Søgeresultater: 9

Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København blev bygget i 1898 af Grundtvigskirkens arkitekt P.V. Jensen Klint. Bygherren N.H. Rasmussen ville skabe en optimal ramme omkring det gymnastikinstitut, han havde stiftet, og omkring hans familie, som skulle bo der. Hans yngste barn var Helle Gotved, og hun kom siden til at overtage driften af instituttet fra sin far. Her fortæller hun personligt, varmt og ligefremt om opvæksten i det særlige hus. Udover at mane forældrene, de fire søskende, husfælder og besøgende, hverdage med skolegang og sommerferier til live, så tegner bogen et portræt af selve Gymnastikhuset. Det er et hus, der har suget fortællinger og sjæl til sig i mere end 100 år. Livet har foldet sig ud for mange mennesker i gymnastiksalen, i omklædningsrummene og i lejligheden på første etage, hvor Helle Gotved boede helt frem til sin død. Vægge, gulve og inventar er kærligt og respektfuldt bevaret og brugt, som det var tænkt. Helle Gotved (1912-2006) er en legende i dansk gymnastikhistorie, og hendes bevægelseslære, den såkaldte Gotvedgymnastik, har hjulpet mange mennesker til at få det bedre. Hun beskrev selv Gotvedgymnastikken som en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Målet med gymnastikken er ikke at komme først eller blive perfekt, men at respektere kroppens natur og give den mulighed for at komme til udtryk. Øvelserne er udviklet med afsæt i solid viden om menneskekroppens anatomi, fysiologi og funktion, og derfor går Gotvedgymnastikken aldrig af mode. Helle Gotved var en mesterlig formidler af sin bevægelseslære. Udover at undervise i gymnastiksalen, skrev hun en lang række bøger og artikler, og hun blev især berømt for sin morgengymnastik i radioprogrammet "Ha´det bedre", der spillede i næsten 30 år. rnrnHelle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.

Kirsten Aakjær fortæller om sin barndom som datter af landsarkivaren i Viborg og barnebarn af den store digter og forfatter Jeppe Aakjær. Gennem barnets øjne oplever vi mellemkrigstiden i Viborg og København, og med den unge piges blik ser vi tyskerne marchere ind i Danmark den 9. april for at mørklægge landet de næste fem år. Kirsten Aakjær blev født i København i 1924, men tilbragte en stor del af sin barndom i Viborg, hvor hendes far var landsarkivar. Hun var barnebarn af den store digter og forfatter Jeppe Aakjær og skrev i 1997 erindringsbogen "Arkivarens datter" om sin barndom og ungdom.

"Jeg tog en af de store, brune kuverter. Pillede lige så forsigtigt ved åbningen, lirkede den stille op og trak forsigtigt papirerne ud (...) Der var mange svære ord, men på et sted stod mit navn. Ben-te. Det kunne jeg kende. Foran mit navn stod nogle ord, som jeg stavede mig igennem. Det u-æg-te-fød-te barn.
Uægte, det vidste jeg godt, hvad var. Uægte var ikke godt, og det var ikke rigtigt. Og det var i hvert fald ikke fint.
Og det var altså det, jeg var.
UÆGTE."

I erindringsbogen "Baglæns og på høje hæle" fortæller Bente Troense om at være født i skam og om at være datter af en mor, der aldrig ville tale om hendes far. Men hun fortæller også om, hvordan hun som ung kæmpede sig ud af barndommens fattigdom og udskamning i 50’erne og 60’ernes Danmark, hvordan hun overlevede som alenemor i 70’erne, og hvordan hun i 80’erne og 90’erne gjorde karriere som radio- og tv-journalist.

Bente Troense skriver medrivende og ærligt om sit livs med og modgang. "Baglæns og på høje hæle" handler om at blive født til et liv på samfundets bund, men med oprørstrang og viljestyrke kæmpe sig vej til bedre vilkår. Bogen kan også læses som et lille stykke danmarkshistorie om de barske og urimelige vilkår, mange kvinder stadig var underlagt i sidste halvdel af det 20. århundrede. Bente Troense (f. 1942) er uddannet som lærer i dansk og historie, men har i mange år virket som tv-journalist for DR og dokumentarchef for TV 2. Hun står blandt andet bag tv-programmerne "Leksikassen", "Søndagskvisten" og "tv2dok". Bente Troense er også forfatter til en række børnebøger, essaysamlinger og erindringsbøger.

Heinz Wiesenhöfer voksede op i det fremstormende Nazityskland i 1930’erne og blev som soldat i Hitlers Luftwaffe indlemmet i det kolossale militærapparat, da han i 1941 var 19 år og allerede uddannet ingeniør. I denne bog udgiver han sine optegnelser og vidnesbyrd fra et land, som havde tabt 1. Verdenskrig, hvorfor mange ønskede oprejsning. Under nazisternes fremmarch i ’Det Tredje Rige’ lærte alle tyskere at tro på en bedre fremtid, hvor ingen ville sulte, hvor alle fik uddannelse eller arbejde, og hvor Tyskland ville udvikle sig til en stærk stormagt. Ganske få så, hvilken fanatisme, manipulation, vanvid og død, nazisternes ideologi medførte. Klarsynet kom for de fleste først, da løbet var kørt. I denne bog skriver Heinz om sin opvækst, uddannelse og involvering i krigen, om lemlæstelse og om at slå ihjel for at overleve. Og også om en stormende forelskelse i en dansk pige. Heinz fortæller, at han var glad for ved krigens afslutning ikke at vide, hvad fremtiden skulle bringe.
Heinz ønsker på ingen måde nogen gentagelse af denne epoke, og det er i den ånd, hans vidnesbyrd nu kommer frem.

Lydbogen har oprindelse i bogen ved samme navn, som er rigt illustreret med soldatens egne fotos og dokumenter. Susanne Kragh (f. 1957) er bank- og kontoruddannet og arbejdede på folkeregisteret i København, da Heinrich ’Heinz’ Wiesenhöfer i 2008 ønskede hjælp til at finde en dansk pige, han mødte under Anden Verdenskrig. Susanne Kragh, der altid har haft en stor interesse for historie, har med bogen "Heinz i Hitlers Luftwaffe" hjulpet med at formidle Heinz’ spændende fortælling.

I Barndom på landet tager Helle Juhl i selskab med ti repræsentanter for de første efterkrigsgenerationer - alle født og opvokset på landet - på tur i et univers uden daginstitutioner, Aula og børnekonvention. Men med så meget andet.

Helle Juhl har interviewet de medvirkende om deres opvækst på landet og tegner med deres anekdoter og historier et smukt tidsbillede af, hvad det indebar at vokse op på landet i de første årtier efter krigen. De fleste af dem kan berette om endeløse timer med roehakning og jordbærplukning og avisudbringning i al slags vejr. At vokse op på landet betød frisk luft, højt til himlen og et liv i tæt kontakt med naturen. Men som fortællingerne viser, var der også barske forhold på landet, hvor dødsfald og traumatiserende oplevelser skulle ties ihjel. Krisehjælp og sorggrupper fandtes hverken i praksis eller i Den danske Ordbog.

Bogen kommer i flot udstyr og er rigt illustreret med billeder fra 1950erne og 1960erne. Bogens medvirkende er: Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius, Johannes Værge, Connie Kruckow, Carsten Knudsen, Bodil Glistrup Thomsen, Erik Haldan, Bente Svensson og Arne Jeppesen.

Helle Juhl, f. 1957, journalist, cand. public., foredragsholder og forfatter til flere historiske bøger om kvinde- og familieliv. Hun er desuden mor og mormor og bor med sin mand på en gård i Sdr. Bjert ved Kolding.

Jill Liv Nielsen vandt som den første dansker realityprogrammet Big Brother i foråret 2001. Men ude i det virkelige liv stod det ikke skrevet i stjernerne, at Jill skulle ende som vinder, for hun er vokset op i en familie, hvor svigt og misbrug var en del af hverdagen. I "LIV – en fortælling om at lære at leve" giver hun et indblik i sin historie og fortæller, hvordan det med tiden er lykkedes hende at komme over vreden og nå frem til en hverdag fuld af lys og glæde. Jill Liv Nielsen (f. 1976) blev landskendt som den første vinder af realityprogrammet Big Brother i 2001. Efterfølgende har hun været vært på flere tv-programmer og arbejdet som lærer, alkoholbehandler og psykoterapeut. Jan Eriksen er uddannet bibliotekar, men har arbejdet som journalist, redaktør og forfatter siden 1980’erne.

Den jødiske dreng Alex Eisenberg vokser op i Tyskland i 1920’erne og 1930’erne, mens nazismen og antisemitismen får et fastere greb i folket. Alex, der mistede sin mor som 1-årig og lever i skyggen af farens nye familie, føler sig både uønsket hjemme og ude. Han er et spinkelt og skrøbeligt barn, som hungrer efter kærlighed, og han oplever kun at få tilstrækkeligt omsorg og pleje i en kort periode, mens han bor hos sine bedsteforældre. Bedsteforældrene emigrerer til USA, mens tid er, og hjemme i Tyskland spidser livet for de jødiske familier til. I farens varetægt skal de jødiske ritualer overholdes strengere, men i skolen er der pludselig fag, Alex ikke må deltage i, fordi han er jøde. Det er en forvirrende tid, og som 16-årig får Alex mulighed for at flytte til Danmark.
Alex Eisenberg (1923-1996) var en jødisk forfatter, bibliotekar og foredragsholder. Han skrev erindringsværket "Theresienstadt elegi", der handler om ungdomsårene i fangeskab i koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Derudover står han blandt andet bag bogen "Enhjørningen" om at vokse op som jødisk barn i 1920’ernes og 1930’ernes antisemitiske Tyskland.

Som nummer seks i en søskendeflok på syv i en velhavende, jødisk familie voksede Agnes Jelhof Jensen op på Platanvej på Frederiksberg i 1930’erne. Hjemmet var festligt, gæstfrit og summede af liv, og den lille, eventyrlystne Agnes gik på opdagelse i både det fornemme kvarter og på det nærliggende Vesterbro, hvor forholdene var ganske anderledes. I "Midt mellem le og græde" fortæller hun om sin barndoms lille verden, der kun blev overskredet under sommerens ferieophold i Tisvildeleje. Agnes Jelhof Jensen var en dansk-canadisk forfatter med jødisk baggrund. Hun blev født på Frederiksberg, men efter Anden Verdenskrig emigrerede hun og hendes familie til Canada. Agnes Jelhof Jensen har skrevet flere bøger om sine barndomserindringer og om de svære år i Danmark og Canada under og efter krigen. Hun døde i 2007.

"Den halve sol" er en erindringsroman af den franske kunstner Anne-Marie Brauge. Den beretter om Anne-Maries opvækst i det fornemme, men forfaldne Marais kvarter i Paris i 1950’erne. Her er tilværelsen for et barn både magisk og kaotisk, og Anne-Maries familie er trods megen roderi fuld af kærlighed. Brauge har forfattet bogen i tæt samarbejde med hendes danske ægtefælle, kunstmaleren Gunnar Saietz. "Den halve sol" efterfølges af "Fransk visit", der handler om Anne-Maries tidlige ungdom. Anne-Marie Brauge (1942-2003) var en fransk født tegner, forfatter og maler, der i slutningen af 1960’erne flyttede til Danmark med sin danske ægtefælle, billedkunstneren Gunnar Seietz. Hun boede i Danmark resten af sit liv. Hendes værker har været udstillet i blandt andet Italien, Frankrig, på Statens Museum for Kunst i København og Museum Ovartaci i Aarhus. Anne-Marie Brauge har skrevet to erindringsromaner om sin tilværelse som barn og ung i byernes by Paris.