Søgeresultater: 205

Adoption bringer mange tanker og følelser i spil. I bøger, aviser, tv og radio fortæller adopterede ofte deres historie, og de par, der vælger at adoptere, står også ofte frem og indvier omverden i deres overvejelser. Men hvad med den biologiske mor? Hvilke tanker og følelser rører sig i den mor, der må give det liv væk, hun selv har bragt til verden – og hvilke konsekvenser får det for resten af hendes liv? Mit barn – hvor er du? er den første bog i Danmark om adoption, som løfter sløret for, hvad den biologiske mor oplever. Aniella Bonnichsen har som de fleste andre biologiske mødre været knuget af skyld og skam. Det er hun ikke mere, og derfor står hun nu frem og fortæller sin historie. Og Aniella Bonnichsens historie er usædvanlig. Hun har i modsætning til mange andre biologiske mødre ikke sat sig tilbage og håbet og ventet på, at hendes barn en dag ville banke på hendes dør. Hun har selv opsøgt ham – og hun har ikke stillet sig tilfreds med, at hun ingen rettigheder havde. Aniella ønsker at hjælpe andre biologiske mødre til også at få deres værdighed tilbage. Hun kommer hele vejen rundt om adoptionsproblematikken, lægger op til debat og kommer med sit bud på, hvordan vi kan gøre det bedre for alle tre parter i adoptionstrekanten.

Hvad ville du ønske, nogen havde fortalt dig, da du var ung? 26 markante personligheder deler erfaringer, gode råd og hemmeligheder fra voksenlivet i TALER TIL UNGDOMMEN. Bogen rummer ungdomsfortællinger om små fortrydelser og stor lykke, gode råd, der åbner horisonten, og vigtige ord om at finde sig selv og tage imod livet, der venter. En varm, kærlig gave til unge mennesker, der er på vej ud i livet.

I september 2001 – få uger efter terrorangrebet mod USA, som kostede næsten 3.000 mennesker livet – udkom bogen For enden af regnbuen? I det store værk fortalte 150 danske emigranter i alle aldre og fra alle samfundslag om deres liv i USA. Nu tager forfatteren Bo Østlund tilbage for at tale med 12 af dem. Fælles for dem alle var rastløsheden i et Danmark, mange af dem af forskellige årsager havde fået et anstrengt forhold til. Imidlertid havde de modet og den indre styrke til at krydse det store hav, og de havde alle en ukuelig tro på et bedre liv i USA. Men hvordan er det så gået dem i de mellemliggende 13 år? Holdt drømmene? Og kærligheden? Og økonomien? Og så naturligvis det store spørgsmål: Hvordan oplevede de 9/11, og hvilken indflydelse har angrebet og angsten for terror haft på deres liv og hverdag? Tag med tilbage til enden af regnbuen og hør de medrivende skæbnefortællinger.

En selvbiografi, der på godt og ondt fortæller om det at komme til Danmark og vokse op her. Forfatteren skriver om bogen: Jeg blotter mig og skriver om mine skavanker, svagheder og manglende selvtillid, der gennem hele mit liv har sat dybe spor i den måde, jeg har opfattet mig selv på – og de konsekvenser, det har haft for mig. Vi lever i en tid, hvor man som menneske ikke må fejle eller være mangelfuld – den tendens ønsker jeg at bryde, så blandt andet nutidens ungdom har en chance for at være ”sig selv”. Jeg skriver også om mit syn på vores moderne samfund og de udfordringer, jeg mener, vi står over for. Jeg skriver om kærligheden: til os selv, vores medmennesker, vores venner og familie, kærligheden til livet og vores Jord.”

I 2003 bliver israelske Samira med sine to døtre familiesammenført til Danmark. Hun rejser fra en muslimsk kultur, hvor alt handler om roller i familiens fællesskab. Om ære, om religion og om at gøre nytte. I den frie kultur mod nord fascineres hun derfor af de små lys i mørket, hvor retten til at være sig selv nærmest går forud. Men desværre går hendes integration helt i stå efter den 13. september 2011, hvor børnene tvangsfjernes, og hun og manden fængsles. Hun lever herefter helt alene og skriver sig nu vej gennem smerten og om sine svære møder med myndighederne for at få børnene hjem. De to kulturer, som hver indeholder godt og skidt, gør hendes rejse konfliktfyldt, hvor hun ikke længere ved, hvad der er normalt. Hun udfordres dagligt på sine tanker, sin adfærd og sine værdier. Vil det nogensinde være muligt for hende at blive ”rigtig dansk”?

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Denne bog er en inspiration til alle, der gerne vil have et fællesskab og et samarbejde til at fungere, hvad enten det er en skoleklasse, en familie eller en arbejdsplads. Peter Myginds søn blev overfaldet på åben gade midt om eftermiddagen. Det var en oplevelse, der rystede hele familien og ikke mindst Peter, som ikke kunne forstå, hvorfor ingen af de mange forbipasserende greb ind. Det blev startskuddet til MYGINDS MISSION. En mission, der bl.a. resulterede i tv-programmet af samme navn, hvor Peter forsøgte at komme mobning til livs i en folkeskoleklasse. MYGINDS MISSION handler om meget mere end mobning: Den handler om social ansvarlighed, om de valg vi træffer i livet, når vi møder andre mennesker og står over for en konflikt eller i en svær situation. I bogen fortæller Mygind ærligt om sit eget liv og om at være forælder. PETER MYGIND er en folkekær skuespiller, som vi især kender for hans roller i film, tv-serier og som vært for tv-shows. Men Peter har også et stort socialt engagement og er involveret i initiative mod vold og mobning, holder foredrag for både børn og unge, forældre og lærere. Hans engagement og væsen smitter og har gjort ham til en populær foredragsholder. Peter Mygind er skuespiller og en populær foredragsholder. Han holder over 200 foredrag om året. Både om mobning og arbejdsglæde.

Under kraftig mediebevågenhed udkom i 1985 "Jønke. Mit liv". Udgivelsen fandt sted, mens den eftersøgte Hells Angel endnu befandt sig på flugt – efterlyst og sigtet for mordet på lederen af rockerklubben Bullshit.

"Mit andet liv" begynder den dag – den 25. maj 1984 – hvor Jønke gik under jorden. Fra mordscenen og de begivenheder, som lå umiddelbart forud for drabet, fortæller Jønke her om det liv, der fulgte: Først den korte periode i Danmark, derefter via Paris til Canada, hvor han tilbringer de næste år, indtil han vælger at opgive eksilet og vender tilbage til Danmark for at tage sin straf i foråret 1988. Det er beretningen om fire år på flugt. En dobbelttilværelse hvor hver dag er starten på et nyt liv, men hvor rødderne til det gamle altid er nærværende.

"Mit andet liv" udkom første gang i 1992 og er siden optrykt i flere oplag. Bogen er skrevet, mens forfatteren afsonede sin dom på 16 års fængsel. Jørn Jønke Nielsen er forfatter og foredragsholder, født i Gladsaxe 1960 og opvokset i Kongens Lyngby nord for København. Jønke var gennem 40 år medlem af motorcykelklubben Hells Angels og har afsonet flere lange fængselsstraffe, herunder 11 år for drabet på lederen af en rivaliserende rockerklub. Han er kendt for sine selvbiografier, men har også skrevet flere romaner; ungdomsromanen "Fængslet" (1989), den humoristiske roman "Elgen Helge" (1990), spændingsromanen "Korpsånd" (1994), thrilleren "Arresten" (2002) og senest fremtidsromanen Hundrede Byer (2020).

Gennem det meste af sit liv kæmpede politiker Jens Møller målbevidst for sine idealer, der først og fremmest tog udgangspunkt i medmenneskelighed og anstændighed. Det var en kamp, der udspillede sig på flere niveauer – dels som politiker, men også som modstandsmand, lærer, forstander, missionær og familiefar. I bogen "Sejre og nederlag" ser han tilbage på et langt og spændende liv. Jens Møller (1921-2015) var en dansk politiker. Han var formand for Kristeligt Folkeparti fra 1973-1979 og repræsenterede i samme periode partiet i folketinget. Derefter sad han to perioder i Kolding byråd. Han er forfatter til erindringsbogen "Sejre og nederlag".

Da Kaare Scheuer Pedersen blev født i 1935, havde hans mor ønsket sig en pige. Derfor klædte og opdrog hun sin søn som en pige. Hun lod ham forstå, at lægerne snildt kunne opfylde hans drøm om at blive forvandlet til den pige, han var indeni, så snart han fyldte 18 år. Men sådan var virkeligheden ikke, og i næsten en hel menneskealder har Kaare Scheuer Pedersen levet i medgang og modgang med sit kvindelige alter ego.

Alter Ego er en modig, utrolig og horisontudvidende beretning om det livslange arbejde at komme overens med sin skæbne og sit køn.

Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

Nytårsaften 1997 tilbringer fire voksne søskende i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før. Med udgangspunkt i disse dage skildrer Elisabeth Gjerluff Nielsen sin barndom i 60’erne og perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.