Søgeresultater: 21

Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Journalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin døde ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.” Vi følger prins Henrik i alle livets aldre og lægger vægt på folks personlige udsagn og erindringer. Om alt fra hans store kærlighed til hunde til turene på knallert efter fisk rundt om i Danmark. Bogen giver også andre nye oplysninger fra folk, der stod prinsen nær i årevis. Vi hører om hans bridgespil i København med skuespilleren Omar Sharif og hans trommespil med Michala Petri på blokfløjte. Som pianist spillede han med sin svigerfar Frederik 9., og på sin egen måde var han en respekteret del af musiklivet. Naturligvis slår bogen også et slag hen over de mange ”skandaler”, han var leveringsdygtig i, og som gang på gang bragte ham på formiddagspressens forsider. Han får broderparten af mindebogens opmærksomhed som den intelligente, særprægede og dybt poetiske pilot, der søgte op i himlens stilhed, da han som ung prins fløj rundt over vore hoveder, uden at vi anede det, og tilegnede sig det lille grønne land fra oven. Helt deroppe, hvor han til gengæld ikke kunne høre vores langvarige folkelige diskussioner fra Gedser til Skagen om landets nye franskfødte svigersøn. Det kan man kalde at se det hele lidt fra oven. Og det kunne han. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har skrevet biografien Lidt hippie er man vel altid (2015) og børnebogen Super Mouse (2016) samt redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

Charlotte Lytton Kejser er mor til realitystjernen Amalie Szigethy, og siden er hun selv blevet et kendt ansigt efter sin deltagelse i tv-programmet Amalies Verden. I Scenen er din fortæller Charlotte historien om sit liv både før og efter berømmelsen og om at være mor til Amalie. Vi får den ærlige historie om Charlottes opvækst og vilde ungdom, hendes liv som alenemor og ikke mindst beretningen om hendes farverige liv med Amalie. Som kendis lever man et offentligt liv, og det har sine omkostninger. Lotte fortæller om, hvordan det føles, når alle har en mening om én, uden at man kan svare igen. Det gælder i høj grad også kritik af den måde, man opdrager sit barn på. I denne bog får vi Charlottes egen version af historien samt detaljer fra hendes begivenhedsrige liv med alle de personlige anekdoter, som medierne ikke fortæller.

Hvordan ser et meningsfyldt liv ud – set i bakspejlet? Alle aldre kræver af os, at vi tør foretage nogle spring. Vaner og traditioner må udvides for at undgå stagnation. Holder vi fast i, hvad vi kunne, dengang vores hud var glat, vores syn bedre og vores muskelmasse kraftigere, kan vi have svært ved at acceptere de eksistentielle livsvilkår, det indebærer at være menneske. Bogen giver værdigheden tilbage til ældre mennesker ved at fokusere på, hvad de kan bidrage med. Når ældre deler ud af deres livshistorier, kan vi andre få sat vores eget liv i perspektiv. Vi har alle gennemgået en barndom, ligesom vi alle dør til sidst. Læs den, hvis du er ældre. Læs den, hvis du er ung – før du bliver gammel. Læs den, hvis du har forældre, der er på vej til at blive eller er gamle.

Gøgeungen er historien om Karen Zimsens begivenhedsrige liv. Kun tre timer gammel giver lægen i 1930 Karen til sin barnløse rengøringskone. Hun vokser op i en familie nær samfundets bund, hvor hun lærer livets alvor og klasseskel at kende. Efter lange skoledage med mobning skal hun hjælpe sin adoptivfar med at hente våben, som modstandsbevægelsen skal bruge. Karen kommer i skole i Gentofte Kommune i 1937, hvor hun møder børn fra en anden samfundsklasse. Hun prøver at passe ind, for Karen er en fighter. Som voksen uddanner hun sig til socialrådgiver og ansættes i Mødrehjælpens abortafdeling i København, hvor hun er fra 1954-62. I sit private liv har hun nok at se til med store sorger, for efter hendes mands pludselige død står hun alene med to små børn. Karen må igen mobilisere al sin indre styrke, og trods utallige udfordringer lykkes det hende at få realiseret det indholdsrige liv, hun altid har drømt om.

Hvorfor kan man kun åbne de øverste vinduer på den lukkede afdeling? Er det muligt at holde sig vågen i over en uge? Og kan man virkelig købe gule King’s i alle butikker i Danmark? Martin stifter bekendtskab med psykisk sygdom i sine sene teenageår og må erkende, at hans liv nok ikke kan blive præcis, som han havde forestillet sig. Denne bog er en rejse gennem tre årtier sammen med ham. En rejse, hvor manier, psykoser, misbrug og tvangsindlæggelser spiller en stor rolle, og hvor der stiftes indgående bekendtskab med det psykiatriske system, skiftende kærester og en nærværende familie som ledsagere. En rejse gennem jobmæssige udfordringer og nederlag frem til en accept af tingenes tilstand. Men også en rejse, hvor kærligheden til livet atter fæstner rod, og hvor den – alle begrænsninger og fravalg til trods – finder en ny begyndelse i takt med, at de små sejre indfinder sig. En vigtig bog om at leve med bipolar lidelse. Om jagten på job, kærlighed og lykke. Historien er fortalt med ærlighed og humor og kan anbefales til patienter, pårørende og sundhedspersonale. – Kasper Reff, overlæge

Erik Eriksen – den smilende reformator er en biografi om statsministeren og grundlovsreformatoren Erik Eriksen skrevet af hans søn. Erik Eriksen var en betydningsfuld figur i efterkrigsårenes politiske liv, og på baggrund af hans egne optegnelser får læseren et indblik i de udfordringer, han stod over for bag magtens mure. I 1950 dannede han den første regering af Venstre og De Konservative under omstændigheder, som hans hovedmodstandere på Borgen betegnede som kupagtige. Der berettes også om det turbulente arbejde i forbindelse med grundlovsændringen. Arveprins Knud følte sig uretfærdigt behandlet, idet hans gren af familien mistede arveretten. Også inden for partiet var der stærke kræfter, der modarbejdede grundlovsforslaget. Karrieren sluttede i 1965. Trods flere års fortrolige forhandlinger skabte forsøget på at danne en sammenslutning af Venstre og De Konservative splid i de to partier, og Venstre-høvdingen måtte tage konsekvenserne. Bogen er fuld af personlige anekdoter. Erik Eriksen bød bl.a. Nikita Khrusjtjov velkommen på familiegården i Ringe, og som landbrugsminister hilste han på Stalin i Moskva. Erindringerne er rigt illustreret med fotos, der viser både politikeren og privatmennesket Erik Eriksen.

Franskmænd i Danmark! Da tænker vi nok på de sjældne gange, vi møder en fransktalende person, der som turist ønsker at blive vist på vej – på engelsk. Men gennem flere end 1000 år har franskmænd slået sig ned i Danmark og har sat deres tydelige præg på vores samfund med deres kunst, deres arkitektur, deres gastronomi, deres litteratur og deres sprog. Fortællingerne om disse franske indvandrere viser, at hvis man lægger øre til tidens stemme og så med et vist mod flytter sig derhen, hvor tingene sker, da kan man præge udviklingen, hvis man har vilje, evner, skaberglæde og ikke mindst livslyst. Dog kom de kun sjældent let til deres succes, for hverdagen var præget af store forskelle mellem dem og de herboende, og utallige er beretningerne om sammenstød af forskellige kulturer og konfliktende temperamenter. Men en ting er sikkert: Uden dem havde vi været fattigere. Bogen er oplagt at læse i sammenhæng med forfatterens tidligere udkomne Franske fortællinger. 17 danskere, der blev franske. Forord ved forfatter og journalist Lally Hoffmann.

I mere end 1000 år har fransk været synonym med kultur og ånd. Fransk sprog og kultur i bredeste forstand har altid indtaget en fornem plads i vores dagligdag. Utallige er de danske, som har slået sig ned i Frankrig, og blandt disse fortælles historien om 17 kvinder og mænd, der gjorde en forskel for den franske nation. Hvad enten de tog af sted frivilligt eller blev tvunget i eksil, satte de alle deres præg på det franske samfund. Derfor er fortællingerne også en spændende historie om Frankrig og den franske livsform: il fait bon vivre. Deres metierer var prinsesse, arkitekt, hærfører, læge, sanger, journalist, modeskaber, filmskuespiller, forfatter, kunstner og vinhandler. Når man har mødt disse spændende personer, spørger man sig selv: Hvorfor har jeg ikke lært dem at kende før nu? Forord ved MF, tidl. udenrigs- og kulturminister Per Stig Møller.

Jeg føler et dybt engagement i det, jeg beskæftiger mig med. Hvad jeg gribes af, er forskelligt, og det skifter med livets faser, men jeg gribes altid i så høj grad, at alle sanseapparater ganske af sig selv koncentreres om samme emne. Tilstanden 'grebethed' kan nok ikke fremkaldes, men skal opstå som en impuls. Men den kan gives bedre eller dårligere livsbetingelser af personen selv eller af omgivelserne. Der er gået en masse tanker forud, før man så rækker ud efter det værktøj, der kræves, før det produkt, man forestiller sig, bliver virkeliggjort. Jeg håber, at de tanker, jeg giver udtryk for i bogen her, finder genklang hos mange læsere. At det er tanker, mange genkender, men ikke har udtrykt før - eller har udtrykt helt anderledes - og at mine essays derfor kan overraske, inspirere og også gøre en forskel.

På Christiansborg kalder de ham skurvognspolitikeren. Det er Jan Johansen stolt af. Han er arbejder, og dem er der ikke mange af i Folketinget. Eller for den sags skyld hos Socialdemokraterne. Derfor påtager han sig gerne rollen som talsmand for manden på gulvet, og når det gælder den stærkt omdiskuterede dagpengereform, er Jan Johansen kompromisløs. Derfor stemte han imod partilinjen og fik tæsk af sine partikammerater.