Søgeresultater: 8

Bogen perspektiverer viden om motivation til tre generelle lærerkompetencer, som med stor vægt indgår i læreruddannelse og lærerarbejde. De tre lærerkompetencer knytter sig til lærerens arbejde med henholdsvis relationer, klasseledelse og didaktik. Med viden om motivation, konkretiseret ved de tre lærerkompetencer, kan læreren forholde sig til børn og unges motivation på et grundlag, som er både teoribaseret og praksisnært.

Tidligere handlede uddannelse om at lære mennesker noget. Nu handler det om at sikre, at mennesker udvikler et pålideligt kompas og de navigationsfærdigheder, der kræves, for at de kan finde deres egen vej igennem en stadig mere usikker, omskiftelig og flertydig verden. Hvordan frembringer vi motiverede, engagerede lærende, der er parate til at mestre morgendagens uforudsete udfordringer, for slet ikke tale om udfordringerne i dag? De færdigheder, der er lettest at undervise i og lettest at teste, er også lettest at digitalisere, automatisere og outsource. I dag handler uddannelse i stigende grad om kreativitet, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde. Om moderne viden, inklusive kapacitet til at anerkende og udnytte potentialet i nye teknologier, og om de karakteregenskaber, der hjælper mennesker til at leve og arbejde sammen. Fire-dimensional uddannelse tilbyder som den første af sin art en klar og handlingsorienteret strukturel rammeværk for de kompetencer, der er brug for i dette århundrede. Bogens vigtigste nyskabelse ligger i kort og klart at definere de rum, hvori politiske beslutningstagere, undervisere og elever kan fastlægge, hvad der bør læres i deres kontekst og for deres fremtid. 'Fire-dimensional uddannelse kan betragtes som en nøgle til forståelsen af næste fase i læreplanudvikling og debatten om fremtidens skole samt elevernes viden, færdigheder og kompetencer.' - Jens Rasmussen, DPU, Aarhus Universitet 'Alle undervisere og beslutningstagere på uddannelsesområdet vil drage nytte af denne grundige ramme til at definere og organisere de kompetencer, der kræves af fremtidens elever.' - Dr. Ulrik Juul Christensen, administrerende direktør, Area9 Learning 'Fire-dimensional uddannelse giver os som den første af sin slags et klart og gennemførligt organiserende rammeværk for de kompetencer, der er brug for i dette århundrede.' - Andreas Schleicher, Director for Education and Skills, OECD Se indholdsfortegnelse og forord til bogen 'Det er en både nyskabende og interessant udgivelse for alle med interesse i undervisning og læring. Vigtig og relevant læsning.' - Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenter 'Da jeg skulle i gang med denne bog, var jeg ud fra et overfladisk indtryk kampberedt. Mit ansigt var krøllet sammen i rynker, og kroppen var i højeste alarmberedskab. Jeg var forberedt på en svært tilgængelig bog med de rigtige meninger og indiskutable begreber set ud fra en angelsaksisk pædagogisk tradition i en ramme sat af OECD, der kunne være en trussel mod den danske skoletradition. Jeg gled imidlertid hurtigt ind i denne letlæste, næsten underholdende bog og kan allerede konkludere, at bogen er værd at læse for alle folkeskoleinteresserede. Den overraskede mig med sin åbenhed og sine ideer til uddannelse og undervisning i den eksplosion af forandringer og udvikling, der sker på alle områder, blandt andet på grund af globaliseringen og den teknologiske udvikling.' - Folkeskolen

Fra forskning i læreres læring og kompetenceudvikling ved vi, at lærere tager deres egne erfaringer som studerende med sig ud i klasserummene, og disse indlejrede erfaringer kan være svære at ændre. De erfaringer er så dybt indlejret kropsligt og tavst - ligesom det at køre på cykel - at det kan være svært at lave om på. Ved at give tid og plads til en særlig opmærksomhed på dette er det dog muligt at ændre på holdninger og handlinger til gavn for undervisningen. En sådan opmærksomhed bør skabes i et kollegialt læringsfællesskab, da man ved at arbejde med didaktisk opmærksomhed i et kollegialt læringsfællesskab kan udvikle et fælles sprog og en fælles optik på undervisningen og dermed skabe større bevidsthed om egne handlinger. Denne indsigt i praksis opnås ved at komme tæt på det, der foregår i klasserummene - for eksempel gennem observation af undervisningen og efterfølgende refleksiv dialog. Denne bog understøtter udviklingen af en kollegial bevidsthed om læreres pædagogiske dømmekraft ved dels at give forskningsmæssigt belæg og indsigt, dels komme med konkrete bud og redskaber til at italesætte og arbejde med et didaktisk vokabular i et kollegialt læringsfællesskab. Bogen henvender sig til lærere, lærerkollegier og pædagogiske ledere, der ønsker at arbejde med lærerudvikling i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning. Lea Lund er ph.d. i uddannelsesforskning, adjunkt i almendidaktik inden for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser på Aarhus Universitet. Hun har i en årrække arbejdet med læreres kompetenceudvikling og undervisningsudvikling generelt. Er aktuelt forskningsleder på aktionslæringsprojekterne ROK-projektet (Relationskompetencer Og Klasseledelse i gymnasiet) og KLEO-projektet (Klasseledelse Og Erfaringsopsamling i ungdomsuddannelserne). Se indholdsfortegnelse og forord til bogen 'Da undersøgelser har vist, at læreres tænke- og handlemåder er præget af mavefornemmelser og erfaringer fra egen skolegang, og er noget af det mange lærere baserer deres undervisning på, er det særdeles relevant og af stor betydning, at der fokuseres på den didaktiske refleksion for at sikre udvikling af undervisningen. Vi er her helt inde ved skolens kerne. Bogen er velskrevet og meget nem som lærer at identificere sig med. Formuleringen 'Den tavse erfaring' er meget rammende.' - Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenter Om serien Undervisning og læring - didaktik Serien er et forsøg på at revitalisere den professionelle didaktiske dialog. Denne didaktiske dialog eller samtale om den pædagogiske praksis er central, idet hverken overordnede dannelsesidealer eller lister over, hvilken læringsmæssig effekt forskellige faktorer sandsynligvis har, fortæller, hvad man konkret kan gøre i den pædagogiske praksis. Didaktik er at fortolke og spejle mål op i formål – og det er at fortolke forskningsresultater i forhold til ens egen konkrete pædagogiske kontekst, og hvad man vil med sin undervisning. Didaktik omhandler overvejelser både over, hvad der skal læres, og over hvordan der skal undervises (metodik mv.). 'Didaktisk refleksion rammer for mig at se lige ind i hjertekuglen af lærerprofessionalitet – almendidaktisk set. Og bogen rammer dermed ind i det felt, som vores studerende skal prøves i, særligt når de afslutter deres pædagogiske fag.' - Anja Madsen Kvols, pædagogisk leder og programkoordinator i Forsknings- og udviklingscenter for evaluering og dokumentation, læreruddannelsen VIA. 'Det er en utrolig interessant bog, der sætter didaktisk refleksion i fokus. Det handler om at sætte ord på den tavse viden og gennem refleksion skabe et didaktisk vokabular i et kollegialt læringsfællesskab. Den bør indkøbes til enhver skole, der søger udvikling og optimering af lærernes didaktiske kompetencer, for herigennem at øge elevernes læring' - Bogoplevelsen.dk 'Jeg har brugt øvelserne fra bogen i en undervisningssession om didaktik med ca. 30 deltagere på Master i Voksnes Læring og Kompetenceudvikling på Aarhus Universitet. Hensigten med at benytte øvelse 1 fra Leas bog var at øge de studerendes bevidsthed om at arbejde med et pædagogisk fagligt belæg. Masteruddannelsen handler i høj grad om at bygge bro mellem teori og praksis. Studerende tager fortrinsvis en masteruddannelse for at opkvalificere deres professionelle praksis ud fra den nyeste viden fra forskning og teori. Idealet for undervisning på masteruddannelser er derfor en teoretisk baseret undervisning, der forholder sig til de studerendes praksisfelt for herigennem at perspektivere erfaringerne fra praksis ud fra den teori, der er i spil i undervisningen. Dette forhold gør det relevant at lade studerende reflektere over praksisnære problemstillinger og begrunde beslutninger i praksisfeltet teoretisk. Øvelsen bidrog således til at få blik for en måde at arbejde systematisk med at begrunde pædagogiske valg med pædagogisk belæg.' - Kristina Mariager-Anderson, lektor, Aarhus Universitet 'Didaktisk refleksion er en rigtig god og instruktiv bog, og det er en stor kvalitet, at den fremlægger konkrete og brugbare værktøjer… Rigtig god fornøjelse med refleksionerne – der er virkelig meget at hente.' - Kulturkapellet - Læs hele anmeldelsen her 'Lea Lund viser i sin bog ‘Didaktisk refleksion’, hvordan man med inspiration fra den sokratiske samtale, kan lære at arbejde med sine refleksioner og på denne måde både få afklaret, hvad det er for en viden, man lægger til grund for sine handlinger, og derved åbne for ændring af ens praksis. Der ligger et stort udviklingspotentiale i de fælles didaktiske refleksioner, hvor alle deltagere lærer noget gennem refleksionerne … Det kan kun gavne de elever, som vi med vores undervisning tjener.' – Ove Christensen, folkeskolen.dk

Det er skolens opgave at ruste eleverne til at blive fremtidens livsduelige voksne i et digitaliseret og demokratisk samfund. Men de forandringer, vi ser realisere sig allerede nu og i den nærmeste fremtid, betyder, at denne opgave kommer til at blive anderledes end hidtil antaget og praktiseret. En af de væsentlige forandringer er, at eleverne ikke opfatter det fysiske og det virtuelle som adskilte størrelser, men som flydende rum, på én gang fysiske og digitale – hybride rum.

Kristendomskundskab er det ældste fag i skolen. De seneste mange årtier har diskussionen ikke desto mindre gået på, hvad vi egentlig skal bruge folkeskolens kristendomskundskab til i et multireligiøst samfund? I Fagdidaktik i religion argumenterer forfatteren for, hvorfor faget stadig er af væsentlig betydning i både grundskole og på ungdomsuddannelser.

Spil skaber engagement gennem leg, hvor alle kan være deltagere. Spil har klare mål og regler, hvor man kan fejle – og prøve igen. Det er kendetegn, som også kan genfindes i den gode undervisning. Temanummeret introducerer til feltet i både et alment- og fagdidaktisk perspektiv.

Denne bog handler om den refleksive samspilsform medieret læring. Gennem 21 forslag rettes blikket mod, hvordan en medierende praksis konkret kan se ud i både dagtilbud og skole. Formålet er at vise, hvordan mediering kan gøres på en systematisk måde, og i forlængelse heraf give et bud på, hvordan det pædagogiske teamarbejde kan organiseres og struktureres i didaktisk opmærksomme processer. Hvert kapitel i bogen afsluttes med refleksionsspørgsmål til drøftelse i teamet. Bogen er skrevet i direkte forlængelse af grundbogen Mediated Learning Experience - en inkluderende praksis i dagtilbud og skole (2017) en inkluderende praksis i dagtilbud og skole (2017), hvor forskning i og teori om mediering udfoldes. Bogen henvender sig til praktikere i dagtilbud og skole, men den kan også med fordel læses af professionelle i andre kontekster, for eksempel inden for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller lignende støttesystemer. Bogen kan endvidere være en håndsrækning til ledere, som søger inspiration til det konkrete teamarbejde i de daglige inklusionsbestræbelser. Serien er praksisrettet og fungerer som brobygger mellem de faglige discipliner pædagogik, didaktik og psykologi. Den har til hensigt at bidrage til de professionelles læring og udvikling ved at pege på relevante forhold mellem teori og praksis. Nøgleord for serien er: relationer, læring og udvikling af og i pædagogiske kontekster. På seriens hjemmeside www.dafolo.dk/pædagogisketankebaner findes supplerende materiale til brug i egen praksis.

Didaktik er grundlæggende viden om undervisningens planlægning, udførsel og evaluering - herunder overvejelser over undervisningens hvad, hvorfor og hvordan. Didaktik udspiller sig i mange forskellige læringsarenaer, og denne bogs ærinde er at undersøge, hvordan man empirisk kan undersøge forskellige pædagogiske praksisser. Bogen har til formål at give de studerende på videregående pædagogisk orienterede uddannelser et bredt kendskab til, hvordan pædagogiske praksisser kan belyses. Det sker gennem demonstration af brugen af didaktisk teori og metodologiske overvejelser over dataindsamling samt analyse og diskussion heraf. Hvert kapitel demonstrerer, hvorledes man kan undersøge et stykke specifikt pædagogisk empiri, og belyser dermed, hvordan didaktisk teori kan bruges som analyseværktøj på et stykke virkelighed. Desuden præsenteres også, hvordan forskellige teorier om læring kan relateres til en pædagogisk kontekst for igen at demonstrere, hvordan teorier kan bruges som analytisk afsæt. Argumentet er, at synergien mellem empiri og teori er yderst meningsfuld og bidrager til oplysning og udvikling inden for det pædagogiske felt. Bogen forbereder således den studerende på at arbejde med teori- og praksisudviklende funktioner inden for det pædagogiske fagområde og styrker de didaktiske refleksioner. Bogen er inddelt i tre dele, der omhandler tre forskellige, men indbyrdes relaterede didaktiske dimensioner - didaktiske udfordringer, didaktiske refleksioner og didaktiske potentialer - og til hvert kapitel hører åbne refleksionsspørgsmål, der er tænkt som oplæg til diskussion og inspiration til yderligere refleksion over didaktiske dimensioner. Bogen retter sig mod studerende på lærer- og pædagoguddannelser, studerende på diplom- og masteruddannelser med pædagogisk og metodisk orienterede fag og moduler og studerende på universitetsuddannelser omhandlende pædagogik, læring og didaktik, herunder ph.d.-studerende. Bogens forfattere er Søren S. E. Bengtsen, Ulf Dalvad Berthelsen, Anders Skriver Jensen, Per Fibæk Laursen, Lea Lund (red.), Christina Matthiesen, Trine Kløveager Nielsen, Hanne Balsby Thingholm (red.) og Sally Thorhauge.