Søgeresultater: 17

Den offentlige sektor ændres dybtgående i disse år, hvor ledelsesidealer fra det private erhvervsliv overføres på statens, regionernes og kommunernes institutioner. Under betegnelsen New Public Management underkastes virksomhederne en løbende omorganisering, der skal sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. De effektivitetsfremmende metoder som f.eks. Lean skal på en gang skabe økonomiske besparelser og større arbejdsglæde og motivation hos den enkelte medarbejder. Trods et stærkt fokus på trivsel er arbejdsmarkedet dog for mange præget af mismod og stress. Motivation og mismod belyser de overlevelsesstrategier, som ansatte på hospitaler og kommunale forvaltninger, folkeskoler og universiteter udvikler i mødet med stadig nye bølger af styringsformer. Samtidig undersøges det, hvordan virksomhederne søger at håndtere pressede medarbejdere gennem forskellige former for stressintervention. Bogen afdækker den stærkt ideologiske diskurs om arbejdsliv, produktivitet og sundhed, der former vores syn på stress. I den moderne ledelsestænkning kan stress kun forstås som individets manglende evne til effektivt at styre sine ressourcer. Bogens forfattere argumenterer for, at stress i stedet bør ses som et socialt symptom på en uhensigtsmæssig organisering af arbejdet.

Mailboksen sander til, skrivebordsdyngerne vokser, telefonen ringer ubønhørligt, møder trækker ud, og støj fra sniksnakkende kolleger irriterer. En typisk arbejdsdag er præget af mangel på overblik, for meget arbejde og utilfredshed med det færdige resultat. Alt for ofte hører vi om kolleger, venner eller bekendte, som netop af disse årsager er gået ned med stress. Denne bog har fokus på enkle værktøjer, enhver videnarbejder kan bruge for at rydde op, skabe orden i kaos og gøre sin arbejdsdag mere overskuelig og effektiv.

Effektivitet handler ikke om at arbejde hårdere, men om få skiftet dårlige vaner ud med gode og om at arbejde mere koncentreret og fokuseret. Målet er at nå dagens opgaver inden for arbejdstiden uden stress og jag. Overblik, planlægning og struktur er de væsentligste ingredienser, når der skal skabes orden i kaos.

Kurt Strand og Michael Kongsted gennemgår trin for trin en række enkle værktøjer, som alle kan have nytte af. Og ni videnarbejdere fra forskellige brancher fortæller om deres praktiske erfaringer med værktøjerne og de positive effekter, de har haft på deres arbejdsliv.

Virksomhederne skruer igen og igen op for forventningerne. Og for at leve op til de mere og mere hysteriske krav lader de ansatte sig coache, vejlede og udsætte for amerikanskinspirerende ledelsesværktøjer.

"De værste ledere er unge, skaldede mænd, der løber maraton!" Thomas Milsted lægger ikke fingrene imellem, når han karakteriserer trivslen på danske arbejdspladser. Gennem de sidste 15 år har antallet af stressramte i Danmark været støt stigende. Der skal god ledelse til at bryde kurven, mener Milsted – og har konkrete bud på hvordan i Arbejdsglad.

Værktøjerne til det strategiske arbejde med trivsel finder man i Arbejdsglad. ”Det kan være lige så benhårdt og mindst lige så udfordrende at arbejde strategisk med arbejdsglæde som med økonomi eller performance og alle de andre ledelsesdiscipliner. Og man kan ikke bare bede medarbejderne om at ændre deres indstilling til det forhåndenværende. Det virker simpelthen ikke!”

Den gode nyhed er: Det er faktisk muligt at skabe arbejdsglade medarbejdere! Det kræver bare strategi og en målrettet indsats – samt viden! Den enkelte leder skal tilegne sig denne viden og kombinere den med vilje, mod og handlekraft til at folde den ud i praksis. Bogen indeholder helt konkrete beskrivelser af processen – og en køreplan – både til afklaring, selverkendelse, behandling og meningsskabelse. Hvis arbejdspladsen er ramt af langtidssygemeldinger, mistrivsel og dårligt arbejdsklima, er det den eneste vej ud.
 

Ledelse og stress giver en kort og letlæst forklaring på, hvad stress er. Hvorfor stress ikke er det samme som travlhed, og hvorfor det er helt afgørende, at lederen har fokus på sit eget stressniveau, hvis han eller hun skal kunne stoppe den dygtige, engagerede medarbejder, der kører sig selv for hårdt og er ved at gå ned med stress.

VI VAR STÆRKE ENGANG. VI ER NØDT TIL AT BLIVE STÆRKE IGEN! Vi er blevet mobile, globale og veluddannede. Men vi er alligevel endt som moderne slaver. Slaver af tiden, vores følelser og af at søge meningen i et (arbejds-)liv, der hele tiden er på vej videre. Vi kan ikke genskabe fortidens faste rammer, lige så lidt som vi kan ændre særlig mange af de vilkår, der former vores liv. Men med en indsats er det muligt at generobre den styrke, der skal til for ikke at bukke under for pres. Det er muligt at genfinde den værdighed og storhed, som bør være ethvert menneskes ret. Vi kan vælge at blive mere professionelle, lade følelserne blive hjemme og lade være med at søge livets mening, kærlighed og sikkerhed på arbejdspladsen. Og undgå at knytte os stærkt til virksomheden, lederen eller teamet – efter en naiv devise: Hvis jeg giver alt, får jeg nok det hele igen. Vi kan finde råstyrken indeni, hvor vi selv er herre over vores følelser og ikke omvendt. Hvor vi lever efter egne valgte dyder, så vi bliver stærkere i fællesskabet. Og hvor vi ved, at vi ikke vælter, så snart modvinden kommer. For den vil komme!

Bogen tilbyder viden, indsigt og metoder samt en proces for stresscoaching. Processen spænder over tre faser: rådgivning, opbygning og coaching, og coachens rolle og metoder i hver fase beskrives og eksemplificeres med cases fra forfatterens virke som erhvervspsykolog.

Bogen er skrevet med baggrund i forfatterens holistiske livssyn og henvender sig til ledere og hr-konsulenter såvel som til de mange leverandører af stresscoaching.

Bogen henvender sig dog i høj grad også til læsere, der selv har, eller har haft, stress inde på livet, og som ønsker at forstå og forløse stress på et dybere plan.

Hvordan er det med personligheden? Betyder den overhovedet noget for det at få stress? Eller har den en lille finger med i spillet? Nogle reagerer hurtigt og stærkt på bestemte typer af pres, mens andre ikke lader sig påvirke af selvsamme. Alle vil dog have en grænse for, hvornår pres fører til stress, men det er meget forskelligt, hvornår hver enkelt bukker under. Forandringer synes at være kommet for at blive og det i et tiltagende tempo. Med dette moderne arbejdsvilkår in mente er det gavnligt, hvis ikke direkte nødvendigt, at lære egne grænser at kende. Lære at sige fra i tide og justere på ressourcer, tid og deadlines, så det er muligt at klare jobbet uden at give køb på personlig eller faglig integritet. De fleste vilkår kan justeres og ens egen tilgang til dem ligeså – enhver er forpligtet til at påtage sig dette ansvar. Ingen bør finde sig i det urimelige, men i stedet søge det rimelige. Og nok så vigtigt bør det på arbejdspladsen foregå i dialog mellem ledere og medarbejdere, så der kan reageres i tide – før kollapset sker.

I sin bog STRESS - med undertitlen Grib chancen for et bedre arbejds(liv), der netop nu kommer på gaden i andet oplæg i år, viser leder af Center for Stress Thomas Milsted konkret og seriøst, hvordan stress kan håndteres på arbejdspladsen - før det er for sent.

Bogen henvender sig til ledere på alle niveauer. Også konsulenter, HR og undervisere kan finde stor inspiration i bogen.

Vi har en stigende stressepidemi, og alligevel bliver vi hovedløst ved med at gøre mere af det samme, som tydeligvis ikke virker. En af årsagerne til, at vi står med en epidemi uden kur, er, at vores forståelse af stress er forsimplet. Vi betragter stress som en uligevægtstilstand, der rammer den stressramte, og vi tror, at den rigtige behandling altid er at hjælpe den stressramte med at etablere ny ligevægt. Det fører alt for ofte til overfladisk symptombehandling.I stedet skal vi forstå, at stress er komplekst. Stress opstår ikke i den stressramte, men skyldes forhold i rammerne for arbejdet og mangel på mening i arbejdet. Det er her, behandlingen skal sættes ind. Hvis vi skal finde dybe løsninger på stress, må vi forstå, at mennesker er forskellige. De arbejdsopgaver, de løser, er forskellige. Den ramme, der understøtter én person, der skal løse én slags opgave, kan være stressfremkaldende for en anden person, der skal løse en anden slags opgave. Der findes ikke én slags stress, men flere former for stress. De har vidt forskellige årsager og kræver vidt forskellige løsninger. Det, der er en effektiv behandling af én slags stress, er en skadelig behandling af en anden slags stress.Med andre ord: Vi har brug for et helt nyt perspektiv på stress!Bogen introducerer stresscocktailmodellen, som er et opgør med både individperspektivet og ligevægtstanken inden for stressforståelsen. Cocktailmodellen består af tre ingredienser: Opgavens karakter, individets karakter og rammerne for opgaveløsningen. Afhængig af hvordan man mixer de tre ingredienser, kan resultatet være en meningsfuld cocktail eller en giftig stresscocktail. Bogen definerer fire stressformer: Burnout, Boreout, Moralsk stress og Eksistentiel stress. De udløses af forskellige giftige ingredienser i rammerne for opgaveløsningen, og det er også her, vi skal finde modgiften. Det er dét, der fører til dybe løsninger på stress og kan være en effektiv kur mod stressepidemien. Helle Hedegaard Hein (f. 1970)Cand.merc. og ph.d. Selvstændig forsker, konsulent, foredragsholder og forfatter. Førende forsker i motivation og mening i arbejdslivet og forsker derudover i ledelse, vidensarbejde, kreativitet, talentudvikling, stress mv. Udvikler egne teorier på baggrund af intensive feltstudier – har blandt andet udviklet arketypeteorien, som er en udbredt motivations- og ledelsesteori. Er bl.a. forfatter til bøgerne Motivation – motivationsteori og praktisk anvendelse; Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald; Når talent forpligter (sammen med Mads Davidsen) og Ledetråde – meningsskabende værdiledelse.

Susanne er 48 år. Hun er partner i et stort advokatfirma og har godt gang i karrieren, da hun en dag bryder sammen og får diagnosen stress. Lægen ordinerer ro, men det gør kun alting værre. Charlotte er 53 år, arbejdsløs ejendomsmægler og for nylig diag- nosticeret med stress. Ingen ved, hvornår hun kan begynde at søge arbejde igen – eller om hun nogensinde bliver rask nok til det. Thomas er 32 år og en afholdt og talentfuld medarbejder i et it-firma. Nogle gange buldrer han derudad på jobbet, mens han andre gange ikke kan overskue det mindste. Ro derhjemme hjælper ikke, først da han kommer til en psykiater, finder Thomas ud af, hvorfor hans humør svinger så meget. Hver dag er 70.000 danskere sygemeldt på grund af psykiske helbredsproblemer. I mange tilfælde ender tilværelsen med at smuldre for dem. De ryger ud af arbejdsmarkedet, og få af dem vender tilbage til en fri og selvforsørgende tilværelse, fordi den koordinerede indsats mellem behandlere, jobcentre og arbejdsgivere er for dårlig. Men sådan behøver det ikke at være. Der findes en løsning, der er til gavn for den syge selv, virksomhederne og samfundet. I Tag på arbejde – fra sygemelding til samarbejde sætter to psykiatere fokus på, hvorfor så mange bliver sendt hjem med en fejldiagnose, og de giver deres bud på, hvordan vi som samfund bør løse de problemer, der er forbundet med det stigende antal af mennesker med psykiske problemer. Bogen er skrevet til alle med psykiske helbredsproblemer, pårørende, behandlere, ledere, kommunale sagsbehandlere og beslutningstagere.