Søgeresultater: 26

At leve er ikke nok er en skildring af fire unge mennesker, som i perioden 1973-1979 forsøger at finde deres vej i livet. Den 11-årige Henner er gladest, når han kan snige sig til at tage sin søsters kjole på. Denne skamfulde hemmelighed gør ham til enspænder. Hvordan klarer han et liv uden håb om nogensinde at kunne udleve sine inderste længsler? Storesøsteren Mie fortrænger med skiftende held den sensommerdag for et år siden, hvor hun passivt så til, at Henners plageånd druknede. Hvilken indflydelse får Mies følelse af skyld på hendes livsvalg? Deres 18-årige søster, Anne-Mette, kommer sammen med Bjarne. Hendes ønske om et åbent parforhold og hans tiltagende alkoholforbrug skaber jalousi og skænderier. De er fælles om politiske visioner, men kan kærligheden overleve de personlige uoverensstemmelser? Romanen er den selvstændige efterfølger til Når svalerne flyver højt. Om forfatteren Anne-Kirsten Brønserud er født i 1955 på Fyn. Hun er fransk og engelsk korrespondent og cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, lærer i Dansk som Andetsprog samt forfatter til ”Rundt om sklerose” og ”Når svalerne flyver højt”.

I nat blev en drink til flere og pludselig føltes det naturligt at kysse blondinen, der præsenterede sig som Lea. Det er kun nogle timer siden, jeg spurgte, om jeg skulle følge hende hjem. Det viste sig, at hun boede på Boulevarden, tæt på natklubben, og hun inviterede mig selv med ind i sin lejlighed … Jeg kneppede hende, mens jeg bad Allah om tilgivelse. Afiq er en 22-årig drømmer. En hund, ifølge sin far. Afiq lever et dobbeltliv med piger, druk og byture, men vil samtidig gerne være en god søn og muslim. Han drømmer om et liv uden for ghettoen, om at gøre noget andet end sine forældre. Men hvordan bærer man sig ad med det, når livet er forudbestemt af Allah, der ser alle syndere? En dag møder Afiq Lea, og pludselig står han over for et livsændrende valg. Allahs sønner handler om, hvordan religion sommetider bliver håndhævet på en måde, der har ulykkelige omkostninger for børn og unge mennesker. En roman, der er baseret på forfatterens eget møde med en muslimsk kæreste. Laura Helena Pimentel da
 Silva, f. 1994, debuterede med selvbiografien, Kommunebarn i 2018. Bogen strøg hurtigt til tops på flere af Mofibos top 10-lister.
Siden debuten har Laura udgivet yderligere to værker og beskæftiger sig til dagligt med journalistik. Læs mere om forfatteren på: www. laurahelena.dk

Med fængende detaljerigdom og gehør for København anno 1924 fortæller Lone Hørslev i romanform sin oldemors historie om en skæbnesvanger sommerforelskelse.

I andet bind af Niklas Natt och Dags historiske noir-trilogi følger vi endnu engang Mickel Cardell og Anna Stina Knapp på deres færd gennem et blodigt, kaotisk og stinkende Stockholm. "1794" er en klassisk historie om kampen mellem det gode og det onde, der ligesom sin forgænger "1793" tegner et brutalt og medrivende portræt af en mørk periode i Sveriges historie.

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly? 

1952, Fransk Indokina. Siden morens død har 18-årige Nicole levet i skyggen af sin smukke storesøster, Sylvie. Søstrene er halvt franske, halvt vietnamesiske. Deres far er silkehandler, og da han overlader familievirksomheden til storesøsteren, må Nicole nøjes med en forladt silkebutik i et af Hanois gamle vietnamesiske kvarterer. Området vrimler med militante oprørere, der ikke skyer nogen midler i deres kamp mod det franske styre. For første gang i sit ellers trygge liv bliver Nicole konfronteret med, hvad koloniherredømmet indebærer, og hvilke grusomheder også hendes egen familie har været involveret i. Krigen nærmer sig, og alle må vælge side. Men Nicole er ikke kun splittet mellem loyaliteten overfor familien og sin egen retfærdighedsfølelse, også kærligheden afkræver hende et umuligt valg.

Ibrahim Banu Said er ramt af en stor personlig sorg, men forsøger at være en nådig og klog borgherre for befolkningen i den berømte fæstning Al-Qalat i Andalusien. Og en god mand for sine tre meget forskellige hustruer, som han alle elsker, hver på sin måde.

 I begyndelsen af 1300-tallet er den muslimske verden førende inden for lægevidenskab, matematik, astronomi og filosofi. I Al-Qalat trives handel med både muslimer, kristne og jøder, og stedet er søgt af dygtige videnskabsmænd. Men da en kristen invasion nærmer sig fra nord, er spørgsmålet, om Ibrahim Banu Said kan redde sit folk, og om borgen er så uindtagelig som sit ry.

En ung kvinde øver sig i at sove alene i Berlin. I New York sidder hun på et hotelværelse og ser Trump vinde valget. I en uspecificeret tysk skov farer hun vild under granerne, og i en flyvemaskine mod Hanoi tænker på hun på dengang, hun troede, man kunne lave sine egne vinger ud af pap. Mellem lange nætter i Neukölln og en kasse med gamle fotografier sætter hun sig for at forsøge at forstå sin familie. Hendes mor, der var ung punker i DDR og aldrig fik den frihed, som hun drømte om. Hendes mormor, der fandt sikkerhed i livet som partisoldat. Hendes far, der var den eneste sorte i den østtyske landsby, indtil han blev sendt tilbage til Angola. Hendes tvillingebror, der styrtede i døden som 17-årig. Wenzel skriver om livsglæde og ensomhed og knuste hjerter, om de roller, som samfundet tildeler dig, og om jagten på noget at spejle sig i.

’Den jeg skulle blive’ er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.

Det er en roman om at leve i stedet for ikke at gøre det, og dem kunne vi godt bruge flere af. – The New Yorker Goliarda Sapienza sicilianske, forrældreløse Modesta bliver det 20. århundredes sidste heltinde. – Chris Krauss Modesta var for fri for Italien i 70'erne. Men i begyndelsen af det 21. århundrede er det en anden sag: Hun er fascinerende. – Le Monde Socialisten og feministen Goliarda Sapienza skrev sin roman Kunsten at glædes i 1960’erne og 70’erne, men en række italienske forlæggere vendte tommelfingeren ned. Den var for stor, for voldsom, for provokerende. Kunsten at glædes fik først sit gennembrud i 1990’erne, efter Goliardas død, da forlag i Frankrig og Tyskland fik blik for bogens litterære, historiske, vilde kvaliteter. I dag er den et klassisk hovedværk internationalt. Romanens hovedperson, den unge Modesta, er klog, opsætsig, vild, grænseløs, enerverende. Hun fødes i landproletariatet på det østlige Sicilien. Hendes mor og debile søster omkommer i en mordbrand, måske anstiftet af Modesta selv. Derfra begynder den meget målrettede Modestas sociale opstigen, som går via et skrækkeligt nonnekloster til en dekadent adelsfamilie, hvis overhoved Modesta ender med at blive. Modesta er stærkt videbegærlig og fast besluttet på at bruge sine privilegier til at dygtiggøre sig, stifte bekendtskab med verdenslitteraturen og leve livet. Hun er til både mænd og kvinder og samler en større klan omkring sig med nuværende og tidligere partnere og egne og sammenbragte børn, som hun opdrager i en progressiv og fordomsfri ånd. På Sicilien under fascismen.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

"Børn undfanget mens man er fuld tæller ikke" En ung, kvindelig socialarbejder fra Quebec arbejder hver sommer i Salluit, en nordlig inuit-landsby. Romanen er fortalt som kvindens indre beretning til Eva – Eva er der ikke mere, hun blev dræbt af sin kæreste og smidt i havet – og til Salluit i det hele taget. Et lavmælt, lyrisk skrig af afmagt, såvel som en kærlighedserklæring til indbyggerne, mest af alt børnene, i den korte barndom de har. Nirliit er et litterært spejl i hvilket nutidens inuitters muligheder og vilkår står krystalklart aftegnet. En roman om venskab, kærlighed, tilhørsforhold, rastløshed, natur og kultur. Og skyld.