i sin jagt efter rigdom og magt.
Thit Jensen selv mente, at hun havde en spirituel forbindelse til sine mange historiske figurer, som satte hende i stand til at portrættere dem akkurat, og som hun byggede fortællingerne op ud fra. Denne spiritualitet præger i høj grad både romanen Jørgen Lykke og Thit Jensens mange andre store historiske romaner.

Den unge pige Gerd vokser op på øen Fur i starten af det 20. århundrede i et traditionelt kvindeundertrykkende landligt miljø. Her har hun svært ved at passe ind, men hun gør sit yderste for at være huslig og kvindelig, som hun bør. Med en stormende forelskelse i den unge Philip Bull bliver konflikten mellem Gerds kærlighed og intellekt dog tydelig, og hun må til sidst tage et endeligt valg. Enten må hun blive i dette miljø og vælge den patriarkalske kærlighed, eller hun må forlade det til fordel for et helt andet og mere selvstændigt liv. Fortællingens hovedkarakter Gerd, som følges videre i den senere roman Aphrodite fra Fuur, står for Thit Jensen som et repræsentativt billede på det 20. århundredes kvinde og dennes udviklingshistorie.