Søgeresultater: 59

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Justines kolonihavehus brænder for øjnene af hende. Med branden forsvinder alle elementerne til hendes planlagte udstilling i X-rummet på Statens Museum for Kunst. I et nærliggende kolonihavehus bor skulptøren Vita, som netop har bedt Justine aflevere sit sæt nøgler, fordi hun har fundet en anden.
 
De to oplevelser rykker tæppet væk under Justine, og romanen handler om, hvordan hun med det yderste af neglene – og med vold og magt – bygger sig selv op fra bunden. Hvordan hun forsøger at gebærde sig i det konkurrencebetonede og mandsdominerede miljø omkring Kunstakademiet, og hvordan hun på kantet og egensindig vis genfinder et ståsted i kunsten og i livet.  

Benedicte driver sammen med sin mor et mindre mejeri i Nordjylland. Hun er en arbejdsom og praktisk kvinde. Der har ikke været tid til at stifte familie, rent faktisk har hun ikke haft længerevarende forhold. Mændene giver op, når de finder ud af, hvor lidt fritid hun har. Dog har hun mindet om en enkelt aften og nat for mange år siden, hvor hun blev betaget af Phillip, der var på ferie i Skagen med sine venner. Phillip er ejendomsmægler i København, men har netop købt hus i Skagen og startet filial på toppen af Danmark. Han pendler frem og tilbage mellem hovedstaden og Nordjylland. En dag bliver han draget af et skilt ud til vejen i den lille by, Aalbæk, tæt på Skagen. Det lokker med kaffe og kanelsnegle. I det lille, hyggelige mejeri fristes han af meget andet, og ejeren virker da også bekendt. Det går først op for ham, da han sidder i bilen, at det hende fra den sommer, hvor han blev student. Benedicte og Phillip støder tilfældigt ind i hinanden. Selv om der er gået mange år, husker de stadig den nat, de delte ved stranden. Kan en sommerflirt udvikle sig til mere? Kemien er der tydeligvis stadig. Bogen er første i en serie fra toppen af Danmark i vandkanten. Vi får introduceret et farverigt persongalleri, der fortsætter i de næste bøger, og samtidig lærer vi lokalområdet at kende. De glemte aldrig hinanden eller den sommer.

Et spædbarn, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt, københavnsk hotel - på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Hun møder den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning. De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt. Som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager finder Vittoria tryghed og holder lidt efter lidt op med at spejde efter biler med romerske nummerplader. Hun lærer at sætte pris på sit nye land, selv om der bliver ved at være mange mærkelige ting at vænne sig til for en italiener - fra manglen på hvidløg hos den lokale grønthandler til det evindelige, danske gråvejr. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig? Holder man af Anna Grues forfatterskab, vil man ikke blive skuffet over familiekrøniken 'Italiensvej'. Den har alt det, der kendetegner hendes andre bøger: De fine personskildringer, den lette, humoristiske tone, de psykologiske dramaer. Og så emmer den af 50'er-stemning og er lige så spændende som en krimi.

”Hvem er du? Du må ikke være her.” Han sagde det med så megen overbevisning, at jeg gættede på, at det var hans jord. ”Jeg hedder Juliane, og jeg må være, hvor jeg har lyst til at være,” svarede jeg og gengældte hans åbne blik, mens jeg lagde armene over kors. Han granskede mig et øjeblik. ”Hvor gammel er du?” spurgte han og lagde hovedet på sned, som om han allerede vidste det og skulle tjekke, om jeg ville lyve for ham eller fortælle sandheden. ”Tolv,” svarede jeg. ”Og hvor gammel er du?” ”Også tolv, men jeg fylder snart tretten. Altså i december, der bliver jeg tretten,” svarede han. ”Nå, der er da et stykke tid til.” ”Ja, okay.” Vi smilede prøvende til hinanden. Som om det var tilstrækkeligt, at vi havde alderen til fælles, vinkede han mig hen til sig. Forfatteren Juliane befinder sig over halvvejs i livet. Hendes to døtre er flyttet hjemmefra, og hun har ladet sig separere fra ægtemanden Max. Da hun arver sin mosters gård, ser hun det som en kærkommen mulighed for at komme væk fra det hele og tænke på noget andet, mens hun sætter gården i stand, så den kan sælges. I den lokale købmandsbutik støder hun tilfældigvis på sin barndomsven Janus, og snart begynder barndommens uskyldighed at kaste lys over voksenlivets komplikationer og omvendt. Anita Albers, 1974, er født og opvokset i Sønderjylland og uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet to romaner, en kostbog og en YA-roman.

Må man bruge kartofler fra glas til de brunede kartofler juleaften, eller skal man død og pine pille tre kilo bittesmå kartofler i hånden? Hvorfor kommer december måned på familiekalenderen ikke i ekstraordinær størrelse? Bør man tage det med et smil, når ens forældre foretrækker en tilbudsrejse frem for at holde jul sammen? Hvordan undgår man, at hjemmet bliver en eksplosion af nisser og glitter, når planen er at holde det i en stilren Nordisk jul? Kort sagt, er det muligt at holde den perfekte jul? Og endnu vigtigere: Er det muligt at ignorere det intense blik fra den forførende kollega lige dér, midt i julestemningen? 24 dage i december er en humoristisk julekalender med masser af julestemning, skyhøje forventninger, en uventet og vanskelig situation, der truer julefreden, men også ægte idyl og klassisk børnefamiliekaos. Bogen har det hele og er den perfekte følgesvend til en hyggelig december. Marie Fisker, f. 1983, er uddannet fra IT Universitetet med en kandidatgrad i digital design og kommunikation. 24 dage i december er hendes debutroman.

Vinder af Bogforums Debutantpris 2018. Anita Furu debuterer med romanen Mit halve liv. Det er i den grad en god historie og en stor fortælling om Ruth: Fra hun i 1906 bliver forældreløs i Rusland i en jødisk ortodoks familie og adopteret af en velhavende jødisk kvinde i København, via ægteskab med en norsk forretningsmand med base i San Sebastián i Baskerlandet i Spanien til ægtemanden dør, og til Ruth omkring 1950 er tilbage i København og endnu engang skal begynde på en frisk.

Jacky bakser rundt i moderrollen med for mange indkøbsposer, og Cecil drømmer om at være den kvinde, hun også er. Kate er ved at dø og er klar til at slå sig løs, mens Dan tager på Bakken og farer lidt vild i hurlumhejet. Michelle læner sig afslappet tilbage i kommunale lænestole. Offentligt ansatte river børn ud af arme, vinduer lyser varmt og fjernt i horisonten, brødstænger og kanelsnegle stilles frem, kønsdele hives op af bukserne, og man vrisser, gaber eller hyler ulveagtigt ensomt mod hinanden.

OMSORGSDAGE er noveller om at elske med flænselyst og shoppe (i Føtex) med ømhed, om at drysse rundt alene og aldrig være helt fri, men heller aldrig tæt nok på andre til at bryde ensomheden.

1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.

Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?

ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.

Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.

Da ærkekøbenhavneren Lykke-Li ankommer til Hjørring, er det for at lægge sine bristede fremtidsdrømme bag sig. Men hun har en hemmelighed med i bagagen, hun ikke kan løbe fra …

Med gåpåmod flytter Lykke-Li ind i Gårdhaven, et hyggeligt, men forfaldent sted, som hun beslutter sig for at sætte i stand sammen med sine søde, excentriske naboer.

Walter har altid taget sig af Gårdhaven og dens beboere, hvad end det gælder en sludder med den pensionerede gymnasielærer eller en hjælpende hånd til viceværten. Men efter flere år som tømrer vil han nu forfølge sin drøm, selvom det kræver, at han skal flytte fra alle dem, han holder af.

Og det bliver ikke ligefrem nemmere af, at den charmerende Lykke-Li er flyttet ind ved siden af …

"Lykkelig i Gårdhaven" er første, romantiske historie i serien "Gårdhavedrømme" om en idyllisk gårdhave med et fællesskab i en klasse for sig.

En flygtningehistorie om en jødisk kvindeskæbne i det 20. århundrede.

Hoppers Hotel er et lille trestjernet hotel i en sidegade til Vesterbro i København. Hotellet har sit navn efter den verdensberømte maler, Edward Hopper, som siges at have boet på hotellet og skænket det et maleri. Kate, hotellets receptionist, vil være vor tids Edward Hopper. I stedet for staffeli og pensel forsøger hun at indfange det helt rigtige motiv med sit kamera. Hun drømmer om at blive berømt og anerkendt. Og skal også nok blive det. Enhver kan nemlig skabe sit eget liv. Det drejer sig kun om at træffe de rigtige valg og slippe uden om familiebindinger, snærende kæresteforhold og fortidens skygger. Kates bror sidder i fængsel, derfor har hun afbrudt forbindelsen til sin familie. Hendes liv skal ikke begrænses af andres dumheder. Så er det lettere med kontakten til hotellets gæster. Den er dejligt uforpligtende. Kate nøjes dog ikke med at samtale med dem, men går også ind på deres mailbokse og computere for at få mere at vide om, hvem de er, og hvad de laver. Viden er kapital! Dette gælder også i forhold til kollegerne. De fleste er udlændinge, trækfugle, der hurtigt flyver videre. Men enkelte bliver, ligesom Kate selv, hængende på Hoppers Hotel. Efterhånden som Kate trænger ind bag nogle af gæsternes og kollegernes facade og får indblik i, hvad de drømmer om, længes efter og skammer sig over, finder hun også ud af noget om sig selv - og det er ikke det hele, der er lige flatterende. "Man skal snyde før man kan nyde!" Det valgsprog passede engang, men efterhånden krakelerer Kates tro på sin egen dømmekraft. Er der overhovedet noget af det, hun har troet på, og handlet ud fra, der holder?