Søgeresultater: 313

Det er 25-året for Berlinmurens fald, og i de år er der sket et kolossalt skifte i vores forhold til Tyskland. Vi har simpelthen skiftet tyskerfobier ud med fascination! Lykke Friis forklarer begejstringen og deler sin fascination af landet med os i denne bog – og giver os baggrunden for det hele.

Danskere valfarter til Berlin for at nyde Tysklands hippe hovedstad. Danske tv-programmer hedder So ein ding og Normalerweize. Man går på cafeér med navne som Cafe Gefärhlich og Von Fressen. Og efter VM-finalen i sommer jublede også danskere ved Brandenburger Tor, da fodboldheltene blev hyldet efter sejren. Men hvad er forklaringen på, at vi ikke længere ligesom grisehandlerens Kvik trækker knurhårene til os, men i dag nærmest er blevet ”hunde efter Tyskland”?

Lykke Friis tager os i Hund efter Tyskland med på en rejse til Angela Merkels Tyskland. Som fast følgesvend gennem bogen har vi de markante tyske politikeres hunde, når Lykke Friis trækker tråde tilbage til de tidligere Tysklande under Bismarck, Hitler og den kolde krig. Fra Det delte Tyskland over Bonn-republikken og DDR til det genforenede Tyskland og Berliner-republikken – og til sidst fremad mod det Tyskland, der kommer efter Angela Merkel. Hvad er det for et Tyskland, som Danmark i dag grænser op til? Og hvilken rolle spiller det for os alle?

Hund efter Tyskland er hverken en lærebog eller en upartisk gennemgang af Tyskland fra Bismarck til Merkel, men Lykke Friis’ personlige fortælling om, hvad Tyskland er – for nogle, for alle, og også for hende som forsker, minister og privatperson. Tyskland er Friis´ andet hjemland, og hun håber, at noget af entusiasmen får flere til at interessere sig for landet. Når alt kommer til alt, er Tyskland det land, der har størst indflydelse på Danmarks økonomi og overordnede Europa-politik.

Som barn blev Karine Volden brutalt vold taget to gange. Selv om dettil en vis grad lykkedes hende at undertrykke de grusomme oplevelser,blev hun stadig mere indesluttet og bange for kontakt med andre. Under krigen blev hun udsat for et nyt overgreb, og reaktionen varvoldsom. Endnu værre blev det, da hun følte, at det var overfaldets– og dermed hendes – skyld, at broderen Jonathan blev sendt til enkoncentrationslejr i Tyskland … Dette er 38. bog i Sagaen om Isfolket – om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Berlin er en by, der er gået fra ilden i asken i løbet af det 20. århundrede. Fra bombardementerne under 2. Verdenskrig til opdelingen i øst og vest. "Fra ilden i asken" er en roman om, hvordan livet tager sig ud for en række mennesker i efterkrigstidens Berlin.

Carl Bang (1928-1998) var en dansk forfatter og digter. Han blev født i Aabenraa og voksede op i Viborg. Som 18-årig debuterede han med digtsamlingen "Vandfald og vindeltrapper". Carl Bang kastede sig efterfølgende over prosaen og skrev både romaner og noveller.

Hans engagement i politik og samfund præger en del af hans forfatterskab, hvor særligt forholdet mellem socialklasserne er et genkommende tema.

Carl Bang modtog i løbet af sin karriere en lang række anerkendelser. Her kan blandt andet nævnes Statens kunstfonds livsvarige ydelse i 1981, Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat i 1986 og Herman Bangs Mindelegat i 1992.

Tyskland har gennem tiden haft stor betydning for Danmark. Nogle vil mene, at Anden Verdenskrig og striden om grænsen i Sønderjylland er det altoverskyggende i forholdet til Tyskland, men i virkeligheden har vi gennem århundrederne også fået mange gode ting fra den store nabo mod syd. Mange af vores mest elskede traditioner som konfirmationen, juletræet og adventskransen kom til Danmark fra Tyskland, og det var også derfra Reformationen banede sig vej til Danmark.

"Tysklands betydning for Danmark" fortæller om de mange måder, hvorpå Tyskland på godt og ondt har sat sit præg på det danske samfund og den danske kultur igennem de sidste mange århundreder. Bogen beskriver også de historiske begivenheder som krig, besættelse og grænsestrid, der har haft indflydelse på forholdet mellem vores to nationer. Bogen er skrevet til undervisning af elever fra 7. klasse, men kan læses af alle, der interesserer sig for Tyskland.
Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Forkynderen"er femte del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Planlæggeren"er anden del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Den fransk-preussiske krig i 1870-71 er en af de vigtigste krige i Europas historie. Niels Bo Poulsen skriver i Den katastrofale triumf om en konflikt, der den dag i dag er lærebogsmateriale på officersskoler verden over, som politikere gør klogt i at studere, og som med et slag gjorde Tyskland til Europas magtpolitiske krumtap.

Krigens centrale slag den 1. september 1870 ændrede stormagtsrollerne og dermed Europa. Fra det tidspunkt og frem til 1945 var Tyskland nøglespilleren i europæisk politik. Preussens sejr blev på sigt katastrofal: det nye Tyskland var autoritært og militaristisk, og de tyske ambitioner om at ville være verdensmagt steg – og de ubalancer og problemer, som den europæiske sikkerhedsarkitektur led af frem til Anden Verdenskrigs slutning, kan i stort omfang føres tilbage til denne krig.

Det er en krig med klare danske vinkler. Danmark var fristet til at deltage for på den måde at vinde Slesvig tilbage efter nederlaget i 1864. De dansksindede sønderjyder, som efter 1864 var borgere i Preussen, og som var i den værnedygtige alder, deltog i krigen.

Da de russiske tropper nåede Berlin i april 1945, indtog de en ruinhob befolket af udmattede og udsultede skygger. Bare seks år tidligere havde byen været Europas centrum og hovedstad i Hitlers Tyskland. Her havde nazisterne demonstreret deres magt i endeløse parader, og her skulle Albert Speers storslåede vision for "Welthauptstadt Germania" rejse sig. I stedet kom byen til at danne ramme om nazismens endelige nederlag.

Gennem dagbøger, interviews og nazisternes egne fortrolige overvågningsrapporter tegner den britiske historiker Roger Moorhouse et levende og detaljeret portræt af berlinernes liv under Anden Verdenskrig.

Berlin i krig er en fortælling om mod, moral og frygtelige forbrydelser blandt almindelige berlinere. Alle blev de vidne til krigens rædsler og den ydmygende skæbne, der blev deres hjemby til del.

"Hvordan var det egentlig at bo og leve i Hitlers Berlin for helt almindelige mennesker? Det får vi svaret på i denne fremragende dokumentar, som er en af de mest underholdende og fascinerende skildringer af livet i den tyske rigshovedstad fra Hitlers 50-års fødselsdag i 1939 til fødselarens usle død i en bunker under storbyens ruindynger seks år senere." 5 stjerner - Hans Engell, Ekstrabladet

"Hver eneste sider drypper med stemningsfuld indlevelse ... Som med andre britiske historikere er der tale om historisk litteratur på yderst højt niveau, og enhver, der drager til Berlin, bør tage denne letlæste og gribende bog med sig." 5 stjerner - Bent Blüdnikow, Berlingske


"... det er et fortræffeligt indblik i liv og hverdag i Hitlertysklands hovedstad, hvor både Berlinfarere og dem, der bliver derhjemme, kan hente nye facetter til fascinationen af den ombejlede, mishandlede og magnetiske metropol." 5 hjerter - Henrik Lundtofte, Politiken


DEN INTERNATIONALE PRESSE SKREV BL.A.:
"Indsigtsfuld, medrivende og sine steder rystende aktuel" - The Telegraph

"Moorhouses omhyggelige researcharbejde modsvares flot af hans levende fortællestil, store indlevelsesevne og sans for de vigtige detaljer." - The Independent

"Denne fremragende bog ... fokuserer på almindelige borgere frem for de nazistiske pinger og bureaukrater, og Moorhouse lader ingen i tvivl om, at denne krig kun var ønsket af ganske få berlinere, mens alle endte med at lide under den." - Washington Post ROGER MOOORHOUSE (f. 1968) er britisk historiker og har bl.a. skrevet den internationale succes "Killing Hitler". Han er ekspert for BBC, skriver for The Independent on Sunday og roses for sin evne til at give historien og særligt Anden Verdenskrig et ansigt.

I 1973 gennemførte Frode Kristoffersen, Danmark Radios korrespondent i Vesttyskland, en række interviews med personer, der havde været tæt på Hitler i krigens sidste dage. Det er folk som storadmiral Karl Dönitz, Hitlers efterfølger og Det Tredje Riges sidste statsoverhoved, Albert Speer, arkitekten der blev rustningsminister, Erich Kempka, der var Hitlers chauffør og skaffede benzinen til hans og Eva Brauns ligbål og piloten Wolfgang Klemusch, der 1. maj lettede i en vandflyver på en mystisk mission til det indesluttede Berlin.

Frode Kristoffersens drøm om at bruge det unikke materiale til en bog blev ikke til virkelighed. Men han efterlod et stort arkiv med blandt andet udskrifterne af de mange interviews. Nu i bogen Krigens sidste dage fortæller historiker og forfatter Erik Ingemann Sørensen med udgangspunkt i Frode Kristoffersens materiale de ukendte beretninger og afsløringer om 2. Verdenskrigs sidste dage i Europa.