Søgeresultater: 8

Omkring 6.300 danske sømænd sejlede på verdenshavene for De allierede under Anden Verdenskrig. En af dem var Anders Hansen, andenstyrmand på ØK-skibet Panama, og det hans historie, der folder fortællingen om de danske krigssejlere ud i "Breve fra Anders". Søfolkenes indsats var uden sammenligning Danmarks største bidrag til den allierede krigsførelse fra september 1939 til 1945.

Under sejl fortæller historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid. Både de dramatiske med mytteri, slaveoprør, sygdom og forlis og dem, hvor det meste gik som planlagt: hårdt arbejde, kummerlige forhold og lasten fuld af værdifuldt gods på vejen hjem. De allerlængste sørejser fra begyndelsen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet gik oftest til de danske tropekolonier – Trankebar, Guldkysten og De Vestindiske Øer – eller til Kina og Sydamerika. Under sejl giver for første gang en samlet fremstilling af langfarterne under dansk flag, hvor handelsflådens største skibe var hjemmefra i flere år ad gangen. Bogen fortæller om navigation, mandskaber, forplejning, justits og kvinder, og den følger udviklingen i sejlruter og sejltider. Man kommer tæt på sømændene, fra små skibsdrenge til erfarne kaptajner. Bogen udgives i samarbejde med M/S Museet for Søfart. Af rettighedshensyn er illustrationerne udeladt i e-bogen.

Det danske skib SS Lars Kruse og dets besætning blev ofre for en af 2. Verdenskrigs værste katastrofer med tilnavnet ”Lille Pearl Harbor”. 2.574 giftgasbomber om bord på et amerikansk skib eksploderede under et tysk luftangreb mod den italienske by Bari og sendte en regn af sennepsgas ud over havnen. 17 skibe blev sænket, langt over 1.000 omkom, og giftgassen medførte ufattelige lidelser og død, som kunne have været undgået, hvis de allierede chefer ikke var gået i panik.

Christian Jacobsen Drakenberg stak til søs som 13-årig og sejlede på verdenshavene. I 1772 fornærmede han Tordenskjold, der slog ham med sin kårde. Men Drakenberg, som var 85, greb kården og kastede den over taget på et hus. Drakenberg er blevet kaldt verdens ældste sømand. Han døde i Aarhus. Hans dåbsattest sagde, at han blev 146 år. Men var det bare bluff?

Da Danmark den 9. april 1940 blev besat af nazisterne, blev den danske handelsflåde delt i to. Den tredjedel af søfolkene, der lå i dansk havn, måtte blive og hjælpe med at transportere Danmarks forsyninger, men i al hemmelighed gjorde de også en indsats mod besættelsesmagten. De sidste to tredjedele af handelsflåden gik i engelsk og senere også i amerikansk tjeneste for at hjælpe i krigen mod Tyskland og Japan.

Christian Tortzen beretter om de danske sømænds rolle under anden verdenskrig og om de følger, de fik for krigens gang og for de enkelte sømænd, der efter krigens afslutning vendte hjem med ar på sjælen. Christian Georg Tortzen (1925-2012) var dansk historiker og forfatter. I 1982 modtog han den filosofiske doktorgrad for værket "Søfolk og skibe under Anden Verdenskrig" og blev dermed RUC's første doktor inden for humaniora. Tortzen har skrevet adskillige bøger om søfartshistorie og anden verdenskrig.

Bogen handler om sømanden og kaptajnen Oskar Thyge Jensen og hans bedrifter og oplevelser som krigsejler under Anden Verdenskrig i allieret tjeneste (Stor Britannien) mod Nazityskland. Den handler om sømandskab og hvordan man forstod dette begreb i en ældgammel Fanøslægt, bestående af skibførere i fem generationer, der efterstæbte ære og pligtfølelse i deres daglige gerning.

Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn - men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs.

I MINDETAVLEN går Gustav Schmidt Hansen derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig. Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. Nogle blev afskåret fra Danmark og sejlede fra England eller USA, og andre kunne blive hjemme og sejle fra Danmark, men fælles for dem var, at de blev hvirvlet ind i krigen og levede et farligt og riskofyldt arbejdsliv med fare for ikke mindst ubådsangreb, de år krigen varede. I alt 427 danske skibe gik til, mens over 1.900 søfolk mistede livet.

MINDETAVLEN, der fortæller historien om 195 af dem, er resultatet af mange års intenst arkivarbejde for at rekonstruere historien bag navnene på tavlen, og bogen tager både læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene, når skibene forlist.

Da Danmark i april 1940 blev besat af tyskerne, befandt to tredjedele af handelsflåden sig på havet og i fremmede havne. Langt størstedelen af de danske søfolk valgte at sejle for de allierede, og de såkaldte krigssejlere kom til at spille en afgørende rolle for krigens udfald. I "Krigssejler 1939-1945" interviewer Klaus Rydahl seks overlevende, danske krigssejlere, der som ganske unge blev kastet ud i krigen. De fortæller hver især om deres oplevelser fra brændpunkterne rundt om på kloden og om den konstante angst for at blive torpederet, bombet, beskudt eller løbe på en mine, der også var en del af krigens hverdag. Klaus Rydahl er journalist og forfatter.