Søgeresultater: 8

Motivation har afgørende betydning for elevers læring, og en af lærernes vigtigste opgaver er dermed at motivere deres elever.

Skal du hjemmeskole dit eget barn? Tænker du over, hvordan du bedst griber det an, og hvordan du fanger dit barns interesse? Denne bog er en guide til dig, som overvejer hjemmeskoling af dit barn eller bare vil gøre lektier til en god oplevelse. Til dig, som vil styrke dit barn og give det et fagligt løft på egen hånd. Bogen vil hjælpe dig med at skabe et rart læringsmiljø derhjemme, hvor dit barn oplever lysten og glæden ved undervisning – måske for første gang. Gennem enkle metoder og eksempler guider bo¬gen dig til at reflektere over, hvordan du skaber processer, hvori dit barn bliver bekræftet i sine bestræbelser, anerkendt i sin kun-nen og støttet igennem alle forløb i et trygt hjemmemiljø. Gennem 32 kapitler og fordelt ud over fire temaer gennemgås forskellige emner og temaer, der vil få dig til at reflektere over læring og det at lære fra sig. Desuden tilbyder bogen simple metoder til, hvordan du skaber undervisning, der er tryg, rar og sjov at være i, for både dig og dit barn. God fornøjelse med bogen og held og lykke med undervisningen.

Skærme i skolen tager fat på tidens mest presserende pædagogiske udfordring: elevernes distraherende mobiler og computere og hvad man kan gøre ved det. Forsker Dorte Ågård giver et overblik over de principielle positioner, man finder i debatten om digitalisering, og analyserer baggrunden for, at lærere ligesom mange forældre har mistet deres pædagogiske kompas.

Det hele startede lidt ved et tilfælde. To af mine børnebørn var allerede begyndt at glæde sig til at komme i skole. Én søndag, hvor alle var samlet til familiemiddag, fik jeg ideen til at lave lidt ”skole” med dem. Jeg rykkede de to børnebørn ind på mit hjemmekontor, satte et par skamler op, og uden at vi vidste af det, var bedstefarskolen i gang. Det har været sjovt og lærerigt - også for bedstefaren. De to piger, jeg startede med, er nu 17 år gamle og går i gymnasiet. Siden er andre fem gået igennem skolen. I denne bog gives en trin for trin vejledning i, hvordan man kan lave en ”bedsteskole” og eksempler på mulige emner. Uddrag af bogen Inde i entreen er der snak og pjat mellem de tre børnebørn i alderen 6-7 år. De er fætre og kusine og har gået i bedstefarskolen i godt et år nu. Hver tirsdag eftermiddag kommer de over til bedstefars hus for at få én time af bedstefar. De løber ovenpå til bedstefars kontor. I et hjørne af kontoret er der små stole og borde, hvor de sætter sig foran papir og blyant, der er lagt frem. Timerne starter altid med nogle arbejdsark, som bedstefar har fundet frem fra nettet. I dag er det nogle små regnestykker, der skal løses. Andre gange er det små labyrinter på et stykke papir, hvor de skal finde og tegne en vej igennem og hjælpe Per Kanin med at komme frem til gulerødderne. Om forfatteren Hans-Henrik Holm har 17 års erfaring som bedstefar og er professor emeritus fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

I hver skoleklasse er der elever, som ikke kan følge med, selv om de arbejder meget og gør deres bedste; elever der har det svært ved teoretisk tænkning. Denne pjece handler om teoretisk intelligens, og hvordan den hænger sammen med læring. Den handler om de elever, der gør deres bedste, men som alligevel ikke kan følge med i skolen. De hører til i den almindelige elevgruppe, og de har ikke så store vanskeligheder, at de har en egentlig intellektuel funktionsnedsættelse. Der er ikke rigtig noget godt ord eller begreb for denne gruppe, hvilket gør det vanskeligt at tale om. En lille pjece med debatoplæg og en hjælp til at få øje på problemet med forslag til, hvordan pædagoger og lærere kan arbejde for at støtte disse elever. Indhold: • Intelligens – kan vi tale om det? • Hvad menes med intelligens? • Hvordan ser vanskelighederne ud på forskellige alderstrin? • Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på elever, der har svag teoretisk formåen? • En kombination af forskellige vanskeligheder • Tal om det! • Tanker i undervisningen 1. udgave 2016

Denne bog handler om at ¬skabe fællesskab i undervisningen. Den består af tretten artikler, som tager afsæt i forskning, teori og erfaringer fra konkret undervisning. Og artiklerne giver desuden almene og skolefaglige eksempler på, hvordan skoler og undervisere konkret kan arbejde med didaktiske tiltag, som fremmer både oplevelsen af og læringen gennem fællesskaber i skolen.

Denne bog sætter fokus på digital produktion som en stærk læringsform, der faciliterer og kvalificerer elevernes læring. Eleverne producerer digitale produkter med den hensigt at tilegne sig en fag- og/eller tværfaglighed. Begrebet produktion omfatter både processen og selve artefaktet, der bliver produceret. I digitale produktionsprocesser arbejder eleverne iterativt, de udvikler ejerskab til produktionen og fastholder selv deres læreprocesser. Bogen viser, hvordan eleverne anvender it til at strukturere og organisere deres arbejde, og hvordan it eksternaliserer elevernes viden og refleksioner i flere modaliteter. I bogen fremhæves, hvordan elevernes kollaborative tilgange, videndeling med hinanden og uformelle lege- og læringstilgange kan understøtte læring og kreativitet. Bogens kobling mellem digital produktion og didaktiske tilgange er også brugbar i et inklusionsperspektiv. Bogen præsenterer en række modeller for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser, som lægger op til, at læreren tilrettelægger og agerer, så eleverne lærer at tænke og handle didaktisk og arbejde selvstændigt. Det betyder, at eleverne organiserer og planlægger egne læreprocesser, og de inddrages i målsætning, evaluering og valg af digitale ressourcer. Modellerne for didaktisk rammedesign og evalueringspraksisser er baseret på et omfattende forsknings- og udviklingsprojekt, som er gennemført på fem skoler og med ca. 800 elever. Bogen henvender sig til forskere, lærere i folkeskolen, undervisere på læreruddannelsen, lærerstuderende, skolepædagoger, pædagogiske konsulenter og fagkonsulenter. Omtale af bogen 'Kapitlerne indeholder gode beskrivelser af elevers (sam-)arbejdsprocesser og fremstillinger, som ledsages af vedkommende refleksioner elevernes samarbejde, arbejdsformer og læringsudbytte. (...) For en tidligere dansklærer er kapitler som Kollaborative online skriveprocesser og Nye deltagelsesformer - et fagligt inklusionspotentiale særlig inspirerende at læse, og de giver idéer til fornyelse af skrivedidaktikken. I disse afsnit giver bogens forfattere konkrete bud på inddragelse af it-programmer (jeg kendte fx ikke inkle-writer), skriveopgaver (grenfortællinger) og analyseredskaber i forhold til elevernes deltagelsesgrad (elevdeltagelsesprofiler).' - Læsepædagogen

Evaluering betyder vurdering. Det foregår hver dag i skolen. Lærerne evaluerer eleverne, eleverne vurderer lærerne, staten evaluerer eleverne og skolen lærerne. Formålene er forskellige, og det er deres virkning også. Nogle evalueringer kan gøre os dygtigere, andre kan kontrollere os. Derfor er det vigtigt, at lærere kender til evaluering på godt og ondt.