Søgeresultater: 10

Stefan Zweig opnåede ikke blot international berømmelse for sine romanbiogafier, også som novellekunstner hører han til de store navne i verdenslitteraturen. I En fantastisk nat er fem af hans bedste noveller samlet:

"Amokløberen" om lægen, der nægter at hjælpe en kvinde til abort og derved indirekte bliver skyld i hendes død, "Den usynlige samling" om den blinde mand, der stadig tror, at han ejer en stor kobbersamling, skønt hans hustru og datter forlængst har måttet sælge den for at skaffe mad samt "Bogmendel" om manden, der er et levende bogkatalog og bliver fuldstændig slået ud af sit sammenstød med den brutale virkelighed. Samlingen rummer desuden "En episode ved Genfersøen" om russeren, der er kommet langt bort fra hjemlandet til en fremmed verden og titelnovellen "En fantastisk nat" hvor baronen, der har været ude af stand til at føle liv, bliver et levende menneske igen.

Stefan Zweig var wiener, født 1881, og debuterede allerede som lyriker i en alder af 20 år. Som lidenskabelig pacifist opholdt han sig under 1. verdenskrig i Schweiz, boede derefter i Salzburg og flygtede efter "Anschluss" til London og derfra videre til Brasilien, hvor han træt, skuffet og nedbrudt over Europas ødelæggelse tog sit eget liv. Med Zweig gik en af mellemkrigstidens største forfattere bort.

Det skrev anmelderne:
"Ligemeget - der er kløgt, fart, underholdning i novellerne og den ofte prøvede aldrig svigtende blanding af kølig overlegenhed og potenseret nobel medfølelse."
- Hans Brix

Stefan Zweig nævnes ofte som romanbiografiernes mester, men sit kunstneriske gennembrud fik Zweig med sine noveller. En blanding af elegant sprog og dybdeborende psykologi karakteriserer skildringerne af de vidt forskellige menneskeskæbner, og i Kaleidoskop er ti af de bedste noveller samlet. Alt fra sammenstødet med den brutale virkelighed i "Bogmendel" til en genvakt evne til at føle liv i "En fantastisk nat" berøres i novellerne.

Zweig blev født i Schweiz i 1881 og debuterede allerede som lyriker i en alder af 20 år. Efter studieårene tog hans rejseaktivitet til og en række bekendtskaber med Europas førende intellektuelle udformede sig. Zweig lod sig inspirere af blandt andet Sigmund Freud og James Joyce, og hans egen produktion spænder fra romanbiografier, essays og historiske miniaturer til de noveller, der her foreligger i udvalg. I dag står Zweig som en af mellemkrigstidens største forfattere.

"Dramatisk fortættede, skæbnesvangre timer, hvor en varig afgørelse fremtvinges på en dag, i een time, ofte i et enkelt minut, er sjældne i en enkeltpersons liv og sjældne i historiens løb." (Forord). Det er skildringer af den slags øjeblikke, der udgør Stjernestunder, og alle er de fortalt med Stefan Zweigs vid og kunstneriske snilde, der i denne bog på elegant vis forenes med en næsten journalistisk præcision. Alt fra opdagelsen af Stillehavet, Napoleons nederlag ved Waterloo, Händels komposition af "Messias", Scotts sydpolsfærd og Lenins rejse til Schweiz afdækkes - bare for at nævne et par eksempler.

Stefan Zweig var Wiener, født 1881, og debuterede allerede som lyriker i en alder af 20 år. Som lidenskabelig pacifist opholdt han sig under 1. verdenskrig i Schweiz, boede derefter i Salzburg og flygtede efter "Anschluss" til London og videre til Brasilien, hvor han i 1942, træt, skuffet og nedbrudt over Europas ødelæggelse, tog sit eget liv.

Det skrev anmelderne:
"Stefan Zweig beskriver tolv skæbnessvangre eller betydningsfulde øjeblikke i menneskehedens historie, og alt, hvad han rører ved, forvandler sig til gylden fortællekunst."
- Børsen

"Jeg så hende forventningsfuld ind i øjnene for at opdage, om jeg ikke ville møde et tegn på ophidselse eller skamfuldhed, men hun så allerede bort igen. Et minut senere vendte hendes blik tilbage for at forvisse sig. Endnu en gang gled det undersøgende hen over mit ansigt. Kun et send, et langt, spændt sekund mærkede jeg dets hårde, stikkende, metalagtige sonde trænge dybt ind i mig, men så slap det mig beroliget, og af blikkets frimodige klarhed, og hovedets lette, næsten forhøjede drejning mærkede jeg, at hun i vågen tilstand ikke vidste det mindste om mig mere, at vor samhørighed var forsvundet tillige med det magiske mørke."



I novellesamlingen "Eros" er tre af Stefan Zweigs noveller, der alle tematiserer den erotiske kærlighed, samlet.

Den erotiske kærlighed har imidlertid en trofast ledsager i samlingen: De problemer og sjælelige kvaler, den fører med sig for karaktererne.

Eros indeholder tre ypperligt fortalte noveller. Den indledes med fortællingen Angst, et mesterligt stykke dybdepsykologi om en bourgeoisifrue, der - nærmest ved et tilfælde - har fået en ung, fyrig elsker, og som gennemgår rent sataniske sjælekvaler, da hun frygter for, at det skal komme ægtemanden for øre. Ungdomsnovellen Tusmørke, der er adskilligt mere "decameronisk" end Angst. Den skildrer en femtenårig ynglings møde med kærligheden eller rettere med eros, der vandles fra attrå til kærlighed.

Bogen slutter med Regn. Det er et sandt virtousnummer fra Zweigs hånd, en skildring af et lummerhedt Tyrolerlandskab, der smægter efter regn og kølighed og af to mennesker, som i en art besættelse drives mod hinanden."

- Jyllandsposten



"Atter engang vil man kunne glæde sig over hans fantastiske indlevningsevne i menneskenes sind dengang og atter kunne nyde hans følsomme og nuancerede sprog og hans raffinementer både i tanke og teknik."

- Gudmund Roger-Henriksen, Politiken Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920‘erne og 30‘erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.

I denne novellesamling fortæller Stefan Zweig om fire skuffede skæbner, forfinede og lidt verdensfjerne, i 1900-tallets begyndelse.

Samlingen indeholder Sommernovellette, Fireogtyve timer af en kvindes liv, Måneskinsgaden og Følelsernes vildveje.

"Nattesværmere og hastigt vækkede dagdrivere strømmede leende til, og førend solens stråler skinnede på hustegen, løb nyheden allerede som vand fra alle tagrender gennem gaderne, nyheden om, hvilken herlig sejr Helena havde vundet over den vise Sofia, ukyskheden over kyskheden..."



"Legender" indeholder fem fabelagtige noveller af Stefan Zweig.



Indhold:

"Rakel går i rette med gud"

"Den evige broders øjne"

"Den begravede lysestage"

"Legenden om den tredje due"

"De lige - ulige søstre"

"Skønhed, skønhed og kun skønhed. Det er, hvad der møder én i Stefan Zweigs vidunderlige bog LEGENDER. Skøn og menneskelig er legenden om RAKEL, der går i rette med Gud. Vidunderlig er fortællingen om den vandrende syvarmede lysestage. Med fin ironi og dristighed fortælles om de lige-ulige søstre. Og brønddyb er DEN EVIGE BRODERS ØJNE legenden om idealmennesket. LEGENDER er måske Zweigs bedste bog." - Gunnar Andersen, B.T. Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920‘erne og 30‘erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.

Ny oversættelse af den berømte klassiker. Stefan Zweig bestod af yderligheder. Han kom fra en tryg wienersk glansbilledebarndom og endte på flugt fra krigen. Her er to noveller fra hver sin ende af spektret i ny oversættelse af Selma Rosenfeldt-Olsen. Praterforår hører til ungdomsnovellerne, mens Skaknovelle udkom i 1942, samme år som Zweig begik selvmord. I Praterforår holder han i mere end én forstand den etablerede borgerfrue, Lise, i hånden, mens hun søger ud i det wienerske forår på sporet af sine tabte ungpigeår i den store nationalhelligdom, Praterparken. Med sansemættede detaljer og psykologisk kyndighed skrives følelserne i hendes romantiske søgen helt ud. I Skaknovelle drages fortælleren på en sørejse efter anden verdenskrig af den på én gang skrøbelige og mystiske dr. B´s helt særlige evner ved et skakbræt. Denne novelle er et sublimt eksempel på et psykologisk og intenst gys. Det er historiens største knaldperle af en novelle, der leverer en intensitet og dybde, man ellers kun møder i de største romaner.

Skaknovelle omhandler mødet mellem verdensmeteren i skak og amatøren Dr. B. En intens og opslugende beretning om duellerne og ikke mindst om de to duellanters baggrund og vidt forskellige indgang til spillet.

I  sit eksil i Brasilien skrev Stefan Zweig i 1941 sine erindringer, Die Welt von gestern (på dansk i 1948 som Verden af i går), der regnes for hovedværket i hans produktion. Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegnede han et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til død. I 1942 begik han selvmord sammen med sin kone i fortvivlelse over situationen i Europa.

Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige.  Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains.

I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske kultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vores EU-tid.

Pressen skriver:

»’Verden er i går’ er en stor forfatters hyldest til et Europa, der forsvandt. Og en påmindelse om
kulturens skrøbelighed, også i nutiden. «
****** - Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

»Som menneskeligt dokument, som kunstnerisk formet historiefortælling, som sørgmodig forsvarstale for europæisk kultur har disse erindringer om verden af i går stadig levende interesse. Læsningen af den veltempererede oversættelse stimuleres af et grundigt og personligt engageret forord af Peter Tudvad.«
– Torben Brostrøm, Information

Den utilnærmelige fru Crezscenz får et velbetalt arbejde som husbestyrerinde i Wien hos en velhavende playboy. På sin egen vrisne måde er hun dybt loyal overfor husherren og udvikler samtidig et indestængt had til dennes kone, der lever i en bestandig, men luksuriøs utilfredshed. Da husherren atter en aften undflyer det hjemlige spektakel, får han en chokerende meddelelse om sin kones pludselige død...<



Stefan Zweig beskriver med stor sproglig suggestionskraft og en fintfølende psykologisk indsigt, hvordan umenneskelige oplevelser, indre tvang og utilstrækkelig kommunikation kan drive mennesket til den yderste handling.



"LEPORELLA slutter sig i tema og teknik ganske nær til skaknovellen... Hans sætninger er mættet til sprængning med vor tids farlige eksplosive kraft, under den mejslede overflade bølger en hidsig og febril rytme, der griber læseren som en mani, indtil han eller hun har vendt det sidste blad."- Harald Engberg



"Atter engang vil man kunne glæde sig over hans fantastiske indlevningsevne i menneskenes sind dengang og atter kunne nyde hans følsomme og nuancerede sprog og hans raffinementer både i tanke og teknik."

- Gudmund Roger-Henriksen, Politiken

Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920‘erne og 30‘erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.