Søgeresultater: 9

”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.”
- Johannes Møllehave

Texas' rose var det navn, faster Lilian optrådte under, da hendes karriere som countrysangerinde var på sit højeste. Hendes niece Abby fortæller krøniken om sin kaotiske og ukuelige familie for at mindes faster Lilian, der er død, men stadig fremstår som et vigtigt samlingspunkt i familien.

Abby beretter om slægten i fire generationer, og faster Lilian er familiens dynamiske centrum. På landejendommen Skovly ved Over Dråby holder hun sammen på familien og landsbyen. Hun arrangerer kondibingo, juletræsfest og sidder i bestyrelsen i western-klubben Gunslingers. Men en dag modtager faster Lilian et brev fra USA. Det afslører, at den person, Lilian tror er hendes mor, egentlig er hendes moster. Hendes mor stak af til USA med en mormon, da Lilian var spæd. Hele familien har kendt sandheden, hvilket får Lilian til i vrede og sorg at rejse langt bort fra Over Dråby.

Texas' rose er en sært gribende fortælling om en samling desperadoer fra provinsen, der gør hvad de kan for at udleve deres drømme, helt uagtet hvordan de drømme tager sig ud for andre mennesker. Inde midt i alle skrønerne løber en øm rød tråd af skyldfølelse over at have holdt et menneske fast i en livsløgn. Det er Abby, der har fat i den tråd og langsomt vinder den op i lyset fra det uddøende lejrbål for endelig at komme overens med faster Lilian, hendes forsvinden og død.

Lone Hørslevs første roman. En sjov, intens, rørende og sært livsbekræftende bog om ferier. Ferier som en slags livets sorte huller, hvor fortælleren Lone "som damp fra en gryde kartofler" kan lade forestillinger, tanker og fragmenter strømme ud.

Alle har gået i skole. Ligesom alle har haft en familie. Martin Jensen er 3. generationsskolelærer. På den skole hvor han selv gik, og hvor hans forældre underviste. En dag springer en tidligere elev af toget på Belstrup Station. Det bliver til et showdown for Martin selv. Over tredive år på begge sider af katedret. En lang skudsalve af muntre og/eller melankolske fortællinger fra skolelivet, familielivet og en mindre provinsbys liv. Om de stærke og de svage. Uskylden og skylden. De berømte og de berygtede. Hadet og kærligheden. Som det faktisk hedder: Ikke for skolen men for livet.

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland. Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang. En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider.

Hovedpersonen og fortælleren, Asle, er maler, enkemand og bor i et hus i Dylgja, hvor han tidligere boede sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er naboen Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja. I andet bind står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden og tænker over at de gode billeder lyser i mørket. Og han tænker på barndommen. På dengang han og Søsteren gik den forbudte tur ned til Fjorden. På nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden som børn skal tage sig i agt for.

I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes.

Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.

I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.

LUSKEFISEFORTÆLLINGER følger op på successen GUD TALER UD. Igen har Jens Blendstrup komponeret frit over sin egen historie og fortæller om barndommen i en bog, der også kunne bære titlen Once upon a time in a Villakvarter. Vi møder vennerne Neger Thomas og Klunke og Mumi, den snusfornuftige lærerinde fru Granat, den lidt skræmmende fru Fedesen og hendes fristed. Vi mærker de glohede asfaltveje, lattergassen i tandlægestolen og ikke mindst den lurende skræk for atomudslip, de sindssyge fra galeanstalten, puberteten og alt det andet, der er så svært at forstå.

Hovedpersonen og fortælleren Asle er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja.

I andet bind af septologien står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden. Han tænker på barndommen – på dengang han og søsteren gik den forbudte tur ned til fjorden, og på nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden, som børn skal tage sig i agt for.