Søgeresultater: 22

I 2001 var det hundrede år siden, at Indre Missions ubestridte høvding gennem fyrre år, Vilhelm Beck, døde. Egon Clausen tegner et kritisk og kærligt portræt af en stridens mand, der både var elsket og hadet af sin samtid, og hvis virke endnu trækker sine spor gennem det danske samfund.

Med sine epokegørende studier inden for områder som erkendelsesteori, metafysik, fysik, geometri og psykologi satte den franske filosof René Descartes en helt ny dagsorden for europæisk tænkning og videnskab. 350 år efter hans død er ikke mindst hans opfattelse af den menneskelige bevidstheds natur stadig en udfordring for filosoffer, naturforskere, dataloger og psykologer og for mennesker, der anfægtes af moderne videnskabelig og teknologisk kultur. Bogen er en spændende introduktion til Descartes filosofi og kan læses af lægmand såvel som folk, der er velbevandrede i filosofiens verden.

2017 er Luther år, ikke bare i Tyskland, men også herhjemme vil man fejre 500-året for Reformationen. Der vil blive udgivet et væld af litteratur om Martin Luthers lære, der vil blive skrevet kronikker og debatindlæg om betydningen af de 95 teser, som Luther bankede op på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Teologer og intellektuelle vil boltre sig i fortolkninger af Luthers betydning for nutidens protestantiske samfund.

Men hvad sagde han egentlig, den store reformator? Er der en positiv arv at forvalte? Forfatter og professor Frederik Stjernfelt er gået til kilden selv og sparker veloplagt løs på de opbyggelige myter i Syv myter om Luther.

Stjernfelt genlæser bl.a. Luthers berømte Tischreden og ender med at afvise de syv mest positive myter om Luthers værk og virkning:

1. Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed

2. Luther indførte skellet mellem stat og kirke

3. Luther bidrog til demokratiets fremvækst

4. Hekseprocesserne var katolske, ikke lutheranske

5. Luthers antisemitisme var harmløs

6. Luthers mørke sider var bare sådan som tiden var

7. Luthers mørke sider havde ingen effekter

Stjernfelts egen konklusion lyder i stedet: "Har Luther da slet ikke gjort noget godt? Har han overhovedet ikke bidraget til det moderne, oplyste samfunds goder? Hmm. Hvis bidraget skal være noget, Luther faktisk intenderede skulle ske, så tror jeg næsten svaret må være nej. Jeg har mere end vanskeligt ved at få øje på bidrag fra ideer og handlinger i Luthers teologi og politik, som man kan gå tilbage og glædes over."

Syv myter om Luther er en lærd og provokerende debatbog velanbragt i Luther-året 2017.

Syv er et tal, der har været betragtet som et magisk eller helligt tal, og i det gamle Grækenland kunne man da også pege på syv mænd, der efter sigende var særligt vise. I det hele taget har det været mænd, der har repræsenteret visdommen eller filosofien igennem historien, og det må der en kvinde til at rette op på. Bogen om de syv vise kvinder af idéhistoriker og forfatter Lise Søelund er svar på den provokation, og de omtalte kvinder står bestemt ikke i skyggen af vismændene, for de har både tænkt store tanker såvel som kæmpet store kampe for deres køn og medsøstre. De filosofiske kvinder er Diotima af Mantinea, Hypatia af Alexandria, Hildegard af Bingen, Mary Wollstonecraft, Madame de Stäel, Hannah Arendt og Simone Weil, og som det anes, er de fra forskellige lande og historiske epoker, men fælles for dem er deres kærlighed til visdom.

En biografi om den danske reformator Peder Palladius (1503-1560), der studerede teologi hos Martin Luther og blev Sjællands første lutherske biskop. I bogen tegnes et billede af en handlekraftig og morsom, men også streng mand, der var med til at ændre Danmarkshistorien.

"Der har levet et menneske, som tolv år gammel skabte matematikken ... som i sekstenårsalderen skrev den mest lærde afhandling om keglesnit, som man har set siden oldtiden ... som treogtyve år gammel påviste luftens tyngde og tilbageviste en af den gamle fysiks mest graverende fejltagelser, og for hvem det var lykkedes i den alder, hvor andre mennesker næppe er blevet voksne, atgennemstrejfe alle menneskelige videnskaber og gennemskue deres tomhed, og som derefter rettede sine tanker mod religionen ... som endelig i de korte mellemrum mellem sine sygdomsanfald gav en almen løsning på et af geometriens vanskeligste problemer samtidig med, at han nedskrev sine tanker om Gud og mennesker. Dette skræmmende geni hed Blaise Pascal."

Sådan beskrev Chateubriand i 1802 Blaise Pascal, et af idehistoriens mest bemærkelsesværdige hjerner, som blandt andet opfandt regnemaskinen, opdagede eksistensen af vakuum og opfandt sandsynlighedsregningen. Pascal har i dag givet navn til et computersystem – men hvem var manden, dette "skræmmende geni", der døde så ung, men alligevel nåede at bidrage til verdenshistorien med opfindelser og opdagelser, som har formet verden som vi kender den i dag?

Den hellige Birgitta af Vadstena (1303-1373) er en af kirkehistoriens få kvindeskikkelser. Til gengæld lyser hun så meget, at det den dag i dag er en stærk oplevelse af læse om hende. Bodil Busk Sørensen kommer omkring hele hendes spændende liv i denne udgivelse.

På spring med Kierkegaard gør det muligt at få overblik over og indblik i Kierkegaards tænkning. Bogen fungerer som en usædvanlig brugervenlig dåseåbner til den store tænkers forfatterskab.

Budbringeren er beretningen om det norske medie Tone Marie Berge, skrevet af journalist Harald Garmannslund på baggrund af interviews og deltagelse i Tone Maries demonstrationer.

Tone Marie har fra barnsben kunnet sanse andre planer: se og fornemme andre menneskers følelser og livssituation og få kontakt med afdøde personer. Hun er med andre ord clairvoyant medie. Omkring 1990 begyndte hun at arbejde på at bruge disse evner professionelt for at hjælpe andre og er i dag ’fuldtidsmedie’. Hendes mentorer er to andre dygtige medier – danske Marion Dampier-Jeans, som er kendt fra tv, og engelske Iris Hall.

Bogen giver indblik i et fascinerende univers af kontakt med det, der normalt er skjult for såkaldt almindelige mennesker. Tone Marie har flere åndelige vejledere eller guider, som hun jævnligt har forbindelse til – f.eks. Maria, hendes primære guide, som er ’med’ hende, når som helst hun ønsker det.

Tone Marie bruger hovedsageligt sine evner til at skabe kontakt med afdøde personer og der er masser af eksempler på, hvor præcist hun kan beskrive deres fremtoning og personlighed. Hun formidler deres budskaber til de efterlevende, der i mange tilfælde oplever en uvurderlig forløsning, hvilket beskrives gennem en række interviews. 

Tone Marie, som i dag er sidst i fyrrerne og bor i Bergen, er befriende almindelig og gør sig ikke til af sine evner. Hun pointerer, at der er mange forskellige måder at arbejde på, og hun hævder ikke at have de eneste og rigtige metoder og svar. Hun fortæller indgående om karakteren af de informationer, hun får, og på hvilke måder, de kommer til hende, og der er eksempler på flere husrensninger og beskrivelser af cirkler, som er mediumistiske grupper for særligt interesserede.

Budbringeren er et spændende møde med et unikt medie, og den kan læses af alle, der interesserer sig for eksistensen af en åndelig verden, og som informativ læsning af de mange, der i disse år udvikler lignende evner.

Om årsagen, princippet og enheden præsenterer os for renæssancens største filosof, italieneren Giordano Bruno (1548-1600), der blev henrettet for sine dristige tanker om tankens frihed og et nyt verdensbillede. Bogen, der regnes for Brunos hovedværk fra 1583, er forsynet med en meget grundig indledning om Brunos spændende og begivenhedsrige liv og en nøgle til forståelse af teksten. Selve værket er udformet som en dybsindig og underholdende dialog om det nye og det gamle verdensbillede og tanken om det uendelige og naturen som guddommens spejl. Centralt står renæssancens opfattelse af verdens-sjælen, som gennemstrømmer alt stof og dermed også betinger menneskets relation til naturen. De vigtige emner brydes ofte af humoristiske eksempler, der gør teksten let at gå til for den almindelige læser og byder også på stof til den engagerede filosofistuderende.

Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet mag.art. i middelalderens latin og ph.d. i Videnskabsstudier. Aksel Haaning er forfatter til en romanen Tre skridt fra livet og har siden udgivet en række anmelderroste faglitterære bøger. I 2016 udkom det store værk "Jung. En stemme fra dybet".

"Siden midten af 1990‘erne har Aksel Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber med middelalderens filosofihistorie i særdeleshed og den europæiske kulturarv i almindelig-hed som omdrejningspunkt." – Rune Engelbreth Larsen

"Som en kærte" er Johannes Jørgensens fortælling om den tyske franciskanerinde Paula Rheinhards (1851-1908) livshistorie. Ikke færre end to nonneklostre grundlagde hun sammen med sin søster Maria – først i Ehrenbreitstein (1893), dernæst i Pfaffendorf (1904) – for familiens formue og beviste dermed sin tro og idealisme.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Kristin Flood rejser rundt i Italien i Frans af Assisis fodspor og søger hjertet i hans lære.

Undervejs fortæller hun den medrivende historie om naturelskeren, poeten, rebellen, mystikeren, tiggermunken og fredsmægleren. Hun kommer gennem hele hans liv, mens hun beskriver de steder, hvor han opholdt sig, og hvor han havde sine visioner, lavede mirakler og skandaler.

Hvorfor sagde rigmandssønnen Frans nej til det gode liv? Mente han, at penge står i vejen for det vigtige i livet? Hvordan fik han adgang til de sjældne kvaliteter, som kom til at fylde hans liv.

Efterhånden mærker Kristin Flood, at Frans begynder at fylde mere og mere i hendes eget liv. Hendes jagt på en anden form for rigdom byder på uventede overraskelser og hun begynder at ane, hvor skatten ligger begravet.