Søgeresultater: 12

Razan Haugaard blev som kun 13-årig gift med en kurdisk frihedskæmper. Hun måtte forlade sin hjemby i Irak og flytte til hans tilhørssted i bjergene. Her føder hun sit første barn. Men kort efter må den lille familie flygte, fordi Saddam Husseins tropper efterstræbte kurderne. De kommer først til fods til Iran, hvor deres andet barn bliver født, og senere ved hjælp af menneskesmuglere til Europa – til Nykøbing Falster.

For Razan var en stor lykke at komme til Danmark. Hun lærte hurtigt sproget, kom i skole og begyndte at uddanne sig. Det var sværere for hendes mand. Han trivedes ikke med den udadvendte kone, og deres ægteskab udviklede sig efterhånden til et mareridt.

Parret bliver skilt og Razan begynder for alvor udvikle sig som menneske. Hun bliver både gift, mor og skilt igen og ligner på den måde mange af de danske kvinder, hun omgiver sig med. Men hun bærer på en tungere bagage end de fleste. Bogen fortæller om flugt, kærlighed, svigt, sorg og familie samt om at stå delt mellem to kulturer.

Razan arbejder i dag selv med at integrere flygtninge- og indvandrerkvinder i det danske samfund. At bruge sine egne erfaringer og sin stærke livskraft til at hjælpe andre kvinder er i dag Razans store glæde.

Et åbent øjeblik er en levende og dokumentarisk fortælling om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø – og tog deres nye fællesskab med sig hjem til hverdagen. Sammen satte de sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere sig til mænd. De besatte et hus i centrum af København og fandt nye måder at være kvinder på.

Et åbent øjeblik er historiker Pernille Ipsens nære, vidtfavnende og komplekse portræt af sine syv kollektivmødre. De tilhørte en generation, som gjorde det personlige politisk, rykkede ved forestillinger om, hvordan kvinder kunne og skulle leve, og udfordrede forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en beretning, der handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme - og hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle og gøre noget nyt.

Journalisten Ditte Okman hader al den snak om folk, der føler sig krænkede, og hun er altid klar med en politisk ukorrekt mening. For ti år siden var hun hovedperson i Danmarks første shitstorm, men det har ikke fået hende til at stikke piben ind. I denne bog går hun skridtet videre. Som radiovært på Danmarks bedste sladderprogram - Det, vi taler om- er Ditte Okman blevet kendt som den bramfrie kvinde, der uden frygt for at støde nogen altid taler lige ud af posen. Også om sig selv og sine egne kvababbelser. I Tyndogrig tager hun med afsæt i personlige oplevelser fat på ømtålelige emner som kærlighed, parforhold og sex, delebørn, utroskab og gamle mødre, skønhedsidealer og det evige spørgsmål om hvordan, man holder liv i ægteskabet. Ditte Okman er 43, mor til to små børn og har haft en farverig karriere. Hun har arbejdet for både partiet Venstre og den israelske sikkerhedstjeneste, ugebladet SE og HØR og Ekstra Bladet. Og som hun selv skriver: ““Som sladderjournalist var jeg i kategori med lejemordere. På Ekstra Bladet er man bare et uvederhæftigt svin”.

Det særlige ved veninder tages under kærlig, morsom og alvorlig behandling af filmmagersken Mette Korsgaard, som bl.a. står bag Min barndom i helvede og Min umiodståelige mand og bogen, Festskrift for halvgamle krager, som blev en bestseller. ”Skæbnen giver os slægtninge. Venner vælger vi selv.“ Citat: Jacques Delille Venner forlænger livet. Og nu vi er ved levealder, så er det underligt at konstatere, at de fleste venskabs-citater er fra mænd, men det er kvinderne, der kan det der shit med venskaber. Og kvinder lever også længere end mænd. Dette er IKKE en selvhjælpsbog. Den er din nye veninde. Og du kan bare smide den væk, hvis du ikke kan lide den. Venindebogen er dels Mettes egne venindeminder, forskeres undersøgelser af venindeskaber, venskaber historisk set og meget mere. Ikke alt, hvad Mette skriver, er faktuelt. Meget er fiktion. Men derfor kan det sagtens alligevel være sandt.

Bliver man nogensinde rigtig voksen, når man mister sin mor i en ung alder? Hvad gør man, når livet slår kolbøtter, og man går i tusinde stykker? Og hvorfor skal der egentlig paprika på porrer med ost? Signe Lindkvist og Iben Hjejle har sammenlagt levet i over 90 år og er nu blevet en slags voksne.

Med humor, alvor og stor iver taler Signe og Iben om at beslutte sig for, hvem man gerne vil være som menneske. De fortæller om at miste sin mor, inden man selv er voksen og om at blive skilt og vælge at kvæle det besværlige med kærlighed. Om at være en kvinde, der fylder i selskabet og at leve med kvajeretten. Men også om vigtigheden af at klæde sig ud, at turde begå fejl og blive ældre og acceptere, "at det var, hvad det blev til".

Udover vigtige samtaler er der andet godt i bogen. F.eks. en dosmerseddel, lejlighedssange, en opsang, forslag til en festinvitation og en flot hesteplakat. Kort sagt: nyttige ting, som man sagtens kan få brug for igennem livet.

ET USENTIMENTALT BLIK PÅ KVINDELIVET EFTER UNGDOMMEN Ansporet af sit eget brutale møde med overgangsalderen vejer Marina Benjamin den snart midaldrendes glæder, sorger og livsmuligheder op mod hinanden. Ude af trit med naturens gængse rytme bliver det tydeligt, at hun nu er trådt ind i en ny tid. Som hun står midt i livet med ansvar for en teenagedatter og aldrende forældre – og mærket af kroppens begyndende skavanker – er forfatterens livsvilkår velkendte. Men i denne bog viser hun, at det trods sorg, smerte og store livsomvæltninger stadig er muligt at hengive sig til og omfavne overgangsalderen. Overgangen. Om livet efter ungdommen er en inspirerende og indsigtsfuld beretning om at nå milepælen 50 år uden selvbedrag eller sentimentalitet.

"Prinsessens døtre" giver et interessant indblik i dens samtid, men bogen vidner også om en barsk virkelighed, som stadig eksisterer, og den rummer et nødråb til Vestens civilisation fra en modig kvinde skjult bag slør.

Prinsesse Sultana fortæller igen om sit liv i dette andet bind af Prinsesse-serien gennem sin amerikanske veninde, forfatteren Jean Sasson. Sultana er dybt splittet over den virkelighed, hun lever i i Saudi Arabiens overklasse. På den ene side er hun loyal over for kongehuset og islam. På den anden side oprøres hun over den brutale undertrykkelse, kvinderne i Saudi-Arabien stadig udsættes for.

Undertrykkelsen findes også i kongehuset, hvor enhver prinsesse er andenrangs i forhold til en prins. Sultanas to døtre har begge gjort oprør på hver deres måde. Den ene gennem et utilladeligt forhold til en veninde. Den anden ved en skræmmende form for religionsvanvid. Kun sønnen giver håb for fremtiden i et samfund, hvor et enevældigt styre og det frygtede religiøse politi, mutawa, kontrollerer alt og alle. Jean Sasson (f. 1950) er en amerikansk forfatter, der har skrevet en lang række bøger om kvinders vilkår i Mellemøsten. Hun arbejdede en årrække på et hospital i Saudi-Arabien, hvor hun blev veninder med flere kvinder fra den saudiske kongefamilie, heriblandt kvinden kendt som prinsesse Sultana, hvis historie Jean Sasson fortæller i de tre bøger "Prinsessen", "Prinsessens døtre" og "Prinsesse Sultanas kamp".

Den saudiarabiske prinsesse Sultana er gift med den yderst velhavende prins Kareem, og hun lever luksuriøst i deres overdådige palads omgivet af tjenestefolk. Men skjult bag paladsets mure og sit slør, drømmer Sultana om et helt andet liv, et liv med frihed til at have sine egne meninger og udrette noget.

Det elitære og indflydelsesrige miljø, som prinsesse Sultana tilhører, skinner nok på overfladen, men har i virkeligheden en grim bagside. Sultana kan berette om alt fra tvangsægteskaber til stofmisbrug og pædofili, for i magtens og pengenes epicenter lurer barbariet bag hvert hjørne. Parallelt med Sultanas voksende afsmag for sin egen verden, vokser modstanden mod den royale familie også udenfor paladset, og i befolkningen begynder en islamisk fundamentalisme at ulme.

Prinsesse "Sultana" er en virkelig person. Hun er en del af den saudiske kongefamilie og nært beslægtet med kongen. Gennem sin amerikanske veninde forfatteren Jean Sasson fortæller hun anonymt den vestlige verden den grusomme sandhed om livet bag sløret. "Prinsesse Sultanas kamp" er nummer tre i serien af prinsesse-bøger fra Jean Sassons pen. Den kan læses i forlængelse af de to første eller selvstændigt. Den amerikanske forfatter Jean Sasson (f. 1950) har skrevet en lang række anmelderroste bøger om saudiarabisk kultur og kvindeliv. Da hun i en årrække arbejdede på et hospital i Riyadh, kom hun tæt ind på livet af en prinsesse fra den saudiarabiske kongefamilie. Det er denne prinsesses historie, Jean Sasson beretter om i den populære serie af bøger af om prinsesse Sultana og kvinderne bag slør i Saudi-Arabiens ypperste elite.

Elizabeth Gilberts megabestseller er en spirituel nyklassiker og en klog og rørende pageturner, som har givet læsere over hele verden inspiration til at tage på eventyr og søge efter balance i livet. Elizabeth Gilbert er først i 30’erne, og hendes liv er tilsyneladende perfekt: Hun har et drømmejob og bor i et smukt hjem med sin flotte mand, og de har besluttet sig for at prøve at få et barn. Men i stedet for at være lykkelig og spændt på det hele, føler hun kun angst, sorg og forvirring. Hun vil hverken have børn eller være gift. Hun vil føle sig fri. Elizabeth Gilbert skal dog igennem en forfærdelig skilsmisse, en depression og endnu et mislykket kærlighedsforhold, før hun forstår, hvad hun skal gøre: Hun siger sit job op, skiller sig af med alle sine ejendele og tager af sted på et års rejse – alene. I Spis, bed, elsk fortæller Elizabeth Gilbert, hvordan hun lægger alle de ydre succeskriterier bag sig og beslutter sig for at møde verden og sig selv. Hun vil afsøge tre aspekter af sin natur, og det skal ske i tre forskellige kulturer: Hun vil finde glæde i Italien, hengivenhed i Indien og balance i Indonesien. Det bliver en livsomvæltende rejse. Og helt uventet, og når hun mindst venter det, dukker kærligheden op.

Keep smiling! er Michelle Vesterbys motto, og sådan møder man hende som triatlet - selv når hun tilbagelægger sin favoritdistance ironman med 3,8 km svømning, 180 km cykling og et maratonløb. Hele distancen gennemføres med et stort smil. I bogen fortæller Michelle om, hvordan hun bruger glæden som driver eller GPS i livet og i sporten - også når det gør allermest ondt.

I denne meget ærlige bog fortæller Michelle om sin sport, om det, der ikke lykkes, om at blive mor, om håb og drømme, om morpoliti og det at blive hængt ud for at være en elendig mor, fordi man prioriterer sin profession. Om indimellem at vakle og miste troen på sin beslutning, og hvordan man finder tilbage til det, der føles rigtigt for en selv.

Forfatterens personlige beretning om sit forsøg på at få stillet en diagnose på sine ukontrollable rystelser, der starter under en mindetale, hun holder for sin afdøde far. Sygehistorien iblandes en neurovidenskabelig, litterær og filosofisk analyse af forholdet mellem krop og sind og af hvordan sygdom kan gå ind i vores identitetsopfattelse. Siri Hustvedt (f. 1955) er opvokset i Minnesota i USA med norsk-amerikanske forældre. Hun har en ph.d. i engelsk litteratur fra Columbia University og underviser i psykiatri på det medicinske fakultet på Cornell University. Hun har skrevet seks romaner, tre essaysamlinger og et non-fiktionsværk. Hendes roman "Den flammende verden" var nomineret til Man Booker Prize og blev tildelt Los Angeles Times Book Prize i 2014. Hendes bøger er blevet oversat til mere end 30 sprog. Hun bor i New York med sin mand, Paul Auster.