Søgeresultater: 3

Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag i Danmark. Samtidig indledtes et omfattende opgør med 'landssvigerne': værnemagere, østfront-kæmpere, tyskerpiger og folk, der havde taget regeringens påbud om samarbejde med tyskerne for bogstaveligt. Nogle blev dømt som landsforrædere. I mange andre sager blev anklagen frafaldet. Men uden for retssalene ventede befolkningens eget opgør i form af udstødelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund. På den forkerte side samler op på historien om landssvigerne og deres skæbne. Hvordan klarede disse mennesker sig både under opgøret, men også efter stormen havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til at være på den tabende side og at blive sat uden for samfundets normale rammer? Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for æresoprejsning til omdrejningspunktet i deres liv. I alle tilfælde fik deres valg afgørende betydning for både deres eget og deres efterkommeres liv. Bogen belyser gennem seks landssvigeres personlige historier, hvordan forholdet mellem landssvigere og den almindelige befolkning har udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag og diskuterer, hvor vellykket den danske model var i sammenligning med andre landes retsopgør.

Håndlangerne er en kortlægning af et ekstremistisk miljø og dets rødder i dansk nazisme og Schalburgkorpset, men er også et opgør med nogle af myterne om mennesker og modstandsbekæmpelse i Hipo.

I alt 78 danske statsborgere blev dømt til døden ved retsopgøret efter befrielsen. 46 af dem blev henrettet; 32 blev benådet. Men var der en god forklaring på, hvem der fik lov at leve, og hvem der blev skudt?

 

Det er spørgsmålet, Henning N. Larsen undersøger nøje for hver af de 32 personer, som blev benådet ved en kongelig resolution i årene 1947-51.

 

I praksis havde hverken kongen eller domstolene det sidste ord i sagerne. Den afgørelse lå hos justitsministrene i de skiftende regeringer, og var dermed underlagt de skiftende politiske holdninger til dødsstraffens genindførsel efter anden verdenskrig.

 

Benådningerne var stærkt kontroversielle i samtiden - og er det også i dag. Her var tale om personer; som var dømt for overlagte drab på uskyldige civile, mishandlinger med seksuelle undertoner og andre grusomheder. Men var der, når de følelsesmæssige aspekter sies fra, nogle fællestræk i de 32 sager? Eller var der tale om en vilkårlig praksis, når en af besættelsestidens massemordere den 5. februar 1960, som den sidste dømte fra retsopgøret, kunne forlade fængslet som en fri mand?

 

Bogen portrætterer de 32 benådede; og herudover er der sektioner med generel belysning af den meget ekstraordinære situation i dansk retshistorie plus statistisk materiale om landssvigerne.
                                                                                                  
 

Henning N. Larsen(f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom er autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden og er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Henning Larsen har tidligere skrevet Stikkeren – mord uden samvittighed(2010) og Modstanden – Valgene der skilte (2012).