Søgeresultater: 9

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

I det selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig.

Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove 18 år gammel til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar. Hans forældre er blevet skilt, hans bror Yngve er flyttet for længe siden, og Karl Ove skal ud i verden og være en ung mand. I det nordlige møder han elever og kolleger, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i.

MIN KAMP 4 skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og uforløst blanding. Som i de første tre bøger stilles der skarpt – helt skarpt – på de bitte små ting i menneskelivet.

MIN KAMP er Karl Ove Knausgårds tredje roman, og den består af seks bind. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt og lykkes ikke med noget af det, han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gåpåmod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker, han kender og omgås, får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde kunstner. Men skrivningen ændrer sig, og forholdet til verden omkring ham ændrer sig også.

MIN KAMP 5 er en roman om nye, stærke venskaber og om et alvorligt kærlighedsforhold, lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt, som måske er den afgørende drivkraft for seksbindsværket: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter, og alt bryder sammen.

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

Alice Jorden lever på mange måder det perfekte liv. Hun er gift med en succesfuld advokat, har tre dejlige børn og nyder livet som fritidsmaler. Som kronen på værket flytter familien ind i drømmehuset i en charmerende, lille landsby, hvor alle kender alle. Da Alice en dag modtager en invitation til et middagsselskab med områdets spidser, glæder hun sig over udsigten til at stifte nye bekendtskaber. Men det skal hurtigt vise sig, at særligt et af bekendtskaberne tænder en ild i Alice, som hun aldrig før havde kendt...

Simon er lige begyndt på en karriere som politimand for at falde til ro, men er stadig temmelig rodløs, da en sag bringer ham ud i Islands barske natur for at skygge en kvinde, han er meget betaget af. Gudrun Grettisdottir er geolog og forsker i Magnusens teori: at det sydøstlige Island hviler på en ulmende lomme af lava og truer med at udslette dele af øen og indhylle hele kloden i gasser og askeskyer.

I "Magnusens teori" byder Anne Strandvad byder dog ikke kun på spænding i jagten på Gudrun, men også på en hovedperson i dyb selvransagelse.

Anne Strandvad (f. 1953) er en dansk roman- og børnebogsforfatter. Strandvad blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole i 1977 og debuterede i 1980 med romanen "I hi". Siden har hun skrevet en række realistiske romaner om samfundsudviklingen, bl.a. "Efter festen" (1983) og "Hajen" (1992). I 1999 kom den psykologiske spændingsroman "Magnussens teori".

I romanværket Min kamp udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og tidligere kærester, kone og børn og forældre. Det er et værk, hvor livet beskrives i alle dets nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdagslivets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og de mennesker, der beskrives.

I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne i forbindelse med dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.
Karl Ove Knausgårds roman er en af de seneste års mest omdiskuterede bøger. Den har fået flere prestigefyldte priser og skabt debat langt uden for hjemlandet Norges grænser.

"Siden jeg var en lille pige, havde jeg elsket at vågne i sommerhuset; ligge og mærke dagen starte, lytte til min far, der tændte op i brændeovnen eller hentede brænde ude i skuret. Lyden af døren derude, der knirkede på en særlig måde, min mor, der lavede kaffe og altid nynnede gamle Beatles-sange. Ligge der på min skibsbriks og vente, til der blev kaldt. Men det hele var anderledes nu. Der var en nærmest gravlignende ro. Jeg ventede ikke på noget, jeg var bare mig selv. Om tre uger ville det være jul. Jeg var gravid, og Frank var her ikke. Der var kun stilheden og sommerhuset."



Ninna er gravid og alene. Hun er flygtet ud i sine forældres sommerhus. Ud i ensomheden, og væk fra de følelser, som hun har så svært ved at styre, og en omverden som hun igen og igen bliver offer for.

Da Christoffer og Rita, begge psykisk handicappede, skal giftes, er der lagt op til en stor familiefest – på godt og ondt. Festen og familien er midtpunktet i fortællingen om dejlige minder og skeletter i skabet.

I "En stor dag" Anne Strandvad beskæftiger med det ømme punkt i den borgerlige pænhed og giver rørende portrætter af skæbner, der kunne have været vendt.

Et ægtepar tager sammen med teenagedatter, husven og hund af sted på en lang weekends køretur i regn og snesjap. Undervejs kommer karakterskildringer, indbyrdes forhold, kriser og drømme op til overfladen.
"De skrøbelige" blev oprindeligt skrevet på bestilling af Radioteatret, og blev sendt i 1960 som hørespil i Danmarks Radio, instrueret af Emmet Feigenberg. Senere blev stykket omskrevet til teater og opført på Det Kongelige Teater.

Peer Hultberg (1935-2007) var forfatter, dr. phil. i polsk sprog og litteratur og senere uddannet som jungiansk psykoanalytiker. Han har bl.a. skrevet romanen "Byen og verden", der er tildelt Kritikerprisen 1992 og Nordisk Råds Litteraturpris 1993. "De skrøbelige" er Peer Hulbergs debut som dramatiker.