Søgeresultater: 90

Rita Naabyes ægteskab med den udkårne bagersvend er ikke nogen dans på roser, selvom glæden over deres fælles lille datter er stor. Manden drikker, og Rita må klare de fleste af hverdagens opgaver og problemer alene. Alligevel formår hun at fortæller om tilværelsen i Lyngby i 1940’erne og 1950’erne med lune og en underliggende humor, når hun i "To drosler sad ..." fortsætter den historie, hun påbegyndte i "Nat med Jomfru Jensen". I "Nat med Jomfru Jensen" og "To drosler sad ..." fortæller forfatter Rita Naabye om sin egen opvækst og ungdom fra 1930’erne og frem til 1950’erne. Rita Naabye (f. 1924) er født i Køge og opvokset i Nakskov, hvor hendes far arbejdede som nitter på Nakskov Skibsværft. Som 16-årig stak hun af hjemmefra, og som 20-årig flyttede hun til Lyngby med en veninde. Efter to forliste ægteskaber debuterede hun som forfatter i 1981, da hun var sidst i 50’erne. Som forfatter er hun kendt for sin realitetssans, sit sociale engagement og sin humor.

Den danske journalist og forfatter Poul Trier Pedersen begynder i 2002 og slutter i 1921, når han i erindringsbogen "Baglæns" fortæller om et langt og spændende liv. Bogen kommer også år for år ind på nogle af de vigtigste begivenheder – både her i Danmark og i resten af verden.

Poul Trier Pedersen (1921-2012) var en dansk journalist og forfatter. Han arbejdede blandt andet for Udenrigsministeriets pressebureau og for Dagens Nyheder, og fra 1965-1970 var en redaktionschef på TV-avisen. I 1963 blev han hædret med Cavlingprisen for en række nyskabende tv-programmer. Poul Trier Pedersen har skrevet flere både skøn- og faglitterære bøger.

Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København blev bygget i 1898 af Grundtvigskirkens arkitekt P.V. Jensen Klint. Bygherren N.H. Rasmussen ville skabe en optimal ramme omkring det gymnastikinstitut, han havde stiftet, og omkring hans familie, som skulle bo der. Hans yngste barn var Helle Gotved, og hun kom siden til at overtage driften af instituttet fra sin far. Her fortæller hun personligt, varmt og ligefremt om opvæksten i det særlige hus. Udover at mane forældrene, de fire søskende, husfælder og besøgende, hverdage med skolegang og sommerferier til live, så tegner bogen et portræt af selve Gymnastikhuset. Det er et hus, der har suget fortællinger og sjæl til sig i mere end 100 år. Livet har foldet sig ud for mange mennesker i gymnastiksalen, i omklædningsrummene og i lejligheden på første etage, hvor Helle Gotved boede helt frem til sin død. Vægge, gulve og inventar er kærligt og respektfuldt bevaret og brugt, som det var tænkt. Helle Gotved (1912-2006) er en legende i dansk gymnastikhistorie, og hendes bevægelseslære, den såkaldte Gotvedgymnastik, har hjulpet mange mennesker til at få det bedre. Hun beskrev selv Gotvedgymnastikken som en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Målet med gymnastikken er ikke at komme først eller blive perfekt, men at respektere kroppens natur og give den mulighed for at komme til udtryk. Øvelserne er udviklet med afsæt i solid viden om menneskekroppens anatomi, fysiologi og funktion, og derfor går Gotvedgymnastikken aldrig af mode. Helle Gotved var en mesterlig formidler af sin bevægelseslære. Udover at undervise i gymnastiksalen, skrev hun en lang række bøger og artikler, og hun blev især berømt for sin morgengymnastik i radioprogrammet "Ha´det bedre", der spillede i næsten 30 år. rnrnHelle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.

Kirsten Aakjær fortæller om sin barndom som datter af landsarkivaren i Viborg og barnebarn af den store digter og forfatter Jeppe Aakjær. Gennem barnets øjne oplever vi mellemkrigstiden i Viborg og København, og med den unge piges blik ser vi tyskerne marchere ind i Danmark den 9. april for at mørklægge landet de næste fem år. Kirsten Aakjær blev født i København i 1924, men tilbragte en stor del af sin barndom i Viborg, hvor hendes far var landsarkivar. Hun var barnebarn af den store digter og forfatter Jeppe Aakjær og skrev i 1997 erindringsbogen "Arkivarens datter" om sin barndom og ungdom.

Gennem et langt liv som jæger og fisker har Søren Vase set og mødt et utal af dyr og mennesker, som han fortæller om i denne bog. Her er både blevet plads til hunde, ål, ildere, mår, rådyr og moskusænder – og til en grønthandler, en skrædder, en præst, en overjæger og mange flere. Alt sammen i tæt kontakt med den jyske natur. Søren Vase (1923-2008) var en dansk forfatter, skoleinspektør, jæger og fisker. Han levede sit liv i tæt kontakt med den jyske natur, og han har skrevet flere bøger om netop naturen og om de dyr, der lever i den danske natur.

Syv flygtninge fortæller i denne bog om deres oplevelser før, under og særligt efter den flugt, som for 30 år siden førte dem til Danmark. De deler deres tanker, udfordringer, sorger og glæder, og deres historier giver et levende indblik i nogle af de livshistorier, der gemmer sig bag mediernes overskrifter.

"Hjemland" er skrevet til den almindelige medborger, som gerne vil have større indblik i flygtninges liv og hverdag. Samtidig er håbet, at den kan anvendes af studerende og praktikere, som beskæftiger sig med den aktuelle integrationsindsats, så disse erfaringer kan hjælpe både det danske samfund og de nye flygtninge, som kommer til landet i dag. Tove Holmgård Sørensen (f. 1961) er socialrådgiver og cand.scient.soc. Hun har skrevet flere bøger om flygtninge og socialt arbejde.

"Jeg tog en af de store, brune kuverter. Pillede lige så forsigtigt ved åbningen, lirkede den stille op og trak forsigtigt papirerne ud (...) Der var mange svære ord, men på et sted stod mit navn. Ben-te. Det kunne jeg kende. Foran mit navn stod nogle ord, som jeg stavede mig igennem. Det u-æg-te-fød-te barn.
Uægte, det vidste jeg godt, hvad var. Uægte var ikke godt, og det var ikke rigtigt. Og det var i hvert fald ikke fint.
Og det var altså det, jeg var.
UÆGTE."

I erindringsbogen "Baglæns og på høje hæle" fortæller Bente Troense om at være født i skam og om at være datter af en mor, der aldrig ville tale om hendes far. Men hun fortæller også om, hvordan hun som ung kæmpede sig ud af barndommens fattigdom og udskamning i 50’erne og 60’ernes Danmark, hvordan hun overlevede som alenemor i 70’erne, og hvordan hun i 80’erne og 90’erne gjorde karriere som radio- og tv-journalist.

Bente Troense skriver medrivende og ærligt om sit livs med og modgang. "Baglæns og på høje hæle" handler om at blive født til et liv på samfundets bund, men med oprørstrang og viljestyrke kæmpe sig vej til bedre vilkår. Bogen kan også læses som et lille stykke danmarkshistorie om de barske og urimelige vilkår, mange kvinder stadig var underlagt i sidste halvdel af det 20. århundrede. Bente Troense (f. 1942) er uddannet som lærer i dansk og historie, men har i mange år virket som tv-journalist for DR og dokumentarchef for TV 2. Hun står blandt andet bag tv-programmerne "Leksikassen", "Søndagskvisten" og "tv2dok". Bente Troense er også forfatter til en række børnebøger, essaysamlinger og erindringsbøger.

Helle Frederiksen var i mange år én af verdens bedste kvindelige triatleter med VM-guld, OL-deltagelse og mange andre store internationale sejre på cvet, inden hun stoppede som professionel i sommeren 2019.

I JAGTEN PÅ SEJR går hun tæt på livet elitesportskvinde og fortæller ærligt og indsigtsfuldt om en karriere med kolossale op- og nedture på grund af styrt og skader. Det er en fortælling om ikke at stikke af og give op, når tingene ikke går, som man vil, og i stedet for stå ansigt-til-ansigt med problemerne - og blive en bedre udgave af sig selv på grund af netop det.

JAGTEN PÅ SEJR er til alle dem, der gerne vil have indsigt i triatleternes verden med svømning, cykling og løb, men det er også en inspirerende bog til alle, der arbejder med at skulle præstere igen og igen.

I perioden 1964-1982 besøgte forfatter og filmskaber Tørk Haxthausen flere gange Sovjetunionen, hvor han filmede livet og menneskene i det lukkede kommunistiske styre. I denne bog fortæller han om sine oplevelser: Om de mange sammenstød mellem øst og vest og om modsætningerne mellem sovjetborgere og vesterlændinge. Kronologisk og kapitel for kapitel gennemgår Haxthausen udviklingen i kommunistlandende frem mod det totale sammenbrud i DDR med Berlinmurens fald i 1989. Med stor viden, indsigt og sans for detaljerne er "Hos de røde: Om at filme sovjetmennesker" en fascinerende beretning om en epoke fuld af politiske brydninger og kulturelle kampe, der fortsat trækker spor ind i det 21. århundrede. Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

Bliver man nogensinde rigtig voksen, når man mister sin mor i en ung alder? Hvad gør man, når livet slår kolbøtter, og man går i tusinde stykker? Og hvorfor skal der egentlig paprika på porrer med ost? Signe Lindkvist og Iben Hjejle har sammenlagt levet i over 90 år og er nu blevet en slags voksne.

Med humor, alvor og stor iver taler Signe og Iben om at beslutte sig for, hvem man gerne vil være som menneske. De fortæller om at miste sin mor, inden man selv er voksen og om at blive skilt og vælge at kvæle det besværlige med kærlighed. Om at være en kvinde, der fylder i selskabet og at leve med kvajeretten. Men også om vigtigheden af at klæde sig ud, at turde begå fejl og blive ældre og acceptere, "at det var, hvad det blev til".

Udover vigtige samtaler er der andet godt i bogen. F.eks. en dosmerseddel, lejlighedssange, en opsang, forslag til en festinvitation og en flot hesteplakat. Kort sagt: nyttige ting, som man sagtens kan få brug for igennem livet.

Erhard Jacobsen fik allerede øje på det i starten af 1970'erne: Socialdemokratiet var splittet mellem at være et arbejderparti og et elitært, venstreorienteret parti. Efter lange overvejelser drog han i 1973 konsekvensen, brød med partiet og dannede Centrum-Demokraterne. Og hvilket brud! Den populære borgmester fra Gladsaxe havde ikke problemer med at skaffe de nødvendige underskrifter, og resultatet blev jordskredsvalget i 1973, hvor Erhards nye parti stormede ind i dansk politik. I biografien ”Erhards sofa” fortæller Erhard Jacobsen med sin velkendte entusiasme og iver selv historien. Han skriver om sin baggrund, om bruddet med Socialdemokratiet, om den til tider hetz-lignende mediedækning af hans person og om den lange kamp for at skaffe det lille midterparti indflydelse. Den danske politiker Erhard Jacobsen (1917-2002) var oprindeligt medlem af Socialdemokratiet, men stiftede i 1973 Centrum-Demokraterne og var formand for partiet frem til 1989. Erhard Jacobsen var medlem af Folketinget 1953-95 og borgmester i Gladsaxe 1958-74. Han har desuden været medlem af Europa-Parlamentet og minister for økonomisk samordning i Poul Schlüters anden regering 1987-88.