Søgeresultater: 185

Robin Engelhardt Intro - Erindringer fra Museumsøen Kasper Green Krejberg Centrum - En vandring gennem Berlins middelalderlige midte Anders Troelsen Erindringsbyen - En hovedstads omgang med historien Bo Tao Michaëlis Spionerne - Berlin Noir Henriette Harris Tyrkerne - Berlins store mindretal Hans Hauge DDR - Tivolisering og udviskning Jesper Vind Currywursten - Fra arbejderspise til berlinerkult Peter Tudvad Nazismen - Sporene efter Det Tredje Rige Hans Carl Finsen Kejserne - Nedslag i 1800-tallets Berlin Boris Boll-Johansen Berlinerbold - Fodbold i øst og vest Stig Yding Sørensen Russernes Berlin Troels Heeger Dekadencen - En tur gennem nattens Berlin

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sågar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er løgn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.

Anden verdenskrig er uden tvivl historiens bedst beskrevne begivenhed. Tusinder af bøger, hundredtusinder af artikler og en overflod af dokumentarfilm og forelæsninger beskriver krigens rædsler, slagenes strategier og ikke mindst de helte, der stod frem som enere i historiens mest grufulde krig.
Men trods det enorme søgelys på krigen, mangler
historikerne alligevel svar på masser af spørgsmål.
Som årene går, blomstrer myter op side om side med fakta. Døde Hitler virkelig i Førerbunkeren, eller undslap Føreren til Sydamerika? Ligger guldet
stjålet fra holocausts ofre stadig gemt i hemmelige minegange i Østeuropa? Og hvad drev tyskerne i
armene på nazismen, jødehad og stormagtsdrømme? I denne bog forsøger vi at finde svarene.
God fornøjelse! Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

2017 er Luther år, ikke bare i Tyskland, men også herhjemme vil man fejre 500-året for Reformationen. Der vil blive udgivet et væld af litteratur om Martin Luthers lære, der vil blive skrevet kronikker og debatindlæg om betydningen af de 95 teser, som Luther bankede op på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Teologer og intellektuelle vil boltre sig i fortolkninger af Luthers betydning for nutidens protestantiske samfund.

Men hvad sagde han egentlig, den store reformator? Er der en positiv arv at forvalte? Forfatter og professor Frederik Stjernfelt er gået til kilden selv og sparker veloplagt løs på de opbyggelige myter i Syv myter om Luther.

Stjernfelt genlæser bl.a. Luthers berømte Tischreden og ender med at afvise de syv mest positive myter om Luthers værk og virkning:

1. Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed

2. Luther indførte skellet mellem stat og kirke

3. Luther bidrog til demokratiets fremvækst

4. Hekseprocesserne var katolske, ikke lutheranske

5. Luthers antisemitisme var harmløs

6. Luthers mørke sider var bare sådan som tiden var

7. Luthers mørke sider havde ingen effekter

Stjernfelts egen konklusion lyder i stedet: "Har Luther da slet ikke gjort noget godt? Har han overhovedet ikke bidraget til det moderne, oplyste samfunds goder? Hmm. Hvis bidraget skal være noget, Luther faktisk intenderede skulle ske, så tror jeg næsten svaret må være nej. Jeg har mere end vanskeligt ved at få øje på bidrag fra ideer og handlinger i Luthers teologi og politik, som man kan gå tilbage og glædes over."

Syv myter om Luther er en lærd og provokerende debatbog velanbragt i Luther-året 2017.

Den fransk-preussiske krig i 1870-71 er en af de vigtigste krige i Europas historie. Niels Bo Poulsen skriver i Den katastrofale triumf om en konflikt, der den dag i dag er lærebogsmateriale på officersskoler verden over, som politikere gør klogt i at studere, og som med et slag gjorde Tyskland til Europas magtpolitiske krumtap.

Krigens centrale slag den 1. september 1870 ændrede stormagtsrollerne og dermed Europa. Fra det tidspunkt og frem til 1945 var Tyskland nøglespilleren i europæisk politik. Preussens sejr blev på sigt katastrofal: det nye Tyskland var autoritært og militaristisk, og de tyske ambitioner om at ville være verdensmagt steg – og de ubalancer og problemer, som den europæiske sikkerhedsarkitektur led af frem til Anden Verdenskrigs slutning, kan i stort omfang føres tilbage til denne krig.

Det er en krig med klare danske vinkler. Danmark var fristet til at deltage for på den måde at vinde Slesvig tilbage efter nederlaget i 1864. De dansksindede sønderjyder, som efter 1864 var borgere i Preussen, og som var i den værnedygtige alder, deltog i krigen.

Gængs opfattelse i dag forklarer ikke krigen i 1864. Den yder langt fra retfærdighed til litteratur og kilder, som i mere end 50 år har været til rådighed. Forklaringer forenkles som regel til et uforståeligt dansk nationalt overmod, som resulterede i det skæbnesvangre mål, at Danmark skulle strække sig til Ejderen. OG DANMARK BLEV DANMARK er et opgør med denne traditionelle opfattelse. 

Krigen i 1864 udsprang af de krampetrækninger, som tilblivelsen af et nyt samlet Tyskland kostede. Det betød årelang konflikt om den dansk-tyske helstats fællesforfatning. Den danske regering strakte sig vidt, men Prøjsens interesser i selve Tyskland bevirkede, at der først sent blev sat punktum, og da altså med militær magt. Det blev forbundne hensyn til demokrati og selvstændighed, der forbød den danske regering at vige yderligere. Den skæbnesvangre Ejderpolitik blev hængt om regeringens hals, fordi kongen og de helstatskonservative ønskede at bevare Holsten i monarkiet og derfor modsatte sig Slesvigs deling.

OG DANMARK BLEV DANMARK fortæller denne mere retvisende historie. Udviklingen følges fra 1840'erne til 1864. Undervejs bydes på adskillige alternativer til udbredte forestillinger.

Vintermænd er en roman om krigens gru. En historie om grænsen mellem det gode og det onde, om livet, om døden, om samvittigheden og om at tage uniformen af igen for at forsøge at blive den, man var. Efterhånden som Hitler strammer grebet om landet, begynder jorden dog at skride under brødrene. De bliver begge ufrivilligt involveret i nazistbevægelsen og kastet rundt i et spil, som de hverken kan acceptere eller kæmpe imod. Karl bliver forsyningsofficer ved fronten i både Frankrig og Rusland, mens Gerhard bliver medansvarlig for jødetransporter og senere kommandant i en koncentrationslejr. Begge tvinges de derud, hvor grænsen mellem godt og ondt bliver diffus, og sindet slår dybe revner.

Hvordan præstedatteren fra Østtyskland blev Europas mægtigste politiker – en udenrigspolitisk biografi om Angela Merkels verden og Europas fremtid. Med eurokrisen har Merkel fået en magt, som især i udlandet har fremkaldt spørgsmål om, hvad der har præget hende, hvad der driver hende, og hvad hendes overbevisninger er. Hvem er denne politiker, der holder Europas skæbne i sine hænder? Angela Merkel tiltrådte som Tysklands kansler den 22. november 2005 som den første kvindelige kansler, den første kansler fra det tidligere Østtyskland og den yngste kansler i Forbundsrepublikkens historie. Hun har båret Tyskland gennem krisen med usvækket mandat, og internationalt har hun samtidig høstet bred anerkendelse for sine evner som forhandler. Stefan Kornelius, der har fulgt Merkel siden 1989, fortæller om, hvordan hendes syn på verden er blevet formet af hendes baggrund i det lukkede DDR – og hvordan det blev udviklet gennem de personlige relationer til bl.a. Barack Obama, Vladimir Putin og Benjamin Netanyahu og de lande og kulturer, de repræsenterer.

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.

"Kætteren fra Eisleben" er en historisk roman om Martin Luther og hans vej fra at være en ung, katolsk præst til at blive ophavsmand til den reformation, der rystede ikke blot Tyskland, men hele i Europa de næste århundreder.

Marcus Lauesen (1907-75) var en dansk forfatter og digter. Marcus Lauesen voksede op på Aabenraa-egnen i Sønderjylland inden genforeningen. Den sønderjyske identitet er et genkommende tema i Marcus Lauesens forfatterskab.

KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,
Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.

Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.

Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.