Søgeresultater: 13

Bogens formål er at give nogle bud på, hvordan dagtilbud kan skabe et gensidigt, respektfuldt samarbejde med forældre om hjemmelæringsmiljøer på en måde, der hjælper til at fremme alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

I de fleste menneskers hverdag er de digitale teknologier et vilkår, og det samme gælder for børn, og i løbet af de sidste 10 år har digitale teknologier fundet vej helt ind i vuggestuer og børnehaver. Med den styrkede pædagogiske læreplan bliver digital dannelse desuden noget af det, dagtilbuddet skal arbejde med. Men hvad bidrager digitale teknologier med til de mindste børns læring, udvikling, trivsel og dannelse? Og hvordan kan de bruges på en pædagogisk meningsfuld måde? Det giver denne bog nogle bud på. Bogen skaber et godt grundlag for at arbejde med digitale medier og teknologier i den pædagogiske hverdag. Den præsenterer en pædagogfaglig teknologiforståelse, der skærper blikket for teknologiernes indflydelse på kultur og praksis og åbner for et dannelsesperspektiv, der tager de teknologiske udfordringer op. Bogen er delt op i to, hvor første del giver et vidensgrundlag for det pædagogiske arbejde, og anden del giver indsigt i de nye praktiske, pædagogiske muligheder, som arbejdet med digitale medier tilbyder. Med denne bog bliver det pædagogiske personale klædt på til at reflektere over valget af digitale teknologier og ikke mindst den pædagogiske brug af dem. En pædagogisk brug af digitale teknologier kan nemlig bidrage til at øge kvaliteten i pædagogisk arbejde ved at styrke børns læring, leg og eksperimenter i fællesskab med andre børn og med det pædagogiske personale. Pædagogik og læring Denne bog er en del af Dafolos serie 'Pædagogik og læring'. Serien består af en række grundlæggende udgivelser, der sætter fokus på centrale pædagogiske problemstillinger, teorier og forskningsmetoder. Seriens bøger tager fat på relevante temaer som mønsterbrydning, udsatte børn, marginalisering, leg, børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, pædagogen som didaktiker samt videnskabsteori, evidens og metode i pædagogisk praksis. Serien henvender sig til studerende og undervisere på grund-, efter- og videreuddannelser (pædagoguddannelsen, Pædagogisk Diplomuddannelse og lignende), pædagoger og ledere i daginstitutioner samt pædagogiske konsulenter. Omtale 'Der er tale om en meget spændende bog, lige meget hvilket synspunkt og ståsted man har i forbindelse med børn og digitale teknologier. (…) Det lykkes glimrende at skærpe læserens blik for teknologiernes indflydelse på kultur og praksis samt dannelsesperspektivet i forbindelse med de teknologiske udfordringer. Det er mit håb, at det pædagogiske personale på førskoleområdet får større viden og indsigt i digitale teknologier pædagogisk og praktisk i dagtilbud. Bogens forfattere gør i hvert tilfælde deres til, at det skal lykkes.' - Birgitte Franck, Center for Høretab

I Æstetisk praksis med børn redegøres der for teorien bag æstetiske læringsprocesser med 1-6-årige, imens der ligeledes vises, hvordan man kan iagttage, støtte og tilrettelægge et æstetisk børnemiljø gennem pædagogisk praksis ved udvidelsen af sanseerfaringernes muligheder.

Børn lærer af andre børn og voksne. Interessen for, hvordan samarbejde i sociale sammenhænge bidrager til barnets indlæring og udvikling, er voksende. Den mest indflydelsesrige forsker på området har utvivlsomt været Lev Vygotsky (1896-1934), som virkede i det tidligere Sovjetunionen. Interessen for Vygotsky har været stigende, og specielt hans teori om sammenhængen mellem tænkning og sprog samt begrebet 'zonen for den nærmeste udvikling' har spillet en betydelig rolle i den danske pædagogiske og psykologiske debat. Denne bog viser, at hans bidrag til forskningen fortsat er højst aktuelle.

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

Små børns hverdagsliv fortæller, hvordan dagplejere og vuggestuepædagoger kan styrke børns fællesskaber, fremme læring, forbedre forældresamarbejdet og undersøtte børnenes medindflydelse. Bogen er desuden afstemt i forhold til de konkrete betingelser, som den pædagogiske praksis i dag udfolder sig under.

Udgangspunktet for antologien Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik er spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig fremtid – og den understreger, at vi alle skal opfinde, udvikle og afprøve nye måder at tænke, arbejde, lære og leve på for at bidrage til dette fælles mål, også vores børn.

Michael Tomasellos forskning har gennem årtier været banebrydende i forståelsen af kulturel læring, samarbejde og børns sprogudvikling. Denne udgivelse indeholder fem centrale tekster af Tomasello i dansk oversættelse og til hver tekst giver danske forfattere deres perspektiv på, hvordan Tomasellos teorier, resultater og forståelsesramme anvendes i en dansk kontekst.

Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sætter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres læring. Især når koncentrationen svigter. Så er det godt at kende til læringens DNA.

Hvad gør børn nysgerrige? Hvad oplever børn som meningsfuldt, og hvilke evner og potentialer har de? Hvad og hvordan gør de? Hvad kan de? Og hvad er de på vej til at kunne? Alt dette sætter Alice Kjær fokus på i Sanselige legeprojekter med 0-2-årige for at fremhæve børnenes ressourcer frem for deres mangler.