Søgeresultater: 37

Stefan Zweigs udødelige klassiker Stjernestunder har i mange år været uopdrivelig på dansk, men findes nu i denne nyoversættelse af Lone Østerlind, som en del af Turbines klassikerserie. Langt størstedelen af den tid, som er gået, og de ting, der er sket i verdenshistorien, er aldrig blevet beskrevet af nogen og er gået over i glemslen. Men der findes tidspunkter, det kan være en enkelt dag, en enkelt time eller bare et enkelt minut, hvor noget monumentalt, heroisk eller historisk vigtigt finder sted, og hvor hele verdenshistoriens fokus på dette tidspunkt er på denne hændelse; på denne stjernestund.

"Men jeg har et liv, der er fysiologisk uafhængigt af mine forældres, som er mit alene. Dertil svarer en fornemmelse af frihed til at disponere med sin levende krop, til at vælge liv eller død, i fysiologisk forstand. Og hvis De spørger, om jeg er eet med den tro, jeg har sammen med årtusinder, eller med den tvivl, jeg også har arvet, så svarer jeg: med troen."

Anna Sophie Seidelin fortæller om sin barndom som provstedatter, om sit forhold til religion og sin oplevelse af Besættelsen. Hun beretter om sit ægteskab med præsten Paul Christian Seidelin og om sine mange år som genfortæller af Bibelen og andre traditionelle historier. Anna Sophie Christine Seidelin (1913-1998) var en dansk oversætter, foredragsholder, historiefortæller og forfatter. Hendes far var provst, og hun giftede sig i 1940 med sognepræsten Paul Christian Seidelin. I det hele taget kom Anna Sophie Seidelins liv i høj grad til at kredse om den kristne tro. Hun er kendt og elsket for sine mange genfortællinger af Bibelen og folkeeventyr og har desuden udgivet blandt andet samtalebøger og erindringsbøger.

En personlig litteraturhistorie gennem 65 år. Alle Politiken-læsere kender Thomas Bredsdorff, som har været fast boganmelder og kulturskribent ved avisen siden 1965 og desuden er forfatter til en lang række bøger. Han er kendt som en fremragende formidler, der henvender sig til både fagfæller og det almene publikum. Med Litteraturen giver form til en følelse er et stort udvalg af hans produktion nu samlet i en flot, monumental udgivelse. Det er dr.phil. Marianne Stidsen, der har foretaget udvalget og skrevet bogens forord og efterskrift. Resultatet er blevet en vidtspændende samling af artikler fra "Cyklerne i Hanoi" (1974) til "Humanist til sidst" (2019) foruden 16 kapitler om store skandinaviske forfattere fra Ludvig Holberg til Karl Ove Knausgård.

Selvom dansk litteratur bugner af spændende værker, så er der også en enorm kulturel rigdom at hente fra de oversatte klassikere, der minder os om, at der på tværs af sproglige og geografiske skel er fælles træk og strømninger, der interesserer læsere i vidt forskellige lande.

I 'Den oversatte klassiker' kortlægger Erik Skyum-Nielsen indledningsvis klassikerbegrebets historiske udvikling og dets betydning for moderne litteraturkritik for derefter at fokusere på litterær oversættelse samt de etiske og praktiske udfordringer, der følger med oversættelse af klassikere. Afslutningsvis beskæftiger Skyum-Nielsen sig med brugen af de udødelige klassikere i undervisningsregi. Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

"Det skulle ellers have været en kødløs dag!

Men man beslutter jo så meget!

Sidst på formiddagen tog jeg så hunden og haglgeværet med i kartoffelmarken og tænkte, at så måtte jagtens gudinde (eller tilfældet) afgøre, om der skulle ligge en lille brun fuglesteg på tallerkenen ved siden af kartofler, porrer og flute.

Min engelske springer spaniel (field trail) var helt åbenlyst godt tilfreds med den afgørelse. For faktisk havde den ikke fået alverdens glæder ud af aftentrækket på ænder forleden."

Fra den velkendte og elskede danske natur til Sydamerikas sumpe og Afrikas savanne deler Poul Blak ud af sine bedste jagt- og naturoplevelser. Overalt i bogen stråler hans store kærlighed til naturen, mens han fortæller så levende, at det næsten er som selv at være med på jagt. Poul Blak er en dansk journalist og forfatter, der blandt andet har arbejdet på Jyllands-Posten. Han har i mange år beskæftiget sig med jagt og fiskeri og har skrevet flere bøger om naturen, rejser og udendørsaktiviteter.

Maria Gerhardts klummer og essays fra bl.a. Cover, Information og Københavner er for første gang samlet i bogform.
”Hun observerede alt på en hundrededel af et sekund, det var ikke muligt at gemme sig for hende. Hun kunne sende et blik.” Martin Kongstad
”Maria Gerhardt var ikke bange for at lange ud efter andre, men mest af alt var hun ikke bange for at blotte sig selv – i sine tekster.” Chris Pedersen
Inden Maria Gerhardt sprang ud som skønlitterær forfatter, rapporterede hun i flere år fra nattelivet i dagbladet Information, skrev essays til modemagasinet Cover og startede magasinet Københavner sammen med forfatteren og kammeraten Martin Kongstad.
I sine klummer og essays spiddede Maria Gerhardt sin samtid, vores omgangsformer, parforhold og måder at feste på – men lod aldrig sig selv gå fri. Maria havde et præcist øje for menneskers måder at agere i kunstmiljøer og klubmiljøer, og for storbymenneskets higen efter likes både på de sociale medier, på dansegulvet og hjemme hos mor.
Klummerne giver et koncist tidsbillede af 00’ernes kompromisløse optursfølelse og 10’ernes søgen efter mening – de er et bevis på Maria Gerhardts lynende skarpe blik på sin verden og vidner om det enorme litterære potentiale, hun i sin levetid nåede at udfolde i sine tre værker, Der bor hollywoodstjerner på vejen, Amagermesteren og Transfervindue. Med Sommeren er ikke helt forbi er for første gang samlet hovedparten af de tekster, Maria i øvrigt fik udgivet som klummeskribent for en række tidsskrifter og som redaktør for sit eget magasin, Københavner.

Opfølgeren til den moderne klassiker Mænd forklarer mig ting.

I 12 nye skarpe og tankevækkende essays uddyber forfatteren og aktivisten Rebecca Solnit sine analyser af kønsroller og magtforhold. De handler om kvinder, som nægter at bliver tiet ihjel, om vold mod kvinder, om voldtægt-jokens historie, men også om Virginia Woolf, hollywoodfilmen Giganten og om de 80 bøger, enhver kvinde bør undgå. En rød tråd gennem essayene er tavshed og fortielse, og de mange forskellige måder kvinder – men også mænd – tvinges til tavshed på. Men også den nye feministiske bevægelse, som er ved at vokse frem, og som hastigt er i gang med at ændre vores syn på samtykke, magt, rettigheder, køn og repræsentation.

Rebecca Solnit (f. 1961) er prisvindende amerikansk historiker, aktivist og forfatter til 18 bøger om bl.a. landskab, miljø, kunst og politik. Hun er en af USA’s fremmeste og mest læste essayister.

Pressen skriver:

››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹
*****  ?  Femina

››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹
 – Information

››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹
 – Weekendavisen

››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹
 – Berlingske

››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹
 – Politiken

››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹
– Frk. Litteratur

››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der er nogen der bagefter vil påstå, at den bevægelse ikke har gjort en masse godt. … Og måske er lige netop denne bog bedst til mænd, fordi den indeholder så mange fakta, som ikke er til at løbe fra ‹‹
– Skrivepulten

Rebecca Solnit blev et ikon, da hun med sit skarpe og veloplagte essay Mænd forklarer mig ting satte ord på den lidt nedladende måde, nogle mænd forklarer kvinder noget, de allerede ved. Solnits beskrivelse gik sin sejrsgang over hele verden, og begrebet mansplaining var født. Titelessayet er humoristisk, men slår også en alvorligere tone an, for mansplaining kradser kun i overfladen af dybere kvindefjendske strukturer. Solnit kaster her lys over, hvordan den systematiske vold og undertrykkelse af kvinder viser sig i forskellige former for magtudøvelse, om det så drejer sig om gruppevoldtægter, seksuelle krænkelser eller en toppolitikers overgreb på en stuepige i New York. Rebecca Solnit (f. 1961) er prisvindende amerikansk historiker, aktivist og forfatter til 18 bøger om bl.a. landskab, miljø, kunst og politik. Hun er en af USA’s fremmeste og mest læste essayister.

Pressen skriver:

››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹
*****  ?  Femina

››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹
 – Information

››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹
 – Weekendavisen

››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹
 – Berlingske

››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹
 – Politiken

››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹
– Frk. Litteratur

››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der er nogen der bagefter vil påstå, at den bevægelse ikke har gjort en masse godt. … Og måske er lige netop denne bog bedst til mænd, fordi den indeholder så mange fakta, som ikke er til at løbe fra ‹‹
– Skrivepulten

”Glemsel er den største frihed, et menneske kan opleve. Fængslet, cellen, væggene, dørene, låsene, problemerne og de mennesker, som sætter grænser for mit liv og siger: 'Hertil og ikke længere', udraderes. Den handling at skrive indeholder et magisk paradoks, for du kan ikke kun søge tilflugt i den og skjule dig i den, men også udbrede dine ord til hele verden. Den gør det muligt både at glemme og at blive husket.” I juli 2016 forsøgte militærfolk at gennemføre et kup mod Tyrkiets præsident Recep Teyyip Erdoğans regering. Forsøget mislykkedes, men konsekvenserne for titusindvis af uskyldige intellektuelle, journalister og forfattere har været og er fortsat enorme. De tyrkiske retssale og fængsler har siden kupforsøget været fyldt med folk, der påstås at have støttet kupmagerne, eller som blot ikke at har udtrykt tilstrækkeligt med opbakning til præsidenten. I februar 2018 blev forfatter og journalist Ahmet Altan dømt til fængsel på livstid. Denne samling af bevægende, hårrejsende og til tider morsomme essays er skrevet i fængslet. De handler om dagligliv, om savn, om inspiration og om at holde fast i, hvem man er, selvom omgivelserne gør, hvad de kan, for at nedbryde en. Kort sagt: de handler om at overleve. Det er korte, gribende beretninger fra en absurd virkelighed, der udspiller sig i dette nu, mens du læser. Ahmet Altan har arbejdet for flere af de store tyrkiske aviser, som Hürriyet, Milliyet og Radikal. I 2007 etablerede han avisen Taraf, som støttede, at Tyrkiet knyttede tættere bånd til Europa. Altan har skrevet om det armenske folkemord, og talt for forsoning med landets kurdiske befolkning. Avisen blev lukket af myndighederne i 2016. Ahmet Altan har skrevet syv romaner, der alle er udkommet i Tyrkiet, og hvoraf flere er oversat til andre sprog, herunder engelsk, tysk og norsk. ”Jeg kommer aldrig til at se verden igen” er Altans første udgivelse på dansk. "Læs den. Og læs den så igen!" - The Guardian

I 'Kina i ti ord' er pennen hvæsset, for at give et særdeles skarpt indblik i det store land i midten – fra Kulturrevolutionen til i dag. Med indsigt, kløgt, masser af humor og ikke mindst mod skildrer Yu Hua 'det kinesiske mirakel' og dets konsekvenser.

I 1942 ankommer den unge læge Eddy til Westerbork, en lejr i det østlige Holland, hvor jøder venter på deportation til koncentrationslejrene. Her møder han sygeplejersken Friedel. De forelsker sig og gifter sig i lejren. I 1943 sendes de til Auschwitz i et godstog.

Denne antologi giver et bredt, repræsentativt udvalg af Poul Henningsens kulturkritik på alle felter. Bogen, som er redigeret og kommenteret af professor Hans Hertel, præsenterer desuden hidtil ukendt materiale. Det hele fremtræder med en forbløffende friskhed, også sprogligt, der forsat vil kunne provokere vores kæreste fordomme.