Søgeresultater: 841

„En debutroman af kvalitet, der skildrer livsfuskers selvopgør.“ – Per Stig Møller

„Dorrit Willumsen er med denne roman trådt ud af „De lovendes“ geled og ind i de etablerede digteres. Hun fabulerer guddommeligt og klovner overdådig grinagtigt med sine barokke numre.“ – Ole Storm

„Stranden er en af de interessanteste bøger i lange tider. Dorrit Willumsen kan godt gå hen og blive en af de store damer i dansk skrivekunst.“ – Knud Holst

„Både i sin holdning og i sin udførelse er dette en meget bevidst gennemarbejdet bog af en egen skønhed.“ – Jens Kruuse

„De gjør klokt i å følge opp denne særpregede unge danske forfatterinnen.“ – Johan Borgen

Der fokuseres meget på kvindens oplevelse af graviditeten, men manden, der står på sidelinjen, mærker også den store oplevelse meget intenst. I "Den gravide mand" gennemgår Bertill Nordahl mandens oplevelse af graviditeten måned for måned, selve fødslen og de første otte udmattende og vidunderlige uger, når den lille ny er kommet til verden. Bogen beskriver også ændringerne i parforholdet, når to bliver til tre, og hvordan denne oplevelse kan knytte parret tættere sammen. Forfatter og folkeskolelæren Bertill Nordahl, har skrevet mere end 80 bøger. Hans forfatterskab dækker både skønlitteratur og fagbøger til børn og voksne. Han er særligt kendt for sine bidrag til kønsdebatter.

Mathias Mars er en excentrisk, stenrig forretningsmand, der efter at have været ude for et trafikuheld er blevet lam. Han ligger i sin seng, der står i Riddersalen på et lille slot i Østhimmerland. Omkring ham har han en sikkerhedshær af lejetropper, ledet af den frygtindgydende major Cornelius. Hæren skal beskytte Mathias Mars mod såvel nutidens som fortidens spøgelser, og mens han ligger der, mindes han sit liv og sine ægteskaber – men spøgelser bliver ikke sådan skræmt, uanset hvor mange sikkerhedsfolk, doberman-pinchere og skrækindjagende majorer, man har omkring sig.

"I gårs fortræd" er en social-psykologisk roman om en mand, der ved sin fars dødsleje får løst op for sine problemer efter i årevis at have levet en forkvaklet og følelsesmæssig fattig tilværelse.

Martha Christensen, 1926-1995, var en dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen "Dansen med Regitze" – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

Frans havde en drøm i livet: at skrive doktorafhandling om vilde planter, at nyde solen fra en bænk i solen – at blive en fri mand. I stedet visner han inde i sit støvede kontor, spærret inde i dagens bedste timer. Kun Hanna, en kollega forstår ham.
Men hvad nu? Skal han bare kigge på, mens livet suser forbi?

I "En bænk i solen" (1993) kaster Grete Povlsen et kærligt blik på en overset eksistens, der kæmper for at finde mening i tilværelsen.

Grete Anna Povlsen (1915-1996) debuterede med romanen Trojka i 1964 og modtog allerede året efter den første af en stribe anerkendelser for sit arbejde som "Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat". Fra 1981 og til sin død modtog hun Statens Kunstfonds livslange ydelse. I 1985 udgav hun romanen Ingeborg, der blev bogen bag tv-serien "To som elsker hinanden" – om Ingeborg og Viggo Stuckenbergs tragiske kærlighedshistorie.

Løgneren, der hører til Martin A. Hansens populæreste romaner, blev oprindelig skrevet som radioroman, udgivet 1950. Den er formet som en dagbog skrevet af Johannes Vig, der er lærer og degn på Sandø. Han er den fremmede, rodløse på øen, hvis beboere er fast forankrede i deres kristne livssyn og tro. I alle forhold er han løgneren på grund af manglende engagement, indtil han ved det erotiske møde med Rigmor til sidst rives med af den "vildskab" der forbinder sig med romanens forår ...

I denne nye udgave indledes bogen med et forord af skuespilleren Jens Albinus.

I starten af forsommeren 1992 vender Baggesen hjem til Danmark og begynder at arbejde på hotellet i midten af København. Det er ham, der står i receptionen, den nat Emma ankommer, Emma, som han kender fra før i tiden, og som bringer ham i berøring med andre mennesker, han ikke har set i flere år. Hans beretning er en række korte, konkrete episoder om tiden på hotellet nu og om tiden førhen. Om hotelejeren Johannes, der holder fødselsdagsselskab for en gammel ven. Om Emmas kæreste Andreas, der byggede et sommerhus. Om stuepigen Sophia, der besøger sine morbrødre ved Comosøen… Tilsammen en slags montage af enkeltstående situationer, der hver for sig skaber et rum og en stemning om romanens personer for gradvist at opbygge Hotellets univers.

Jeppe Brixvold, f. 1968 i Virring, har studeret litteratur ved Aarhus Universitet, historie ved Trinity College, Dublin, og er uddannet ved manuskriptforfatterlinjen på Den danske Filmskole. Han debuterede i 1990 med romanen Ja, Daniel og har ud over romaner også skrevet noveller, musik og en vandrebog. Hotellet er Jeppe Brixvolds tredjre roman fra 1993.

Arkitekt Henrik Egens er i panikalderen – 49 år! Det ligger tungt med hans arbejde, det står galt til med hans ægteskab. Han søger fornyelse i sit liv og vikler sig ind i smertelige og groteske affærer.

Den midaldrende samfundsstøttes tragikomedie implicerer mange andre personer i den lille provinsby, hvor handlingen foregår og som i et hulspejl gengiver livet i det danske samfund anno 1976.

Rollelisten omfatter skolebørn og pædagoger, kassedamer, grosserere, værnepligtige, musikere – borgerlige og uborgerlige elementer, veltilpassede og utilfredse.

Det er en realistisk roman om nutidsmennesker og deres problemer, men fortalt med anvendelse af originale indfaldsvinkler og et højt episk humør.

Det er en begivenhed, når Kjell Askildsen nu udgiver en ny novellesamling, nitten år efter sin forrige bog, den mesterlige Hundene i Thessaloniki.

Kjell Askildsens syvende novellesamling består af tolv noveller, de fleste skrevet i årene 1998–2004. Forfatteren forfølger sine motiver i en række nye variationer, og novellene er præget af skarpe sansninger og stor klarhed. Kjell Askildsen giver som ingen andre sprog til den indre uro og det uforløste i mødet mellem mennesker. I Venskabets pris møder vi den fortættede skrivestil og sproglige følsomhed som kendetegner Kjell Askildsens noveller – en intens og lysende prosakunst.

Da Kaare bliver udskrevet fra hospitalet, står der en kvinde udenfor. Hun vil pålægge ham en opgave. Mod et passende honorar skal han lade sig skygge. Det er spændende i starten, men bliver efterhånden en belastning. Kaare flygter fra skyggerne til Madeira og synes at have fundet kærligheden og sit helt eget sted. Men en dag står han anklaget for mord...

Forfatteren Leo Blau beslutter sig for at selv at følge handlingsforløbet i sin nye roman ved at rejse fra motel til motel, ligesom hans hovedperson, detektiven Vermund Dal, gør i bogen.



Undervejs møder han Inga, som er stukket af fra sin mand og hans elendige behandling af hende. De to rejsende indgår et midlertidigt forhold, begge indforståede med at følelserne holdes ude – den slags har Leo fået nok af fra sine tidligere forhold.



Men efterhånden som arbejdet med romanen skrider frem, og han nærmer sig Inga, vækkes fortidens spøgelser, og ubehagelige erindringer om hans mor og far og de forliste forhold trænger sig på sammen med overvejelser om kunstnerens ret til frihed og troløshed og hans søgen efter sig selv.
Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Siden 1992 har magasinet Euroman måned efter måned portrætteret kendte danske mænd som fodboldspilleren Michael Laudrup, entertaineren Victor Borge, komikeren Casper Christensen, skuespilleren Jesper Christensen og statsministrene Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen.

MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.

De udvalgte portrætter er: fodboldspilleren Michael Laudrup, entertaineren Victor Borge, fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen, erhvervsmanden og jet-setteren Peter Asschenfeldt, fodboldspilleren Thomas Gravesen, skuespilleren Jesper Christensen, debattøren Bjørn Lomborg, speedwaykøreren Nicki Pedersen, komikeren Casper Christensen, cykeleksperten Brian Holm, hjernekirurgen Jannick Brennum, statsminister Lars Løkke Rasmussen, en ung mand, der lider af autisme, fodboldspilleren Christian Eriksen, forsvarsadvokaten Michael Juul Eriksen, musikeren Lars H.U.G., digteren Yahya Hassan, racerkøreren Kevin Magnussen, skribenten Mads Holger og fodboldspilleren Nicklas Bendtner.