Søgeresultater: 22

I Fra min klunketid åbner Otto Rung op for sine egne minder om sin opvækst i København fra 1870‘erne og frem. Som forfatteren selv udtrykker det, er der tale om et ægte bourgeoisi-hjem med alt, hvad der dertil hører, og bogen tegner et unikt portræt af, hvordan det bedre borgerskab oplevede datidens København. Tjenestepigen fortæller ungerne spøgelseshistorier om de skindøde lig, der vender sig i deres grave på Assistens Kirkegård, og far tager dem med ud en nat for at de kan se Christiansborg brænde. Imens udvider byen sig både geografisk og i form af nye sociale klasser og tendenser, og Otto Rung overser ikke den mindste detalje i skildringen af den banebrydende tid.

Otto Christian Henrik Rung (1874-1945) var søn af den danske meteorolog og opfinder Georg Rung, men hans eget liv gik i en ganske anden retning. Rung arbejdede både som jurist og embedsmand, men han er bedst kendt for sit virke som forfatter og manuskriptforfatter. I 1931 modtog Rung Ridderkorset, og i 1943 blev han beæret med Holberg-medaljen. Han har endvidere fået opkaldt et forfatterlegat efter sig og været uddeler af Otto Benzons forfatterlegat.

Vesterbro i Mellemkrigstiden og et sensibelt barnesind på stenbroen. Grete Povlsen tegner et stærkt erindringsbillede fra sin barndom og ungdom i bogen "Hvor er du, min glade ven". En bog, der vibrerer af stor følsomhed, forenet med virkelighedssans, faste holdninger – og en voksen, men let, distance til sig selv.

Grete Anna Povlsen (1915-1996) debuterede med romanen Trojka i 1964 og modtog allerede året efter den første af en stribe anerkendelser for sit arbejde som "Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat". Fra 1981 og til sin død modtog hun Statens Kunstfonds livslange ydelse. I 1985 udgav hun romanen Ingeborg, der blev bogen bag tv-serien "To som elsker hinanden" – om Ingeborg og Viggo Stuckenbergs tragiske kærlighedshistorie.

"Datter af en havnearbejder" er en underholdende selvbiografisk tidsrejse igennem 60´erne og 70´ers rivende udvikling, set med et arbejderbarns øjne fra bunden af de københavnske brokvarterer. I løbet af forfatterens barndom rykkede Danmark fra klassesamfund til velfærdsstat og gav selv arbejderbørn muligheder, som forældre og forfædre aldrig havde haft. Med klassekampe, kvinde- og seksualfrigørelse, teknologisk og social udvikling trak disse to årtier en grænse mellem i går og i dag. En personlig og humoristisk fortælling om en tid, der blev en markant dørtærskel mellem fortid og nutid. Lytteren får et detaljeret indtryk på mange planer af en turbulent tid med beskrivelser af både dagligdag, skolegang, fritid, fest og politiske strømninger nationalt og internationalt.

Blomsterkunstneren Erik Bering har med humor og indlevelse skrevet om sit liv gennem syv årtier. Vi møder Nørrebrodrengen under hans opvækst sammen med sine søskende, hvor de sætter fut i Guldbergsgade med deres opfindsomme narrestreger. Vi følger den unge Bering, som målrettet søger sit virke i blomsternes verden og fortæller om sit møde med kongelige, kendisser og andet godtfolk på vej til at blive kongelig hofleverandør. Vi ler med ham, når han udfordrer sine omgivelser med sit specielle lune, og vi græder med ham, når han mister mennesker, der har været med til at præge hans liv; og endelig giver han os indblik i livet som pensionist, opfyldt af minder og med tid til at reflektere over årene, der gik. Et liv med blomster og en smule ukrudt fortæller os også, hvor meget blomster kan betyde og udtrykke i et menneskes liv. Blomster til den udkårne, blomster til det sidste farvel og blomster til den lille dreng, der kun har 10 kroner og vil give en buket til sin mor. Om forfatteren ERIK BERING (f. 1944) et født i Aarhus, men voksede op på Nørrebro i København. Blomster blev hurtigt Eriks store lidenskab, fra han som 8-årig startede som blomsterbud. Han blev uddannet blomsterdekoratør som 20-årig, åbnede ”Bering House of Flowers” og blev siden udnævnt til kongelig hofleverandør. I dag har han trukket sig tilbage fra sit aktive erhvervsliv og har endelig fået tid til at skrive om sit livs mange oplevelser.

"Sådan var København" er en samling erindringer og beskrivelser af Birthe Haffners barndom i mellemkrigstidens Danmark. Hun vokser op i det indre København i en velhavende familie, som den sidste i en søskendeflok på tre. "Sådan var København" giver et billede af hovedstadens liv og mennesker i alle samfundslag. Det er en personlig men også alsidig beskrivelse af byen set med en eftertænksom og følsom piges øjne.

Birthe Haffner (f. 1920) er en dansk billedkunstner og forfatter, der er født i det indre København. I 1992 udgav hun sin første bog, som netop handler om København i mellemkrigstiden, som hun husker det fra sin barndom. Birthe Haffner har udgivet flere bøger i forskellige genrer.

Tove Ditlevsens første erindringsbind ”Barndom” beskriver en opvækst i arbejderklassen på Vesterbro i tiden efter Første Verdenskrig. Det er fortællingen om en opvækst under trange kår og om de første spæde forfatterdrømme. "Barndom" og det efterfølgende erindringsbind "Ungdom" blev samlet i ”Det tidlige forår”, et centralt værk i skandinavisk litteratur, der var forud for sin tid i sin behandling af selvbiografisk stof.

"Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se på denne ødelæggelse uden at røre en finger. De fik mig indlagt på Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv ... Det blev til bogen "Barndom", første bind af mine erindringer, og det var første gang et længere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig ... I fortsættelsen, der kom til at hedde Ungdom, brød min humoristiske sans for første gang igennem siden børnebogen "Annelise - tretten år". Det tragiske og det komiske ligger jo altid tæt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tårer i øjnene." - Tove Ditlevsen.

En iskold aften stak Henriette Karlsen af fra sin mors lejlighed og løb på bare tæer gennem Amagers gader. Hun var 15 år og havde fået nok af de voksnes druk og vold — og af, at ingen troede på hende, når hun fortalte om sit liv. I flere måneder levede hun på Christiania, indtil hun blev anbragt på et kommunalt bosted og mistede den sidste gran af tillid til systemet, for her forvandlede tilværelsen sig hurtigt til en endeløs narkofest.
Nu er hun 27 år gammel og tager ordet. Ama'r halshug er hendes rå og ærlige fortælling om at vokse op i et hjem og i et miljø, hvor børn ikke har en stemme , selv om de i årevis bliver svigtet af både forældre og myndigheder.
Hun beskriver, hvordan hun allerede i sine tidlige barndomsår lærte at gebærde sig blandt uforudsigelige voksne på Amagers brune værtshuse, og hvordan den fysiske og psykiske vold hele tiden lå på lur derhjemme. Hun overlevede ved selv at blive en hård, voldelig og opmærksomhedskrævende pige, der forgæves forsøgte at råbe de sociale myndigheder op med sandheder og løgne.
Ama'r halshug giver et sjældent indblik i en verden, som de færreste kender til, og er en ung kvindes modige opgør med sin families sociale arv — og med et velfærdssamfund, der svigter.

"En baggårsrod i København - Barn på Nørrebro i 1950’erne" er forfatter og byhistoriker Allan Mylius Thomsens erindringer fra barndommen på ydre Nørrebro i København. Bogen giver et levende indblik i en tid, hvor store familier boede sammen i små lejligheder, toilettet var i gården og midlerne var små. Men også om en tid, hvor arbejderne stod sammen i fælles solidaritet og delte drømmen om et mere lige og økonomisk retfærdigt samfund. Bogen indeholder desuden en lang række faktuelle oplysninger om datidens København, der fletter sig sammen med forfatterens egne barndomserindringer.