Søgeresultater: 6

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet - men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler - for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I Før jeg siger farvel gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Forfatteren (f. 1919) beretter om sin far Samuel Beilin (1885-1959), der bl.a. var aktiv i den socialdemokratisk-jiddische partibevægelse Bund samt underviste som vandrelærer i jiddisch og hebraisk. Der fortælles om familiens liv i Danmark som en del af det russisk-jødiske samfund i København, om flugten til Sverige i 1943 og den lykkelige hjemkomst i 1945.

I 1939 flygtede Jonathan Lichtensteins far, Hans, fra det nazistiske Berlin med den allersidste Kindertransport. Det var en organiseret redningsindsats for overvejende jødiske børn, som blev fragtet med tog ud af et Tyskland på randen af krig.

Tolv kendte mænd fortæller om deres bedstefædre og om den tid de levede i. Vi møder store komponister, digtere, maskinfabrikanter, borgmestre, frisører, arbejdere og husmænd. Mænd fra alle samfundslag og alle egne af landet, som med hårdt arbejde har skabt det moderne Danmark.

Det er historien om hvordan værdier, idealer, familiemønstre og manderollen har ændret sig. Der er meget langt fra den hvidskæggede bedstefar, der i gamle dage tronede for enden af middagsbordet, til den (bonus)bedstefar, der i dag henter ungerne i vuggestuen. Eller hvordan? Vi møder alle varianter af den danske bedstefar i det tyvende århundrede: De fraværende, de milde, de legende, de frygtindgydende, de kloge – fælles for dem alle er, at de har sat sig dybe spor i børnebørnene.

Torben Brostrøm ; Uffe Ellemann-Jensen ; Bo Tao Michaëlis ; Knud Romer Jørgensen ; Peter Øvig Knudsen ; Naser Khader ; Martin Bigum ; Manu Sareen ; Jens Blendstrup ; Nikolaj Koppel ; Martin Krasnik ; Anders Morgenthaler

En dejlig bog med erindringsglimt, der tydeligt viser hvilken betydning den ældre generation har haft for disse 12 personer. Mest for 50+, der måske selv har haft lignende patriarkalske bedstefædre og bedsteforældrene selv, der trods en lidt ændret rolle alligevel kan få stor betydning for børnebørnene. Jette Landberg, lektør.

I 2006 blev Jesper Klein ramt af den store sorg, at hans hustru igennem 37 år, Lykke Nielsen, døde efter flere års sygdom.

I bogen ser en stor humorist tilbage på en rig tilværelse. Han reflekterer samtidig over tabet og over, hvordan livet kan gå videre. Jesper Klein er én af vore mest folkekære skuespillere og humorister. Han har medvirket i utallige film, teaterforestillinger og revyer, og med sin skæve og charmerende humor har han i fem årtier blandet underholdning og alvor, så ingen kunne være helt sikker på, hvad der var hvad.

Med Benny Andersens bortgang i 2018, og få måneder senere Kim Larsens, døde to af Danmarks nationalskjalde. Måske de to sidste. Benny Andersen var musiker, ligesom Larsen, inden han blev berømt som digter, og det forhold prægede alt, hvad han lavede. I denne biografi tager Henrik Marstal læseren med på en rejse fra Benny Andersens opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes forstadskøbenhavn over de hektiske år som barpianist i 1950'erne og frem til de første digtsamlinger i 1960'erne. Det store gennembrud kom i 1964 med digtsamlingen 'Den indre bowlerhat', og med LP'en 'Svantes viser' sammen med Povl Dissing blev han hvermandseje i 1973. En periode, som ikke desto mindre var præget af skilsmisse og eksistentielle kriser for Benny Andersen. I 1980'erne og 1990'erne anslog han en mere politisk tone, og som en udpræget 'dansk' digter løb han undertiden sur i danskhedens drilske dilemmaer, hvilket flere gange bragte ham på kant med dele af publikum. Men ved udgangen af århundredet var han mere populær end nogensinde, da hans 'Samlede digte' udkom og blev alle tiders bedst sælgende lyrikudgivelse i Danmark. Bogen her er en revideret og opdateret udgave af bestselleren 'Et liv ved klaveret' fra 2004. Den er baseret på en lang række samtaler med Benny Andersen såvel som med centrale personer i hans liv, heriblandt Johannes Møllehave og Suzanne Brøgger.