Søgeresultater: 32

"Studeprangeren" fortæller om de landevejsrejsende arbejdere, der driver køer og heste langs den jyske hærvej fra marked til marked. Blandt dem møder vi drengen Niels, der drømmer om at blive en stor handelsmand. Han er også fast besluttet på at opklare mysteriet om sin myrdede far og sin forsvundne søster, og den opklaring fører ham ad mange, besynderlige veje, før han når sit mål. Morten Korch har med denne roman kastet sig over en sjældent beskrevet arbejdergruppe. Hans skildring af livet på landevejen og i særdeleshed af den unge Niels og dennes drøm om at blive til noget mere end blot en arbejder er et stærkt indblik i en forsvunden tid. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den flotte skibsredersøn Tørk Norstad har store planer for sin fars rederi. Men faderen er ikke interesseret i at styrke sin søns position i sit selskab, så Tørk må alliere sig med det svenske rederi Liljenquist, ejet af den blændende smukke Nora Liljenquist, der straks har garnet ude efter ham. Hjemme går den søde Bitten og venter på at Tørk skal få øjnene op for hende, men hvordan skal hun kunne konkurrere med skønheden og hendes mange millioner?

Ib Henrik Cavling (1918-1978). Dansk forfatter og barnebarn af Danmarks mest berømte journalist, Henrik Cavling. Udgav i 1952 sin første bog, kærlighedsromanen "Arvingen", der blev begyndelsen på en lang og farverig karriere som Danmarks svar på Ian Flemming. Hans bøger faldt ikke i litteraturkritikernes smag, men hans historiers benhårde mænd, skønne kvinder og understrømme af farlig erotik gjorde ham hurtigt populær blandt danske læsere. Med et bagkatalog på over 60 romaner og noveller, hvoraf flere af dem er filmatiseret, er han en af Danmarks mest folkekære forfattere.

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Polsk-jødiske Olga på 65 rejser med jævne mellemrum fra Danmark til Israel for at være sammen med sin meget yngre elsker, Sammy. Undervejs reflekterer hun over sit liv og sin fortid, der er lige så kompliceret, som den er umulig at slippe for. Hun torturerer sig selv ved at lede efter historier fra Auschwitz, hvor begge hendes bedsteforældre døde, og samtidig rejser hun rundt i Israel med en barndomsven og gør lige så stille landet til en del af sig selv og sin identitet. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi, og med oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen, kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

Livet på gården Lunehøj er udadtil ren idyl, men bag det romantiske ydre, gemmer sig en stor sorg. Da han var ganske ung, havde Rasmus Jakob forelsket sig i Margrethe, en ung, forældreløs pige. Men da hans mor truede med at gøre ham arveløs, forlod han hende og giftede sig med en anden. Margrethe, der var blevet gravid, flygtede hjem til Rasmus' gamle faster Jette, og både mor og barn døde i barselssengen. Rasmus har aldrig tilgivet sig selv, at han svigtede Margrethe, og han hjemsøges af tanken om det lille barn, han aldrig fik at se. Rasmus‘ kone, Trine, kan ikke tilgive ham, at han tog hende for pengenes skyld, og selvom de to inderst inde er kommet til at holde så frygteligt meget af hinanden, tør ingen af dem vise det. En dag skriver faster Jette og beder Trine om at komme hjem til sig. Den trofaste Jette har set den sorg, de to har forvoldt hinanden, og nu vil hun lukke op for glæden på Lunehøj. Da Trine kommer til fasterens gård, finder hun en lille pige i dragkisten, og den kolde is i Trines hjerte brister. Men Margrethe fik Jette til at love, at hun aldrig vil fortælle Rasmus, at hans datter lever, og det løfte aftvinger faster Jette også af Trine. Trine må nu gøre op med sig selv, om hun kan bryde sit løfte og gøre Rasmus lykkelig igen. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den gamle etatsråd på godset Kampholm efterlader ved sin død to sønner: Poul, der er universitetsuddannet, følsom og idealistisk, og Otto, som er arbejdsom, energisk og fremadstormende. Poul har tilbragt mange år i udlandet, og da han kommer hjem, er meget forandret. De to brødre er så forskellige som nat og dag, og det kommer hurtigt til brydninger mellem de to. Otto, der har drevet godset og den tilhørende fabrik i alle de år, Poul har været væk, føler sig tilsidesat af faderens testamente, der ligeligt fordeler arven, og da begge brødre forelsker sig i den samme kvinde, den smukke Ingeborg, slår konflikten ud i lys lue.

"En kvinde ved bålet" beskriver en dyster kærlighedshistorie, der foregår på den jyske hede i et fattigt bondesamfund. Romanen viser, hvor svær den unge famlende kærlighed kan være i et nøjsomt miljø, hvor selv det mindste tegn på kærlighed er sparet væk.

Ole Offor er netop blevet færdiguddannet fra landbrugsskolen, da han får at vide, at hans kæreste Henriette har svigtet ham til fordel for en anden mand. Med knust hjerte planlægger Ole at emigrere til Canada, men et telefonopkald ændrer hans liv for evigt. Gården Enekær, der ejes af hans faders barndomsven, Anders Munk, er i fare for at blive opkøbt af dyremishandleren Stefan Willers, for Anders ligger for døden, og hans datter Bente, der har fået ødelagt sit ben i en ulykke, magter ikke at drive gården alene. Ole tager til Enekær for at se, om gården kan reddes, og møder der den smukke, men sky Bente. Munk havde før sin sygdom bygget en ny staldbygning og anlagt travbane til sine røde fuldblodsheste i håbet om at vinde Derbyet og præmien på 15.000 kr. Ole kaster sig ud i arbejdet med de røde heste. Kan han vinde hovedpræmien og redde gården – og derved vinde Bentes hjerte?

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

To venner, Henrik Trige, der er urmagersvend, og Anton Rask, der er snedkersvend, vender hjem til Jylland efter at have udstået deres svendetid i Hamborg. Henrik får straks arbejde hos den venlige urmager, Marius Bang, mens Anton må tage til takke med at arbejde hos den hypokondriske kistesnedker, Troppman, og hans flirtende kone. De to venner er så forskellige som nat og dag; hvor Henrik er alvorlig og stille, er Anton livlig og larmende. Og da de møder de to unge kusiner, Else og Anna, synes livet at lokke med gode ting. Men Henrik har afgivet et løfte til sin mor på hendes dødsleje, og det løfte truer med at spolere glæden for de unge par…

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.