Søgeresultater: 24

Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Journalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin døde ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.” Vi følger prins Henrik i alle livets aldre og lægger vægt på folks personlige udsagn og erindringer. Om alt fra hans store kærlighed til hunde til turene på knallert efter fisk rundt om i Danmark. Bogen giver også andre nye oplysninger fra folk, der stod prinsen nær i årevis. Vi hører om hans bridgespil i København med skuespilleren Omar Sharif og hans trommespil med Michala Petri på blokfløjte. Som pianist spillede han med sin svigerfar Frederik 9., og på sin egen måde var han en respekteret del af musiklivet. Naturligvis slår bogen også et slag hen over de mange ”skandaler”, han var leveringsdygtig i, og som gang på gang bragte ham på formiddagspressens forsider. Han får broderparten af mindebogens opmærksomhed som den intelligente, særprægede og dybt poetiske pilot, der søgte op i himlens stilhed, da han som ung prins fløj rundt over vore hoveder, uden at vi anede det, og tilegnede sig det lille grønne land fra oven. Helt deroppe, hvor han til gengæld ikke kunne høre vores langvarige folkelige diskussioner fra Gedser til Skagen om landets nye franskfødte svigersøn. Det kan man kalde at se det hele lidt fra oven. Og det kunne han. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har skrevet biografien Lidt hippie er man vel altid (2015) og børnebogen Super Mouse (2016) samt redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

At beskrive livet på kortform er ikke det samme som at afkorte livsindholdet. At afgrænse sine ytringer og udtryk er ikke ensbetydende med, at man formindsker den åndelige rigdom. Faktisk er det ganske berigende at kunne læse livsfilosofi i mindre bidder og store refleksioner i små sætninger. Det er denne bestræbelse, der ligger bag Lise Søelund lille aforismesamling. De er tænkt som appetitvækkere, provokationer og opfordringer til at tænke videre over de eksistentielle spørgsmål, som vi alle konfronteres og bombaderes med livet igennem.

Nyheder på tre linjer er en samling af 1.210 notitser, der blev bragt anonymt i det parisiske dagblad Le Matin i 1906 under rubrikken »Forskellige hænderlser«. Bag dem stod kunstkritiker, tidsskriftsredaktør, forlægger, journalist, anarkist og gallerist Félix Fénéon. Notitserne, som stammer fra telegrambureauer, lokalaviser og personlige henvendelser, er alle virkelige hændelser, som Fénéon med stilistisk mesterskab og sproglig økonomi skrev om, så de blev til små historier i koncentreret form. Det er ofte grumme og tragiske historier om mord, selvmord og ulykker, men undertiden er det blot uanseelige hverdagstildragelser, det drejer sig om. Fælles for dem alle er, at de bliver leveret med sans for den overraskende pointe og med masser af kulsort humor. Medlidenheden og den sociale indignation ligger dog ofte lige under overfladen. Fénéon forvandlede den banale nyhed til raffineret litterær kunst og formåede på tre linjer at skrive moderne fabler, der udfolder hverdagens drama og tilværelsens ubarmhjertige ironi. Uddrag af bogen Kærligheden. Colas, væver i Mirecourt, anbragte en kugle i panden på mademoiselle Fleckenger og behandlede sig selv med samme strenghed. Bag en kiste vandrede Mangin, fra Verdun. Han nåede ikke kirkegården den dag. Døden overraskede ham på vejen. »Hvis min kandidat taber, så tager jeg mig af dage,« proklamerede monsieur Bellavoine fra Fresquienne (Seine-Inférieure). Han tog sig af dage. Scheld, fra Dunkerque, skød tre gange mod sin kone. Da han hver gang skød forbi, sigtede han på sin svigermor. Skuddet traf. »Av for den!« råbte en fiffig østersspiser, »en perle!« En ved nabobordet købte den for 100 francs. Pris: 30 sous i basaren i Maisons-Laffitte. Låsesmeden Bonnaut fra Montreuil stod og sludrede foran sin hoveddør, da apachen »Lortefjæs« stak ham to gange med en kniv. Om forfatteren Félix Fénéon (1861-1944) arbejdede en årrække som embedsmand i krigsministeriet, men plejede sine interesser som kunstkritiker, tidsskriftsredaktør og anarkist både i og uden for arbejdstiden. Han var dybt engageret i kredsen af neoimpressionistiske kunstnere og blev deres første egentlige teoretiker. Efter at have været anklaget og frifundet i en celeber anarkistretssag i 1894 forlod han ministeriet og helligede sig først tidsskriftarbejdet og blev siden en navnkundig kunsthandler. Da han i 1906 stod uden arbejde, tog han en stilling ved avisen Le Matin, og det var her, han skrev sine i dag mest læste tekster: Nyheder på tre linjer.

Hvordan ser et meningsfyldt liv ud – set i bakspejlet? Alle aldre kræver af os, at vi tør foretage nogle spring. Vaner og traditioner må udvides for at undgå stagnation. Holder vi fast i, hvad vi kunne, dengang vores hud var glat, vores syn bedre og vores muskelmasse kraftigere, kan vi have svært ved at acceptere de eksistentielle livsvilkår, det indebærer at være menneske. Bogen giver værdigheden tilbage til ældre mennesker ved at fokusere på, hvad de kan bidrage med. Når ældre deler ud af deres livshistorier, kan vi andre få sat vores eget liv i perspektiv. Vi har alle gennemgået en barndom, ligesom vi alle dør til sidst. Læs den, hvis du er ældre. Læs den, hvis du er ung – før du bliver gammel. Læs den, hvis du har forældre, der er på vej til at blive eller er gamle.

Gøgeungen er historien om Karen Zimsens begivenhedsrige liv. Kun tre timer gammel giver lægen i 1930 Karen til sin barnløse rengøringskone. Hun vokser op i en familie nær samfundets bund, hvor hun lærer livets alvor og klasseskel at kende. Efter lange skoledage med mobning skal hun hjælpe sin adoptivfar med at hente våben, som modstandsbevægelsen skal bruge. Karen kommer i skole i Gentofte Kommune i 1937, hvor hun møder børn fra en anden samfundsklasse. Hun prøver at passe ind, for Karen er en fighter. Som voksen uddanner hun sig til socialrådgiver og ansættes i Mødrehjælpens abortafdeling i København, hvor hun er fra 1954-62. I sit private liv har hun nok at se til med store sorger, for efter hendes mands pludselige død står hun alene med to små børn. Karen må igen mobilisere al sin indre styrke, og trods utallige udfordringer lykkes det hende at få realiseret det indholdsrige liv, hun altid har drømt om.

Hvorfor kan man kun åbne de øverste vinduer på den lukkede afdeling? Er det muligt at holde sig vågen i over en uge? Og kan man virkelig købe gule King’s i alle butikker i Danmark? Martin stifter bekendtskab med psykisk sygdom i sine sene teenageår og må erkende, at hans liv nok ikke kan blive præcis, som han havde forestillet sig. Denne bog er en rejse gennem tre årtier sammen med ham. En rejse, hvor manier, psykoser, misbrug og tvangsindlæggelser spiller en stor rolle, og hvor der stiftes indgående bekendtskab med det psykiatriske system, skiftende kærester og en nærværende familie som ledsagere. En rejse gennem jobmæssige udfordringer og nederlag frem til en accept af tingenes tilstand. Men også en rejse, hvor kærligheden til livet atter fæstner rod, og hvor den – alle begrænsninger og fravalg til trods – finder en ny begyndelse i takt med, at de små sejre indfinder sig. En vigtig bog om at leve med bipolar lidelse. Om jagten på job, kærlighed og lykke. Historien er fortalt med ærlighed og humor og kan anbefales til patienter, pårørende og sundhedspersonale. – Kasper Reff, overlæge

Det er ikke utænkeligt, at en række fodbold- og håndbolddommere på Lolland-Falster får tics ved øjet, når de hører om Per Jørgensen fra Stubbekøbing. Hans eksplosive adfærd satte gang på gang de neutrale opmænd på prøve, hvilket resulterede i et hav af gule og røde kort. Men Per Jørgensens overophedede og uregerlige temperament har også været en positiv drivkraft for ham. I 2004 overtog han driften af en konkursramt sæbefabrik, og fra første dag slog hans vindergen igennem. Spørg bare medarbejderne. De husker, at deres nye chef sparkede til skraldespande, slog til lamper og vendte det hvide ud af øjnene, når han fandt tegn på slaphed. I dag beskæftiger SæbeFabrikken A/S 50 ansatte, der skaber en omsætning på 75 millioner kroner. I Jeg gi’r aldrig op får læseren et indblik i Per Jørgensens stærke personlighed, som trods succesen i erhvervslivet også har budt på nederlag.

Nu udkommer tidl. borgmester Poul-Henrik Pedersens længe ventede erindringer endelig. Forfatteren har selv udtalt, at det næppe er en bog, der udvider ens venskabskreds. Det får han nok ret i, for det er en bog, der går tæt på og som ikke er tilbageholdende med kradse bemærkninger om et politiske liv. Et langt liv i provinsen er ikke ensbetydende med en kedelig og begivenhedsløs tilværelse. Det er denne erindringsbog et fuldgyldigt bevis på. Flere forsøg på bestikkelse, korruption, plat og svindel og anonyme mord- og bombetrusler er sammen med politisk konspiration i høj-potens bare nogle eksempler på, hvad der blotlægges af begivenheder i bogen. Den forhenværende journalist og borgmester i Nykøbing F. har med en skarp pen portrætteret en by i provinsen på godt og ondt. Der uddeles drøje hug til højre og venstre i denne åbenhjertige selvbiografi: til politikere, journalister, præster og andet godtfolk, til den danske intolerance, det ulidelige åndssnobberi og til vores truede demokrati. Men det er samtidig en munter og ironiserende bog med masser af gode anekdoter, bl.a. om en lokal biskops dommedagstrusler, om gravskænderi til glæde for tv, om køb af en privat ø uden byrådsgodkendelse og om et lykketræf på en tankstation, der reddede sommerrevyen og ikke mindst om Poul-Henrik Pedersens dramatiske brud med Socialdemokratiet og stiftelsen af en ny borgerliste.

Franskmænd i Danmark! Da tænker vi nok på de sjældne gange, vi møder en fransktalende person, der som turist ønsker at blive vist på vej – på engelsk. Men gennem flere end 1000 år har franskmænd slået sig ned i Danmark og har sat deres tydelige præg på vores samfund med deres kunst, deres arkitektur, deres gastronomi, deres litteratur og deres sprog. Fortællingerne om disse franske indvandrere viser, at hvis man lægger øre til tidens stemme og så med et vist mod flytter sig derhen, hvor tingene sker, da kan man præge udviklingen, hvis man har vilje, evner, skaberglæde og ikke mindst livslyst. Dog kom de kun sjældent let til deres succes, for hverdagen var præget af store forskelle mellem dem og de herboende, og utallige er beretningerne om sammenstød af forskellige kulturer og konfliktende temperamenter. Men en ting er sikkert: Uden dem havde vi været fattigere. Bogen er oplagt at læse i sammenhæng med forfatterens tidligere udkomne Franske fortællinger. 17 danskere, der blev franske. Forord ved forfatter og journalist Lally Hoffmann.

Erik Eriksen – den smilende reformator er en biografi om statsministeren og grundlovsreformatoren Erik Eriksen skrevet af hans søn. Erik Eriksen var en betydningsfuld figur i efterkrigsårenes politiske liv, og på baggrund af hans egne optegnelser får læseren et indblik i de udfordringer, han stod over for bag magtens mure. I 1950 dannede han den første regering af Venstre og De Konservative under omstændigheder, som hans hovedmodstandere på Borgen betegnede som kupagtige. Der berettes også om det turbulente arbejde i forbindelse med grundlovsændringen. Arveprins Knud følte sig uretfærdigt behandlet, idet hans gren af familien mistede arveretten. Også inden for partiet var der stærke kræfter, der modarbejdede grundlovsforslaget. Karrieren sluttede i 1965. Trods flere års fortrolige forhandlinger skabte forsøget på at danne en sammenslutning af Venstre og De Konservative splid i de to partier, og Venstre-høvdingen måtte tage konsekvenserne. Bogen er fuld af personlige anekdoter. Erik Eriksen bød bl.a. Nikita Khrusjtjov velkommen på familiegården i Ringe, og som landbrugsminister hilste han på Stalin i Moskva. Erindringerne er rigt illustreret med fotos, der viser både politikeren og privatmennesket Erik Eriksen.

I mere end 1000 år har fransk været synonym med kultur og ånd. Fransk sprog og kultur i bredeste forstand har altid indtaget en fornem plads i vores dagligdag. Utallige er de danske, som har slået sig ned i Frankrig, og blandt disse fortælles historien om 17 kvinder og mænd, der gjorde en forskel for den franske nation. Hvad enten de tog af sted frivilligt eller blev tvunget i eksil, satte de alle deres præg på det franske samfund. Derfor er fortællingerne også en spændende historie om Frankrig og den franske livsform: il fait bon vivre. Deres metierer var prinsesse, arkitekt, hærfører, læge, sanger, journalist, modeskaber, filmskuespiller, forfatter, kunstner og vinhandler. Når man har mødt disse spændende personer, spørger man sig selv: Hvorfor har jeg ikke lært dem at kende før nu? Forord ved MF, tidl. udenrigs- og kulturminister Per Stig Møller.