Søgeresultater: 26

Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.

De to brødre Karl og Gerhard fører en fredelig tilværelse i hjembyen Hamburg. Karl driver familiefirmaet Strangl Kleidenfabrik videre efter faderens død. Han er lykkeligt gift med Ingrid og far til fire. Gerhard er professor i matematik på universitetet. Efter tabet af hustruen Emma og deres lille datter, som begge døde af sygdom, helliger han sig sit arbejde og skriver bøger.

Efterhånden som Hitler strammer grebet om landet, begynder jorden dog at skride under brødrene. De bliver begge ufrivilligt involveret i nazistbevægelsen og kastet rundt i et spil, som de hverken kan acceptere eller kæmpe imod. Karl bliver forsyningsofficer ved fronten i både Frankrig og Rusland, mens Gerhard bliver medansvarlig for jødetransporter og senere kommandant i en koncentrationslejr.
Begge tvinges de derud, hvor grænsen mellem godt og ondt bliver diffus, og sindet slår dybe revner. Der fortælles både fra familielivet i hjembyen Hamborg, fra fronten i Rusland, fra Frankrig og fra koncentrationslejren. Således tegnes bevægelsen fra det normale, civiliserede liv før krigen, til den absurde, sprængte virkelighed under og efter.

Vintermænd er en roman om krigens gru. En historie om grænsen mellem det gode og det onde, om livet, om døden, om samvittigheden og om at tage uniformen af igen for at forsøge at blive den, man var.

"En meget stærk og anbefalelsesværdig roman om naziregimets forråelse af gode og ansvarsfulde mennesker."
Poul Flou Pedersen, lektør

"Med et imponerende researcharbejde bag sig søger romandebutanten Jesper Bugge Kold ind bag nazismens mekanismer og uhyrligheder (...) Rigtig god er den, når den tilrettelægger handlingen og lader den følge de spor, som i forvejen er udstukket. Med nazismens egen uundgåelige og ubønhørlige konsekvens."
- 4 stjerner, Berlingske Jesper Bugge Kold er en dansk forfatter, journalist og bibliotekar. Han debuterede i 2014 med den anmelderroste historiske roman "Vintermænd" og har sidenhen udgivet værkerne "Land i datid" og "Krigsturisten".

I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til? Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

;Gyldendal Lyd;"Siden Svend Auken kom i Folketinget i 1971, har han været en central figur i dansk politik. Først som minister i Anker Jørgensens regeringer, siden som partiformand og offer for det socialdemokratiske formandsopgør i 1992 og som magtfuld miljøminister i Nyrup-regeringen. Op til den socialdemokratiske kongres i efteråret 2008 bekendtgjorde Auken, at han led af en uhelbredelig kræftsygdom. Den døde han af i august 2009. Hans tale til kongressen blev en slags politiske testamente, hvor han fremlagde sin udgave af den socialdemokratiske vision. I Det, Svend mener, er udfolder han over for Hans Mortensen denne vision og giver sit bud på Socialdemokratiets historiske rolle, partiets grundlæggende idé og dets fremtid. Derudover fortæller han om sit eget livssyn – herunder den kristne tro, der har præget hele hans liv. Og om sin politiske rejse fra barn af borgerlige modstandsfolk over en tid som socialdemokratisk EU-modstander til overbevist internationalist og europæer. Han taler endvidere om prisen for politik – om skuffelser, nederlag og håbet om nye sejre. Hans Mortensen (1958) er politisk reporter på Weekendavisen. Han skrev i 2005 bogen De fantastiske fire om Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen. Lydbogen er indlæst af Lars Thiesgaard."

"At jeg her søger at optrevle og finde rede i det væv, hvoraf mit liv er blevet vævet, skyldes nærmest min søn Holger, som gentagne gange har anmodet mig om at foretage dette arbejde, og de nærværende optegnelser er derfor nærmest bestemt for ham."

Den anerkendte læge Andreas Georg Drachmann deler ud af sine erindringer fra tiden som skibslæge i Danmark og rundt omkring i den store verden. Han fortæller også om sin indsats som læge under koleraepidemien i København i 1853 og om mødet med familien Stæhr, hvis datter Wilhelmine han senere ægtede, og som fødte ham sønnen Holger Drachmann, der blev en af Det Moderne Gennembruds største digtere.

Andreas Georg Drachmann (1810-1892) var en dansk læge, der fik stor betydning for indførslen af vigtige tiltag for folkesundhedens fremme i Danmark i 1800-tallet. Han var med til at sætte fokus på hygiejne og gymnastik som vigtige redskaber inden for sundhedsplejen og udgav sammen med Axel Hertel en populær håndbog i sundhedslære i 1886. Andreas Georg Drachmann var desuden far til digteren Holger Drachmann, filologen Anders Bjørn Drachmann og forfatter og kvinderettighedsforkæmper Erna Juel-Hansen, der førte sin fars ideer om medicinsk gymnastik ud i livet ved grundlæggelsen af et gymnastikinstitut for kvinder i 1884.

”En stor og vidunderlig europæisk roman.” – Information

Giuseppe Tomasi di Lampedusas klassiske værk er en både morsom og tragisk skildring af 1860'ernes Sicilien, der samledes med det øvrige Italien, og historien om en adelsslægts storhed og fald. En stor fortælling om et land og en familie i forandring.

Fyrsten af Salina, eller Leoparden, som han også kaldes, er en mægtig mand på Sicilien. I familiens våbenskjold er det stærke rovdyr leoparden – og sådan er fyrsten også. Men i revolutionsåret 1860 er den sicilianske adels nedtur begyndt, og det gamle aristokrati frygter for sine privilegier og bakker instinktivt op om kong Ferdinando mod Garibaldis revolutionære styrker. Der er dog også interne stridigheder i de gamle familier, og Don Fabrizio fra den stolte Salino-slægt forstår ikke, hvorfor hans elskede nevø, Tancredi, kæmper på den modsatte side.

Leoparden er en stor europæisk fortælling, der genudgives i Rosinantes klassikerserie i Thomas Harders roste oversættelse og med nyt forord af Mikkel Fønsskov.

I årtusinder har mennesket kendt til overtro, og selvom de færreste vil være ved det, er der stadig mange, som ikke helt kan slippe tanken om, at der måske er noget om det. At der er mere mellem himmel og jord, end man lige er klar over. Indrøm det bare. Fx er tallet 13 (eller fredag den 13.) stadig noget, mange frygter, og det samme gælder, at man ikke går under en stige, at man ikke slår en paraply op indendørs, at sorte katte og ravne bringer uheld, at man skal sige 7-9-13 og banke tre gange under bordet, hvis man har sagt noget, der for alt i verden skal undgås, at det koster syv års ulykke at smadre et spejl, at tallet 666 er Djævelens tal, at man krydser fingre og slår kors for sig for at påkalde sig held og lykke, at man ikke må træde på mellemrummet mellem fliserne på gaden, og at der er noget, der hedder en tychobrahesdag, hvor man skal passe på ikke at komme galt afsted. Så hvorfor kan en cykeltrøje ikke også være forhekset?

Måske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter, når man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fænomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede år. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprængte alle dæmninger, og bølgerne gik højt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb.

Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

Folkestyrets fæstning, foræret af Frederik 7. i faderlig forståelse, fred og fordragelighed. Sådan hylder vi Grundloven, og vi taler om frisind, danskhed og demokrati. Men faktisk fandt Grundloven fra 1849 sin form midt i europæisk borgerkrig og revolution, hvor de gamle monarkier faldt på stribe. Folkelig blev Grundloven kun gennem politisk import fra det store udland. Et rent dansk produkt ville ikke have været nær så demokratisk. Og selv om demokrat og demokrati hurtigt blev modeord herhjemme, var det nye folkestyre mest for de få. Var man fruentimmer eller folkehold, fremmed eller fallent, fattig eller forbryder – eller bare et fjols – kunne man stadig godt glemme alt om politisk indflydelse.

Sangen om Troja handler om den tragiske krig mellem grækerne og trojanerne, som brød ud, da kong Menelaos’ skønne hustru, Helene, bukkede under for sine lidenskaber og stak af med den trojanske prins Paris. Kapitel for kapitel møder læseren hovedpersonerne i det langvarige drama og hører om begivenhederne fra deres egen mund: Helten Odysseus, som kun nødigt lod sig involvere, Achilleus, den udødelige, med det ene svage punkt, hælen, og kong Agamemnon, hans frygtindgydende kone Klytaimestra og elskerinden, spåkvinden Kassandra. Og på den trojanske side Hektor og Ajax og mange flere.

Sangen om Troja, baseret på Homers „Iliaden“, er historien om en langvarig belejring, om krig og kærlighed, om menneskers dårskab og gudernes hævn.