Søgeresultater: 6

For første gang nogensinde samles beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde.
Første bind af værket dækker perioden 1933-1942. Udviklingen i Europa og Danmark flettes sammen, og vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde.
Niels-Birger Danielsen sætter scenen allerede året efter besættelsen, hvor en flok studenter, en radioingeniør, en kreds af mænd i Valby, en skipper, en ung læge, en godsejer, en filosof og andre enkeltpersoner beslutter sig for ”at gøre noget” – at gøre modstand. De havde medkæmpere, som ikke havde noget valg. Kommunisterne var efter den 22. juni 1941 tvungne modstandsfolk. Deres parti var blevet erklæret illegalt. Faldskærmsagenter, bladfolk og sabotører blev jagtet – ikke af Gestapo, men af dansk politi. Modstanden var kun nogle få øer i et folkehav, der støttede samarbejdspolitikken.
Bindet slutter samtidig med den første store sabotageaktion mod skibsværftet Nordbjærg & Wedell med statsminister Vilhelm Buhls radiotale, hvor han opfordrer danskerne til at stikke deres landsmænd, og hvor den begyndende modstand kræver sine første dødsofre. Dem kom der mange af siden hen – for herfra udvikler historien sig kun stadig mere dramatisk.

I bind 3 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste storværk om den danske modstandsbevægelse skærpes den dramatiske kamp, og sabotageaktionerne eskalerer.

Da Kajs far, Julius, i 1938 begynder at sælge legetøjsbiler til Det Stortyske Rige, bliver familien Brodersen hurtigt fanget i et politisk spil, som de umuligt kan overskue konsekvenserne af. Forretningen går godt, men Kajs far og onkel bliver uden selv at vide det medansvarlige for den krig, der skal komme. Og Kaj, der tjener som legetøjsfabrikkens maskot, bliver familiens ansigt udadtil. Mange år senere beslutter Kaj sig for at dykke ned i familiens historie og lade dens mange hemmeligheder komme frem i lyset.

Ordet ’besat’ kan være både et adjektiv og den korte tillægsform af verbet besætte.

Når man bruger adjektivet, taler man om en person, der er afsindig, bindegal, vanvittig og vild.

Når man bruger verbet, er det i betydningen at annektere et område eller okkupere et land.

Besat af Klaus Rifbjerg er fortællinger om begge dele.

Indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen 2015.

I fjerde og sidste bind af det imponerende værk om den danske modstandsbevægelse under besættelsen når vi til den dramatiske afslutning på krigens fem lange år. Niels-Birger Danielsen samler trådene fra de forrige bind af værket og kommer med sin egen konklusion på et voldsomt kapitel af danmarkshistorien.
Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevægelsen og Gestapo og især det tyske politis danske håndlangere tiltager i brutalitet. Frihedskæmpernes likvideringer på den ene side og på den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der først bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i København er der det sidste år en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 føjer en omsiggribende kriminalitet sig til de øvrige farer for civilbefolkningen.
Sideløbende med skærpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnærmelse mellem modstandsbevægelsen og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklærede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgået et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevægelsen og politikerne, enighed om et strengt retsopgør og en fælles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.
Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udøvet af snævre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkæmpere. Og sådan er der så meget, der bliver ”med tilbagevirkende kraft”, da konklusionerne ved besættelsestidens slutning skal drages på dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har præget de fem besættelsesår, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.

For første gang nogensinde samles beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde.
Første bind af værket dækker perioden 1933-1942. Udviklingen i Europa og Danmark flettes sammen, og vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde.
Niels-Birger Danielsen sætter scenen allerede året efter besættelsen, hvor en flok studenter, en radioingeniør, en kreds af mænd i Valby, en skipper, en ung læge, en godsejer, en filosof og andre enkeltpersoner beslutter sig for ”at gøre noget” – at gøre modstand. De havde medkæmpere, som ikke havde noget valg. Kommunisterne var efter den 22. juni 1941 tvungne modstandsfolk. Deres parti var blevet erklæret illegalt. Faldskærmsagenter, bladfolk og sabotører blev jagtet – ikke af Gestapo, men af dansk politi. Modstanden var kun nogle få øer i et folkehav, der støttede samarbejdspolitikken.
Bindet slutter samtidig med den første store sabotageaktion mod skibsværftet Nordbjærg & Wedell med statsminister Vilhelm Buhls radiotale, hvor han opfordrer danskerne til at stikke deres landsmænd, og hvor den begyndende modstand kræver sine første dødsofre. Dem kom der mange af siden hen – for herfra udvikler historien sig kun stadig mere dramatisk.
MODSTAND – samarbejdets fald omhandler årene 1942-1944 er planlagt til efteråret 2018. Senere udkommer MODSTAND – I de allieredes lejr – sådan da omhandler årene 1944-45.