Søgeresultater: 300

Ordet ’besat’ kan være både et adjektiv og den korte tillægsform af verbet besætte.

Når man bruger adjektivet, taler man om en person, der er afsindig, bindegal, vanvittig og vild.

Når man bruger verbet, er det i betydningen at annektere et område eller okkupere et land.

Besat af Klaus Rifbjerg er fortællinger om begge dele.

Historiker og dr.phil modtog i 1973 DRs Rosenkjær-pris for sin formidling af 2. verdenskrig og dens komplekser. I "Myte og sandhed i besættelseshistorien" kan man læse de radio-forelæsninger, som Aage Trommer holdt i forbindelse med prisoverrækkelsen.
Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. nAage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000. n

Dagstjernen er en besættelsesroman om tiden under Anden Verdenskrig. Romanen skildrer stærkt og intenst dræberens ensomme job i en modstandsgruppe og beskæftiger sig med temaer som skyld og ansvar.

Frank Esmann var en af de første, der dykkede ned i det britiske rigsarkiv, da de hidtil hemmeligholdte politiske og militære dokumenter fra perioden 1939- 1945 blev offentliggjort i starten af 1970’erne. Mange sandheder om De Allieredes syn på Danmark under 2. verdenskrig kom pludselig for en dag, og besættelsestiden måtte ses i et nyt lys. Frank Esmanns bog gengiver en lang række dokumenter og sætter dem ind i en kontekst, så de giver mening for lægmand. Bogen udfylder således et stort tomrum i fortællingen om Danmark under 2. verdenskrig. Frank Esmann (1939-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet arbejdede som udenrigskorrespondent for Danmarks Radio i USA og Berlin. Han har desuden været chefredaktør for Weekendavisen fra 1978 til 1984 og arbejdet som udenrigspolitisk kommentator for Dagbladet Information. Frank Esmann står bag flere bøger om historie og samfund og har endvidere skrevet skønlitteratur.

Fjenden, nazisterne, har for længst gjort deres indtog i Danmark og kontrollerer alle offentlige instanser. Ingen kan vide sige sikker: Mens nogen bliver sendt i koncentrationslejr, kan andre forlade fængslet. Ægteskaber krakelerer, folk skifter løbebane. Men overalt ligger de nederdrægtige klar med deres fælder... "De nederdrægtige" skildrer med varme og humor, hvordan året 1943 former sig for beboerne i arbejderkvarteret Adelgade-Borgergade i det indre København, og hvordan besættelsestiden i det hele taget påvirker tilværelsen.

Kollektivromanen "De nederdrægtige" er den fjerde og sidste i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen, men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt.

En ung dansker falder i 1941 over en mystisk installation på den jyske vestkyst og bliver en vigtig brik i Englands forsøg på at mindske tabene ved bombetogterne. Han kommer i kontakt med modstandsbevægelsen og må under en dramatisk flyvetur bringe beviserne til London.

Der skete heldigvis kun materiel skade, da et missil i 1982 ved et uheld landede i et sommerhusområde. Sådan hed det sig.  Samtidig med missilnedslaget forsvinder Noras kæreste. Hun er gravid og må indstille sig på at være enlig mor.  Nora har en fornemmelse af at sidde fast i livet, indtil hun begynder at fortælle sin hjemegns historie – en barsk historie med tråde tilbage til besættelsestiden. Pludselig står det klart for hende, hvordan det gik til, at hendes elskede forsvandt, hvilke skader “hovsamissilet” egentlig forårsagede samt alt det andet, som stedet gemmer på og kun giver fra sig, hvis man virkelig lytter.

I fjerde og sidste bind af det imponerende værk om den danske modstandsbevægelse under besættelsen når vi til den dramatiske afslutning på krigens fem lange år. Niels-Birger Danielsen samler trådene fra de forrige bind af værket og kommer med sin egen konklusion på et voldsomt kapitel af danmarkshistorien.
Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevægelsen og Gestapo og især det tyske politis danske håndlangere tiltager i brutalitet. Frihedskæmpernes likvideringer på den ene side og på den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der først bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i København er der det sidste år en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 føjer en omsiggribende kriminalitet sig til de øvrige farer for civilbefolkningen.
Sideløbende med skærpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnærmelse mellem modstandsbevægelsen og de etablerede politikere, der havde stået bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklærede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgået et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevægelsen og politikerne, enighed om et strengt retsopgør og en fælles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land.
Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udøvet af snævre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkæmpere. Og sådan er der så meget, der bliver ”med tilbagevirkende kraft”, da konklusionerne ved besættelsestidens slutning skal drages på dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har præget de fem besættelsesår, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.

En selvstændig forsættelse af I det skjulte om den nu 87-årige Adelheid Schildt. Adelheid skriver jævnligt til den datter, som hun fik som ugift 41-årig, men med den klausul, at datteren først må først læse de mange papirer, når Adelheid er død. De mange siders optegnelser viser sig at være et testamente, hvori Adelheid gør sit liv op og forsøger at forklare sine handlinger og hemmeligheder.