Søgeresultater: 50

Kjell Askildsen (f. 1929) er en af vor tids største nordiske forfattere. Denne bog indeholder Askildsens udvalg af egne noveller.

”Der er gode forfattere i Norge og nogle få rigtig gode – og så er der Kjell Askildsen. For mig er han i en klasse for sig.” - Linn Ullmann

”Norsk litteratur har i Kjell Askildsen en europæisk forfatter, der ikke står tilbage for nogen i sin samtidig.” – Jens Christian Grøndahl

”Hans forfatterskab er så absolut værd at leve sig ind i på grund af den overbevisende litterære kvalitet i miljø- og menneskebeskrivelserne.” – Knud Sørensen

Helene Uri har skrevet en fandenivoldsk, klog og munter bog om at tage sagen i egen hånd og gøre noget ved de mænd, der bruger kvinder for egen vindings skyld. De beslutter sig kort og godt for at blive kællinger.

Fata morgana handler om den midaldrende forfatter, John, der skriver på en roman. Han har været undervejs med den i fire år, men er gang på gang gået i stå. Nu er han sammen med sin kone og to halvstore børn taget fra det nordlige Norge til den mondæne ferieby Drøbak ved Oslofjorden for i det lejede sommerhus at skrive sin bog færdig. Den kommer til at handle om familiens ophold.

Han fortæller om livet i sommerbyen, den brændende sol, strandlivet, skriveblokeringen, de familiære gnidninger, det sociale samvær med stedets nyrige, børnenes spirende seksualitet og ikke mindst om husets aldrig løste kriminalgåde.

Fata morgana er både en kunstnerroman og en sædeskildring, et spil om løgn og sandhed, en beskrivelse af jalousiens væsen og begærets konstante nærvær og et ømt, (selv-)ironisk portræt af 1960’er-generationen og alle dens forliste drømme.

Søndag, september 1992. Telefonen ringer tidligt om morgenen i Arvid Jansens lejlighed på Bjølsen i Oslo. Det er Turid, hans ekskone, hun er ude af sig selv og har brug for hjælp, men hun ved ikke hvor hun er. Arvid finder hende ved den nedlagte jernbanestation på Bjørkelangen og kører hende hjem til rækkehuset på Skjetten, hvor hun har boet med deres tre piger det sidste år. Inde i huset genkender Arvid intet af det liv de har haft sammen. Han er som udslettet. I det år der er gået siden Turid flyttede, har Arvid flakket om fra bar til bar i Oslo centrum, drukket sig fuld, tjekket damer ud og taget med dem hjem, eller kørt rundt i Mazdaen, hvor han også tilbringer nætterne når sengen bliver et umuligt sted. I løbet af denne søndag i september skal han måske finde svar på hvorfor alting blev som det blev. Vigdis, hans ældste datter, ser hvad for en mand Arvid egentlig er, og derfor må hun tage afstand fra ham. Men samtidig er hun også den der har mest brug for ham. "Mænd i min situation" er et ømt og skånselsløst portræt af et liv i opløsning.

Lektor Fvonk har arbejdet i Vandre- og Motionsforbundet i en periode hvor der foregik noget snavs. Og selvom det ikke var fra Fvonk, initiativet til medlemsbedrageriet i organisationen udgik, blev han trukket med ned. Han er nedtrykt og ensom, men fast besluttet på fra nu af at holde sin sti ren og distancere sig fra snavs og fuskeri. Så får han en logerende som ikke er hvem som helst. Snarere tværtimod. Han hedder Jens og er Norges statsminister.

To lande, to folk! Det er oprørsleder Hektor Hellføkks slagord i kampen for at dele Norge i to. Rabiate Nordlændinge vil ikke længere betale skat til opera og kønsforskning. De har ødelagt veje og flyvepladser. Jernbane- telefon- og internet er sprængt i stumper og stykker. I denne ugæstfrie atmosfære er truckføren Kurt på vej nordpå med en vigtig besked. Det handler om landets videre skæbne. Om savn og svigt - og en stadig kamp for friske truckbatterier.

Bjørn Hansen er 77 år, nærmest en olding. En gammel stivnakke med dårlig hørelse. Han bor alene i en tarvelig etværelses lejlighed på Grønland i Oslo, mens hans tilværelse stille og roligt lakker mod enden. Nyheder interesserer ham ikke længere. Hans liv centrerer sig omkring en omfattende bogreol som er ordnet systematisk. Af frygt for at gå glip af dødens alvor, griber han til sine himmelske forestillinger og fører samtaler med sine afdøde forældre, men omgås ikke andre mennesker. Han er med andre ord en gnaven gammel mand hvis liv er kørt af sporet. En dag banker svigerdatteren på døren. Med sig har hun Bj. Hansens sønnesøn Wiggo. Wiggo er 20 år og bogorm og skal begynde at studere litteratur på universitetet i Oslo, og svigerdatteren har besluttet at Wiggo skal bo hos farfaren. De gør plads til en madras ved siden af sovesofaen i den lille lejlighed, og den unge fåmælte Wiggo flytter ind. Wiggos beundrer sin farfar og betragter ham som en slags oprører. Det sætter fut i den gamle, som følger sig ganske oplivet. En dag får Wiggo en kæreste, en succesfuld idrætsstjerne-blogger som også læser litteraturvidenskab. Hvordan Bj. Hansen møder sit endeligt skal ikke afsløres her, blot at dette vitterlig ér den ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen”.

’Lidt efter lidt vil øjnene vænne sig til mørket’ er en nådesløs og brutalt ærlig skildring af et menneskes vej ind i det ukontrollerbare mørke. Romanen udforsker den tynde grænse mellem vold og kærlighed, hvad det koster at stå udenfor, og hvad der på trods af alt binder os sammen. Damjan kom til Norge fra Bosnien, da han var fire år gammel. Med en psykisk syg mor og som homoseksuel voksen har han på egen krop mærket, hvad det vil sige at befinde sig i udkanten af det norske samfund. Nu flytter moren ind i hans lejlighed, men Damjan kan ikke dele det vanskelige med kæresten Filip. Bruno Jovanović (f.1990) er født i Tuzla, Bosnia-Hercegovina, opvokset i Arendal og nu bosat i Oslo. Han er uddannet tekstforfatter fra Westerdals og har gået på Forfatterstudiet i Tromsø. ’Etter hvert vil øynene venne seg til mørket’ er hans debutroman. For debuten blev han nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris og tildelt Saabye-stipendet.

Efterhånden præsenteres José for den ene halvbror og halvsøster efter den anden og bliver i det mindste klar over, at faren har været usædvanlig gavmild med sin sæd. Men ingen ved eller ønsker tilsyneladende at sige noget om ham. Først da han finder den kvinde, der blev farens steddatter, da han giftede sig for anden gang, får José adgang til begyndelsen, eller slutningen, på sin fars livshistorie ...

Den norske forfatter Kjartan Fløgstads roman Paradis på jord udkom oprindeligt på danske i 2004. 

I denne roman, som består af forfatterens fodnoter til en roman, som ikke er skrevet, er Armand V. hovedperson. Midt i 1960'erne ankommer Armand og hans bedste ven, Paul Buer, til Oslo og universitetet på Blindern. De er vokset op i den samme by langs Oslofjordens vestside, men nu havner de to venner i hver deres studieverden. Armand bliver filolog, Paul meteorolog. Og med sine klare politiske holdninger og modstanden mod det europæiske samarbejde gør Armand karriere som diplomat og ambassadør i verdens metropoler. Som usvigeligt loyal ambassadør spiller Armand V. sin rolle med en vis distance, men inderst inde er han en utro tjener for sit land.

”Romanen er en litteraturhistorisk begivenhed i vor tid … Hvis sproget har sjæl – og det må man antage, at det har – og kan føle lykke, så er jeg sikker på, at det norske sprog græder af glæder, hver gang Solstad skriver.”
- Dagsavisen
 

Det begynder med sene eftermiddagsbesøg af en kvinde, der inden den unge mand får set sig om er flyttet ind hos ham og bliver der og forsyner sig af ham og hans liv. Man fryder sig over Loes sarkasmer og den unge mands betragtninger over sig selv og sit forhold til kvinden.

Den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman "Lykkens søn" er en selvstændig fortsættelse af den fantastiske bestseller "Dinas bog".



Romanen følger Dinas søn Benjamin, der overværede drabet på morens elsker, en begivenhed der mærker ham for livstid. Benjamin drager til København for at studere medicin, men hele tiden hviler Dinas tilstedeværelse som en skygge over ham.



Trilogien "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv" har tilsammen solgt over 250.000 eksemplarer.

"Wassmos teknik er fortsat overraskende. Dina gør det, ingen tør. Dina er kynisk, aggressiv og bundet til et seksuelt begær. Når romanerne er så læseværdige, skyldes det først og fremmest en elementær spænding og et dristigt erotisk element. Dina er i drifternes vold i et puritansk samfund, hvor mændene regerer ... En veloplagt fortsættelse." – Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten

"... en spændende og evig aktuel skildring af båndet mellem en mor og hendes søn." – Berlingske Tidende Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.