Søgeresultater: 6

Vi er i krisens første år. To snart midaldrende venner genser hinanden efter lang tid. I udkantsdanmark. Langt ovre i Jylland. De spiser begge piller for at klare sig nogenlunde gennem dagen. Den ene skal forestille at skrive en bog om ungdommen i de tidlige firsere, den anden går og venter på førtidspension. Det kunne være trist og trøstesløst, hvis ikke det var fortalt af et pokerfjæs med en koncis, omend underspillet humor.

"Lille dansk samtidsroman" er akkurat en lille dansk samtidsroman.

OM FORFATTEREN
Peter H. Olesen romandebuterede i 2008 med "Korrekturlæseren". I efteråret 2012 udkom digtsamlingen "Jeg er blevet lokal" på Byens Forlag, og senest er romanen "Et hus er ikke et hjem" udkommet til store anmelderroser. Peter H. Olesen er desuden kendt fra bandet Olesen-Olesen.

ANMELDERNE SKREV
"Peter H. Olesens »Lille dansk samtidsroman« fortæller fint om et venskab bygget på sortsyn og fortid (...) Kender man til Olesens fortid, vil man genkende mange af tankerne og beskrivelserne, lige som den stramme, nøgterne tone fra hans digte og sangtekster også går igen."
- Berlingske

"Forfatteren skriver knapt og præcist og med en meget underspillet humor (...) Egentlig er det ikke særligt opløftende med de to mænd midt i fyrrerne; den ene melankolsk og den anden kynisk. Men skildringen af dem er god og tankevækkende, og der er håb for dem begge."
- Litteratursiden

"Og det er så helt ærligt og ironisk og oprigtigt, i den rækkefølge, en lille dansk samtidsroman, der er en »lille dansk samtidsroman«, der er en roman om en lille dansk samtid."
- Weekendavisen

På en sønderjysk parkeringsplads lander Victor, Malthe og Salahdin i den samme faldefærdige lortebrune bus, og snart er de på en hæsblæsende flugt, der tvinger dem til at gøre op med fortiden og de forventninger, nutiden har til dem.

Han bor i en alt for stor lejlighed på en stille sidevej til Alleen, og her har han tænkt sig at bo til han dør. Han orker ikke længere: at flytte, at arbejde, at møde nye mennesker. Han gider ikke længere forsøge at fungere som man nu skal fungere i denne del af verden. Han er endnu i midten af livet, men det er ikke en krise. Han har det godt nok, siger han, han orker bare ikke mere.

Sådan indledes Et hus er ikke et hjem. Snart lader hovedpersonen sig overtale til at udleje et  værelse til en ung logerende. Det skulle han måske aldrig have gjort.

En roman om ensomhed, død og nye begyndelser – og om en mand som holder af mennesker. Især hvis han kan betragte dem på afstand.

Bogen er indlæst af Peter H. Olesen selv.

OM FORFATTEREN
Peter H. Olesen (f. 1962) er forfatter, sangskriver og sanger. Et hus er ikke et hjem er hans tredje roman. I 2008 udkom debutromanen Korrekturlæseren og i 2013 Lille dansk samtidsroman. Som sanger og sangskriver har han medvirket på en lang række lp'er og cd'er med bl.a. Greene, Olesen-Olesen og senest De efterladte som i 2013 udsendte albummet Alvorsord og etagevask.

ANMELDERNE SKREV
"Peter H. Olesen har skrevet sin hidtil bedste roman (...) Olesen har ramt en personskildring, som f.eks. kan sammenlignes med Fredrik Backmans "En mand der hedder Ove"."
- 5 stjerner, Horsens Folkeblad

"Peter H. Olesen har bedrevet en af årets mest vellykkede bøger."
- 5 stjerner, Jyllands-Posten

"fin lille beretning om en ensom mand, der holder livet og verden ud i strakt arm."
- 4 hjerter, Politiken

"Der er ganske megen charme over Peter H. Olesens roman (...) Peter H. Olesen har sin egen specielle fortællemåde (...) Det gør de små sekvenser, som bogen består af, meget nærværende, ligesom der kommer noget improviseret over dem. Et fint menneskeportræt toner frem."
- Nordjyske Stifttidende

Louis Broe har fået det hele for det halve: En smuk kone, en familie i vækst, et parcelhus på Amager og et job som skadestuelæge. Men lever han det liv, han skulle forestille at leve? Han drikker lidt for meget og har lyst til lidt for mange, men ellers går det jo fint nok. Til en havefest en sommernat støder Louis på Pernille. De to indleder et kærlighedsforhold, der bliver så hedt og altopslugende, at Louis må gå fra sin kone og forlade den familie, der har holdt hans liv sammen. Hans misbrug kommer helt ud af kontrol og på et tidspunkt må Pernille fortælle ham, at de ender med at slå hinanden ihjel, hvis de bliver sammen. JIZZ – en roman om at elske er historien om manden, der har alt og kunne drive det endnu videre. Det er også en kærlighedsroman. Et bumpy ride til de inderste vitale organer og til den ende af livet, hvor kærlighed skaber, og kærlighed dræber.

Den midaldrende Jacob har haft sine op- og nedture i livet, men en dag bliver han velsignet med et kærlighedsforhold til den yngre kollega Therese. Jacob har tilsyneladende fundet lykken, og da de får et barn, føler han, at målet er nået. Imidlertid begynder parforholdet efter noget tid at udvikle sig negativt, og de beslutter sig for at opsøge en parterapeut. Egentlig burde parret være på rette vej, men tværtimod er det netop her, kæden hopper af for Jacob. Og mens englene græder er en roman om tro, had og kærlighed – og om hvorvidt drab kan tilgives. Og hvis man kan tilgive, hvad så med den dårlige samvittighed, der følger én som en skygge? Måske handler det slet ikke om at få Guds eller offerets tilgivelse, men derimod om at kunne tilgive sig selv.

Vennerne dør. Ingen af ungdommens drømme blev til noget. Idealerne er et efter et forsvundet. Men en kvinde, en sommerhat, en kassekredit vender pludselig op og ned på det hele – med fatale konsekvenser.

Frysende våde vejbaner handler om dem, der var unge dengang sort var det nye sort. Om kærlighed. Om venskab og svigt. Om livet i et velfærdssamfund under afvikling og om København, hvor man så let forulykker. Om en hovedkulds forelskelse. Om en tur til luksushoteller i Basel, Stuttgart og Strasbourg. Og om en pistol.