Søgeresultater: 63

Da gamle Jarmer dør, overtager hans søn Palle både den idylliske Møllegård og den dertilhørende mølle, men også den dybt forgældede Piskefabrik. Med alle sine kræfter forsøger han at bringe virksomheden på rette fod igen og gifter sig endda med den bitre, men rige Olga, selvom han elsker den forældreløse Sara fra møllen. Men faderens afskedsord hjemsøger ham. Hvad er det for hemmeligheder, den gamle mand tog med sig i graven? Og hvor passer de mystiske omstændigheder omkring Saras fødsel ind i historien? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Mellem de to grene af Porseslægten har striden stået, siden den gamle Knud Porse sendte sine to sønner ind til København for at blive købmandslærlinge. De rødhårede Porser, sømænd, eventyrere og sørøvere, holdt sig til søvejen, mens de sorthårede Porser blev købmænd og konsuler. Nu er der kun to repræsentanter for de sorte og de røde Porser tilbage; Røde Rasmus Porse og Sorte Knud Porse, men disse to strides akkurat lige så meget som deres forfædre. Deres børn, Morten og Julie, har til gengæld fået et godt øje til hinanden, men kan den gamle stridsøkse begraves, før det er for sent? Og kan de to unges kærlighed forene de stridslystne Porser? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I en søvnig, dansk provinsby i bor den selvoptagede og dovne smedemester Julius Nielsen. Intet passer ham så godt som at spejde veltilfreds ud over landsbyen med en øl i hånden og hånden på den velvoksne vom. Hårdt arbejde passer hverken mester eller smedesvenden Ivar, så da den unge smedelærling Karl kommer til byen, er det lige som om forsynet smiler lunt til dem begge. For kommunen har bestilt et gitterværk, og så fint arbejde har man ikke forstand på i smedjen. Det har Karl til gengæld, da han er uddannet i Tyskland. Julius' datter, den kønne Lisbeth, er ikke meget for at lade sin far og hans kumpan udnytte Karl, for hun har selv fået et godt øje til den unge mand. Men hvad hun ikke ved, er at faderen står i stor gæld til Ivar, og Ivar er fast besluttet på at få fingre i både smedjen og den smukke pige. Nu er det op til Lisbeth, at få reddet kastanjerne ud af ilden for både sine forældre og Karl.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den stolte bonde, Jeppe Poulsen, har alle sine dage set frem til at købe Digegården, den fæstegård, han er vokset op på. Men stavnsbåndet betyder, at en godsejer kan behandle sine bønder som trælle, og den gode godsejer Jørgen Steensen er flyttet fra herregården Ørnstrup og har overladt den i den arrogante oberst Reibers varetægt. Oberst Reiber har sat sig i hovedet, at han vil være greve, og til det formål skal han bruge jord. Sammen med sin søn, junker Frits, der har fået et godt øje til Jeppes søn Mogens‘ kæreste, soldaterpigen Else, beslutter han sig for at stjæle Digegården. Det er nu op til Jeppe, Mogens og Else at få sat en stopper for oberstens planer.

Siden den gamle Knud Stillebæk jog sin adoptivsøn Søren på porten, fordi denne giftede sig mod hans vilje, har der hersket ufred mellem de to grene af slægten. Claus og Kirsten Stillebæk har drevet gården i mange år, men Claus har bitre hemmeligheder for sin kone, og også den ondskabsfulde faster Jette kaster sorte skygger over deres liv. Søren selv er blevet en bitter mand, der ikke kan glemme de hårde ord, gamle Knud kastede efter ham. For den unge generation går det ikke meget bedre, for både Sørens Ole og Claus‘ Knud har forelsket sig i degnens smukke datter, Bodil. Hvad er det for en hemmelighed, Claus og Jette bærer på? Og vil det lykkes Ole og Knud at bryde den forbandelse, der synes at hvile over slægten? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Niels Bryde, den sidste af den gamle Brydeslægt, der i mere en halvandet hundrede år har drevet Kongemøllens emaljesmedje, er blevet en gammel mand. Hans elskede niece Lillian, Brydeslægtens eneste arving, har giftet sig med en mand, Henry Hammer, for hvem økonomisk fremskridt betyder alt, og hvis kolde hjerte for længst har lukket sig for Lillians kærlighed. Lillian, der elsker sin mand inderligt, har længe bøjet sig for hans ønsker, men da han afslører sine planer for Kongemøllen og for den gamle stadsehave, der er Brydeslægtens stolthed, bliver det alligevel for meget for hende. Men er det for sent? Eller kan Lillian og Niels endnu nå at smelte Henry Hammers kolde hjerte og redde Kongemøllen fra at blive overdraget til tyske hænder? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Ved Dale på Fyn ligger et gammelt, forfaldent slot i nærheden af en mørk skov, en mølle og en stor bondegård. Frits Dale, den gamle baron på slottet, Doktor Peter Holm, der ejer møllen, og Jens Poulsen, der driver gården, er lige så forskellige som deres ejendomme, men skæbnen knytter dem alligevel sammen. Doktorens plejedatter, den unge, smukke Jutta, bor med sin kærlige adoptivfar på møllen, men hemmeligheden omkring hendes rigtige familie, vil alligevel ikke slippe hende. Der er sket ting på Dale, som ikke tåler offentlighedens lys, og Jutta må bruge al sin snilde for at opklare sagen. Vil mordgåden blive opklaret, og vil pigen fra Dale få den mand, hun elsker? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Tvillingebrødrene Hans og Jens fra den gamle bondeslægt Tue vokser op i Sønderjylland i midten af 1800-tallet. Den ældste bror, Hans, gifter sig med den blide Karen, men i 1864 indkaldes begge brødre til den danske hær. I Slaget ved Dybbøl falder Hans, netop som Karen føder deres eneste barn, sønnen Niels. Karen gifter sig efterfølgende med Jens, der ivrigt går ind i kampen mod det nye tyske styre. Niels vokser op med mindet om sin faldne fader og sin stedfars brændende ønske om et frit Danmark i sit hjerte. Han bekæmper den tyske invasion på sin egen, stilfærdige måde. Også Niels‘ søn, Jens, drømmer om den dag, Sønderjylland bliver genforenet med Danmark, men da Første Verdenskrig begynder, bliver han tvunget ind i den tyske hær. "En æreskrans" er fortællingen om tyskernes besættelse af Sønderjylland, set med tre generationer af danskeres øjne.

Mange år er gået siden Jakob Ørli vandt Strandmøllen og Hannes kærlighed, og de har fået to børn; sønnen Vesti, en kvik, ung mand, der har været i lære i København og netop er vendt hjem, og datteren Ulla med det kærlige sind. Men gammelt nag forsvinder ikke sådan lige af sig selv, så da Ludvig Heje kommer i besiddelse af beviser på, at Strandmøllen har været involveret i smuglerier på kysten, er han ikke sen til at anklage Jakob. Vesti, der er sin fars stolthed, har også sit at tænke på. For han ønsker ikke at gå i sin fars fodspor, men drømmer i stedet om at blive en berømt digter. Dette sætter Jakob sig dog strengt imod, og Vesti må gå meget igennem, før det lykkes ham at nå sit mål.

Den 15-årige Martin er enearving til godset Næsbygaard, hvor han bor sammen med sin bedstefar, den gamle Martin. På overfladen ånder alt lutter idyl, men mørke sager rører på sig i den lille landsby ved godset. Fru Helenes søn, Torben, har endnu ikke opgivet at få fjernet den unge Martin og derved selv blive arving til godset. Martin har knyttet et nært venskab til den jævnaldrende Elice, der bor sammen med sin stedfar, byens smed, som er kendt som en religiøs og godhjertet mand. Elice betror dog Martin, at hendes stedfar er en ond mand, der laver ulovlige forretninger med forvalteren fra godset. Da Martin bliver bortført med krav om løsepenge, er det op til Elice at opklare sagens rette sammenhæng og få Martin tilbage til Næsbygård.



"Næsbygårds arving" er anden bog i serien om familien på Næsbygård og er filmatiseret med bl.a. Poul Reichardt, Ib Mossin, Ole Neumann og Sonja Oppenhagen i hovedrollerne. Læs også den sidste bog i serien: "Krybskytterne på Næsbygård"

"Næsbygårds arving" er anden bog i serien om familien på Næsbygård og er filmatiseret med bl.a. Poul Reichardt, Ib Mossin, Ole Neumann og Sonja Oppenhagen i hovedrollerne. Læs også den sidste bog i serien: "Krybskytterne på Næsbygård". Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Martha og Just Hovmann har bestyret gården Lunehøj, siden Justs adoptivfar gik på pension. Deres drøm er at eje Lunehøj fuldt ud, men den ærgerrige Bent Nisted og hans kone Abelone vil også have fingrene i gården. De har et pantebrev på 40.000 kr. i gården, og de er fast besluttet på at forlange, at gården kommer på tvangsauktion, hvis Just og Martha ikke kan betale. Marthas ungdomsflamme, Martin, er nyligt vendt hjem fra Grønland, og da han hører om deres ulykke, beslutter han sig for at hjælpe dem. Men Just frygter, at Marthas følelser for Martin er vendt tilbage …

Morten Korchs gennembrudsroman ”Der brænder en ild” udkom i 1920 i kølvandet på Første Verdenskrig. Fortællingen om de krogede veje, der fører til kærligheden, og om elskende der er parat til at ofre alt for at redde hinanden, blev en kæmpesucces, og første oplag blev revet ned fra hylderne.

Uglegården har altid i været i slægten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den ældste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slægten. Nu må de tre fætre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slægten fra ruin. Men kærligheden spiller dem et puds, og pludseligt bryder striden ud igen... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.