Søgeresultater: 9

Det er efterhånden forskningsmæssigt veldokumenteret, at alle elever har brug for lærere, som er anerkendende, motiverende og skaber en positiv relation til dem. Dette gælder i særlig grad elever, som er i læringsvanskeligheder. I denne bog defineres alt, hvad en elev siger eller gør i en læringssituation som læringsadfærd. Mange elever har en læringsadfærd, som ikke fremmer læring, og i denne elevgruppe findes der også elever, som er i læringsvanskeligheder. I bogen drøftes forskellige perspektiver på læringsadfærd samt de pædagogiske konsekvenser af, hvordan lærere opfatter elevernes læringsadfærd. Desuden redegør bogen for, hvad der kræves af en lærer, som ønsker at opnå en positiv relation til eleverne og bidrage til, at eleverne udnytter deres læringspotentialer.

Tablets og smartphones er siden deres fremkomst spået store muligheder i forhold til at bidrage positivt til børn og unges læring. Også i skolerne, som i mange tilfælde har investeret i digitalt udstyr med henblik på at skabe innovation og bedre undervisning. Men hvordan ser det i grunden ud i praksis, når tablets er en del af undervisningen? Denne bog fremlægger hovedkonklusionerne af to danske forskningsprojekter om elevers, læreres og lederes arbejde med brug af tablets i skolen med baggrund i den såkaldte 1:1-model for digitalisering, hvor hver elev i en række skoler i Danmark har fået udleveret en personlig tablet. Bogen giver eksempler på, hvad dette betyder for undervisning og læring - hvad gør det for eksempel ved praksis, når lærere og elever har personlige teknologier ved hånden, og hvordan gøres fag, når tablets bliver en del af skolens tilgængelige læringsressourcer? Bogen giver via praksisfortællinger og inddragelse af forskningslitteratur eksempler på forskellige erfaringer med at bruge tablets og andre enheder i en lang række fag og tværfagligt projektarbejde i skolen. Bogens målgruppe er undervisere og ledere i folkeskolen samt studerende på professionshøjskoler og universiteter med interesse for, hvordan mobile enheder kan indgå i undervisningen i folkeskolen.

Fremtidens skole er en skole, som sætter trivsel, udfoldelse og tiltro til egne styrker i højsædet. I fremtidens skole findes skældud og straf ikke længere som fænomen. Med udgangspunkt i flere års forskning, interviews med lærere, pædagoger og ikke mindst børnenes egne ord giver denne bog et i dansk sammenhæng unikt indblik i, hvorfor skældud i undervisningen virker direkte modsat på børns læring, relationer, mentale sundhed og deltagelse i skolen. Skældud har en negativ betydning for børns liv, fordi skældud påvirker deres relationer til kammeraterne og de voksne i skolen, deres deltagelse i undervisningen og ikke mindst deres livsmod og livsglæde. Interviews med børn og unge viser, at lærere og pædagogers skældud gør børnene utrygge, vrede og demotiverede for undervisningen, giver koncentrationsvanskeligheder, og at barnet får det dårligt med sig selv. Men hvad kan du som lærer og pædagog gribe til, hvis klasserummet er præget af konflikter eller kaos? Bogen præsenterer en række værktøjer og tilgange til, hvordan det i højere grad bliver muligt at bedrive undervisning, som er præget af anerkendende rammesætning og venlighed ? til gavn for både børn og voksne. 'Skole uden skældud' er skrevet af ph.d., skoleforsker Louise Klinge, lektor emeritus og børneforsker Erik Sigsgaard samt skolekonsulent og skolelærer Mette Thor Jørgensen. Bogen har særlig relevans for lærere, pædagoger, skoleledere og alle med interesse for fremtidens skole og børns trivsel, læring og udfoldelse.

Evaluering betyder vurdering. Det foregår hver dag i skolen. Lærerne evaluerer eleverne, eleverne vurderer lærerne, staten evaluerer eleverne og skolen lærerne. Formålene er forskellige, og det er deres virkning også. Nogle evalueringer kan gøre os dygtigere, andre kan kontrollere os. Derfor er det vigtigt, at lærere kender til evaluering på godt og ondt.

Begrebet 'Det 21 århundredes kompetencer' refererer til en bred palet af viden, færdigheder, tilgange og karaktertræk, der inden for uddannelsesområdet regnes som afgørende for at få succes i det moderne samfund og skabe gode liv med hele mennesker. Denne bog sætter fokus på de kompetencer, som elever - sandsynligvis - får brug for at mestre i et samfund, der forandrer og udvikler sig med stadig stigende hastighed. I bogen indkredses de gode kompetencer til fire kompetencer, som kaldes 'de fire K’er', nemlig kollaboration, kommunikation, kreativitet og kritisk tænkning. Bogen er en håndsrækning til lærere, pædagoger, studerende, ledere, vejledere, teamkoordinatorer og andre, som søger viden om og konkrete værktøjer til, hvordan man kan arbejde med det 21. århundredes kompetencer i skolen - i praksis. Omtale af bogen 'Bogen er meget praksisnær og giver en række gode konkrete eksempler på tiltag om gruppesammensætninger og roller fx om samarbejdsfærdigheder: at kunne lytte aktivt, opmuntring af andre og modtage feedback og om den kritiske tænkning hvor der lanceres en spørgematrix. Bogen er lige til at bruge i den daglige undervisning - den indeholder mange afsnitsinddelinger og er velskrevet. Det er meget befriende at bogen slår på vigtigheden af træning altså det at samarbejde, kommunikere og være kritisk, ikke er noget man bare kan.' - Dansk bibliotekscenter 'Bogen har umiddelbart størst potentiale ved understøttende undervisning og til personale, som ikke før har stiftet større bekendtskab med det 21. århundredes kompetencer og mulige arbejdsmetoder. For dem kan det være en introducerende tilgang til at arbejde praktisk med de fire K'er.' - Anmeldelse i Folkeskolen

Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet generelt og i forhold til undervisningen i udskolingen, dvs. på 7.-10. klassetrin. Der gives forskellige bud på en literacydidaktik til gavn for alle elever. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, idet der er fokus på, at eleverne er aktive og menings- og betydningsskabende i deres læring. Bogen sætter fokus på, hvordan elever udvikler deres literacy gennem deltagelse og betydningsskabende og kommunikative processer i og på tværs af kontekster. Når elever lærer, trækker de på en mangfoldighed af teksttyper i forskellige medier. Eleverne sætter sig selv i spil i kommunikative processer, hvor deres kritiske refleksioner og kreativitet udfordres. Det vil denne bog meget gerne bidrage til, ligesom den ønsker at bidrage til en sprogbaseret didaktik i alle skolens fag. Bogen er den fjerde i en serie sammen med Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse, Literacy og læringsmål i indskolingen og Literacydidaktik i fagene på mellemtrinnet. Alle bøger, hvor didaktikken er i fokus. Om serien Serien Literacy og læring i fokus stiller skarpt på literacy og læring i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser, idet ambitionen er at udvikle et forskningsforankret literacybegreb og implementere dette i læringskontekster i forandring. Bøgerne i serien vil derfor forsøge at indkredse, afgrænse og udfolde literacybegrebet. Det centrale i literacy er meningsskabende kommunikative processer - både via det talte og skrevne sprog, alene eller sammen med andre eller rettet mod formidling til andre. Der kan være få eller mange modaliteter i spil, så både tale, skreven tekst, visuelle billeder og film kan inddrages og interagere i det meningsfulde budskab. Literacy rummer læring og udvikling, refleksion og det at nyde æstetiske sproglige processer og være aktivt involveret i disse. Serien henvender sig til studerende på pædagog- og læreruddannelsen, pædagoger, lærere, sprog- og læsevejledere, dansk- og læringsvejledere, læsekonsulenter, talepædagoger og andre interesserede i såvel inkluderende pædagogisk praksis som specialtilbud. På seriens hjemmeside www.dafolo.dk/literacyoglæring kan du finde yderligere inspiration i form af ekstramateriale, filmklip, links til videre læsning mm. Omtale af bogen 'En fantastisk bog om literacybegrebet, som introduceres med en grundig indføring i begrebets betydning. En anden styrke er alle de konkrete eksempler på en gennemført undervisning på baggrund af literacydidaktikken. Der er en del skemaer og modeller, som generelt supplerer til en god forståelse og giver et godt overblik over teoriens tanker, betydninger og anvendelsesmuligheder.' - Dansk bibliotekscenter

En lærebog og en inspirationsbog, som handler om, hvad kreativitet er, og om hvordan man kan gøre undervisning mere kreativ. 14 artikler om kreativitet i teori og praksis. Inddelt i tre hovedafsnit med hver sit grundspørgsmål, det første med hovedvægt på ’hvorfor’: Hvorfor fokusere på kreativitet? Det andet på ’hvad’: Hvad er kreativitet, og kan kreativitet læres? Og det tredje med vægten på ’hvordan’: Eksempler på at arbejde kreativt i skolen.

Børn elsker at få fortalt historier. De bliver grebet af humor og spænding. De spejler sig i fantasifulde universer. Men ikke alle børn elsker litteratur. De forbinder den med skole og pligtlæsning. Derfor skal de opleve, at dansk også er et kulturfag, hvor de udvikler deres sans for litteratur og lærer kunsten at læse.

Det er ved hjælp af fortællinger, at vi erkender. Gennem fortællinger får vi en måde at forstå og fortælle vores egen historie på og måder til at afkode omverdenen. Temanummeret belyser, hvorfor og hvordan fortællinger i dag kan være med til at danne det enkelte menneske. Hvilke former antager fortællinger i dag i børn og unges liv?