Søgeresultater: 148

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.HUSFRUE er andet bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996."De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb"Historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekarSigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger.
Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.

Naturkraften Dina, den magtfulde købmandsdatter fra 1800-tallets Nordnorge, er lige så vild og barsk som det bjergrige land, hun bor i. Hæmningsløs, uregerlig og ofte hårdhændet kræver Dina det ypperste af de mennesker der står hende nær. Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

En ny generation af familien Lauritzen er i centrum. Lauritz’ yngste datter, Rosa, er ansat i forsvarets efterretningstjeneste. Hun tilhører dermed den lille kreds i samfundet, som ved allermest om krigen. Hendes søster, Johanne, arbejdede allerede fra begyndelsen af krigen som kurér for den norske modstands¬bevægelse. Nu befinder hun sig i Stockholms illegale verden af spionage, svigt og forræderi, rekrutteret af den engelske spion- og sabotageorganisation SOE.  Efter en række spektakulære operationer får hun ansvaret for den største og vigtigste: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust.  Englændernes kodenavn for Johanne er Blå Stjerne. BLÅ STJERNE er femte bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous roman¬serie om 1900-tallet. Tiden er den samme som i IKKE AT VILLE SE, men vi møder en helt anden og sjældent skildret side af Anden Verdenskrig. "Jan Guillou skriver medlevende, underholdende og humoristisk tilsat en sej agent, som vi kender fra Hamiltonserien. At helten denne gang er Hamiltons kvindelige modstykke er uimodståeligt." Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ "Jan Guillou [er] på suveræn hjemmebane, når han skildrer Stockholm som spionagens myretue..." Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★ "...glimrende og eftertænksomhedsfremkaldende underholdning" Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★ "Bogen er elementært spændende og velskrevet… Jan Guillou skal have ros for at tage kvindernes parti og bruge dem som udgangspunkt for en fortælling, der både i fag- og skønlitteratur ofte handler om stærke mænd og hvor kvinderne ofte kun spiller en birolle…" Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★ "Jan Guillou er bare en rigtig dygtig forfatter, der formår at skrive på en måde, så man forstår, hvad han vil med sine bøger." - Boghandler Marianne Hübert Hansen fra Bog & Idé i HerningCentret i Herning Folkeblad

Paris, 1975. Da Camilles mor dør, finder hun et besynderligt brev mellem kondolencebrevene. Først tror hun, det er endt der ved en fejltagelse, men hver tirsdag modtager hun et nyt brev fra samme ukendte afsender. Hver især indeholder de et nyt lag af en kærlighedshistorie, der tager sin begyndelse kort før Anden Verdenskrig. Den unge, lidt sky Annie kommer fra beskedne kår, men drømmer om at blive maler. Den lidt ældre og velhavende Madame M. ønsker sig brændende et barn. Mellem de to unge kvinder opstår et venskab, og en dag stiller Madame M. Annie et forslag, der får vidtrækkende konsekvenser for dem begge. Camille begynder at stykke fortællingens dele sammen, og de afslører en tragisk hemmelighed, der griber fatalt ind i Camilles eget liv. Tirsdagsbrevene er en gribende roman om venskab, forræderi og kærlighed, og en levende skildring af Paris under Anden Verdenskrig.

Tre kvinder, alle hjemsøgt af fortidens hemmeligheder.

Umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning vender Marianne von Schneesingen tilbage til det forfaldne slot, hvor hun før krigen afholdt store fester for den tyske overklasse. Marianne er enke efter en modstandsmand, og hun har lovet at samle andre enker efter modstandsfolk på slottet. Men Marianne opdager snart, at verden har ændret sig i en grad, hun ikke troede mulig.

Kvinderne på slottet er en fængslende og stemningsfyldt fortælling fra en af historiens mest turbulente perioder. Romanen giver et dramatisk og nuanceret portræt af krigen og dens menneskelige konsekvenser.

"Hvis du elsker historisk fiktion, er denne roman et must." - Newsweek Den amerikanske forfatter Jessica Shattuck har både skrevet skønlitteratur, der er blevet udgivet i bogform såvel som i anerkendte tidsskrifter som The New Yorker og The Tampa Review, og artikler, der er blevet trykt i The New York Times og The Boston Globe. Hendes historiske roman "Kvinderne på slottet" har længe ligget på New York Times’ bestsellerliste.

DEN ANDEN foregår i New Yorks brølende 1920’ere. Hovedpersonen og bogens fortæller, Rose Baker, er maskinskriverske på en politistation i verden domineret af mænd. Det er hendes opgave at stenografere mordere og andre kriminelles tilståelser i retssalen. DEN ANDEN foregår i en ny æra for kvinder, hvor de victorianske normer er i opbrud. Roses liv ændrer sig for altid da en anden kvinde, Odelia, får arbejde som maskinskriverske på stationen. Rose er fascineret af den udadvendte og sexede Odelia, men snart udvikler sig fascinationen til en farlig besættelse. De to vidt forskellige kvinder udvikler et forhold, hvor de navigerer rundt i New Yorks underverden af speakeasies om natten samtidig med livet på kontoret om dagen. Bogen er The Great Gatsby møder Notes of a Scandal og The Talented Mr Ripley. En bog om en besættelse, der måske bliver til hovedpersonens egen undergang. Forfatteren Suzanne Rindell er i gang med at færdiggøre sin Ph.D. i engelsk litteratur på Rice-universitet. Hun er redaktørassistent på Narrative Magazine og bor i New York. The Other Typist er hendes første roman.

Den franske prinsesse Charlotte-Amélie de la Trémoïlle (1652-1732) kommer til det danske hof, hvor hun forelsker sig i og gifter sig med grev Anton von Aldenburg, der dog dør efter få måneders ægteskab.

Amelie de la Tremoïlles var en fransk prinsesse. Hun blev født ind i Frankrigs fornemste adel og voksede op i Thouars i Vestfrankrig i en familie, der var splittet af religionsstrid. Hun måtte som ganske ung forlade sit hjem på grund af Ludvig XIV’s tiltagende forfølgelse af huguenotterne og fik asyl ved det enevældige danske hof.

Men igen blev hun tvunget på flugt, denne gang til Holland, hvorfra hun førte en mangeårig kamp mod den danske konge for at forsvare sin søns arv.

Niels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder Mands liv, Mands ære og Hos de døde. Siden 1985 har han levet i Berlin som freelanceskribent, journalist og romanforfatter.

Norge, 1494: 15 år gammel indgår Ingerd ægteskab med en meget ældre mand. Ingerd skoles i både kærlighed og politik, i alle tænkelige former. Da ægtemanden dør, kastes hun ud i 1520’ernes uro: reformation, personstrid og Unionens opløsning.  Som Norges førstedame befinder Ingerd sig midt i konflikterne, med sin store formue og yderligere fem gode kort på hånden: sine fem giftemodne døtre. Bryllupsnætter, barselsenge, dødslejer og henrettelser. Flygtninge, plyndrende ærkebiskopper, oprør og en verden i hastig forandring. Og så er det oven i købet en sand historie.

"Krigsdøtre" er historien om to danske kvinders liv og skæbne. Karen Jeppe der har viet sit liv til at hjælpe det forfulgte armenske folk, mens Johanne er til udlandet i jagten på en karriere. Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse mennesker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.

En fortælling fra Norges udkant om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig. Roy Jacobsen følger med Hvidt hav mesterligt op på romanen De usynlige.

Året er 1944. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, Barrøy, som har ligget øde og forladt, siden moren døde, og familien blev spredt for alle vinde. Hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind i knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Men hun er ikke alene. På uventet vis kommer hun til at opleve kærligheden i nogle intense vinteruger.

Pressen skriver: 

»Det, der især gør Hvidt hav interessant, er dens skildring af ydmyg og ekstrem selvopholdelsesdrift. […] så høj klasse, at romanen tager sin klare plads blandt årets store oplevelser: så kompositorisk og sprogligt tilfredsstillende og så gement spændende som noget litteratur, der skrives i dag.«
– Weekendavisen

»[…] her er en historisk hjemstavnsroman – næsten en opdatering af Amalie Skrams 'Hellemyrsfolket' – der kan den aldeles nutidige, iøjnefaldende og dog så diskrete sprogkunst at skrive mellem linjerne og mellem klippeskær og krusninger på et Hvidt hav.«
***** – Politiken

»Jacobsen mestrer at lade den store historie indvæve i fortællingen om Barrøy, og romanen er et velkomment gensyn med den voksne Ingrid.«
– Information

»Roy Jacobsen viser med Hvidt hav, at han er kystfolkets mester. En virtuos skildrer af en kystkultur med fisk, bådsmandskab og naturen. Romanen er en eminent fortælling om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig.«
– Helsingør Dagblad

»Hvidt hav er, som forgængeren, også en smuk og konkret poetisk bog.«
– Kristeligt Dagblad

»Roy Jacobsen strøer om sig med betagende naturskildringer, både af vinter og sommer, og vi føler os hensat til alle historiens Robinson Crusoe øer.«
– Litteraturmagasinet StandArt

Hvordan lyder det, når et 89 år gammelt hjerte brister? Der vil måske ikke være meget mere end stilhed, og i hvert fald blot en ganske lille, sprød lyd.

Hjertet tilhører Lilly Bere. Året er 1992, og Lillys elskede barnebarn, Bill, har begået selvmord efter at være vendt hjem fra den første Golfkrig. Derfor sidder den 89-årige dame og nedskriver tanker om sit liv, for også hun har besluttet at afslutte det. Tankerne er i kronologisk orden, men afbrydes af småfortællinger om Lillys dagligdag og starter, da hun og hendes forlovede Tagd ved slutningen af Første Verdenskrig, må flygte fra hjemlandet Irland til et nyt liv i det forjættede Amerika.

DAGE MED LILLY er en knugende, barsk og på samme tid smuk roman om håb, familiebånd, krig og kærlighed og en flugt fra Irland til et nyt liv i det forjættede Amerika.


Pressen skriver:

»DAGE med Lilly er en fin og læseværdig roman om en kvindeskæbne i det 20. århundrede... «
Rasmus Dahlberg, Weekendavisen