Søgeresultater: 38

Da Knud vender tilbage fra en tur til Aalborg, er det tydeligt, at han har været sin kone Tove utro. To røde striber fra et par lange negle på ryggen afslører ham. Knud tager hjem til Robert for at få et godt råd om, hvad han skal gøre. Robert kan ikke finde på noget, og bereder i stedet Knud på der vil ske, når Tove opdager utroskaben. Men Knud får hjælp fra en uventet kant, imens Robert ved en fejl fortæller sin kone Inga om Knuds sidespring. Pludselig er Pandoras æske åben og ud vælter neuroserne.

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

I 1880‘ernes København leder den unge Christiane efter et godt parti. Hun kommer fra en af det bedre borgerskabsfamilier, og det at indgå et passende ægteskab er hendes eneste opgave. Men hendes verden tipper, da den mand, hun har udset sig, rejser bort, og barndomsveninden dør under dramatiske omstændigheder.

1800-tallets kvindeliv står i centrum i Ingegerd Danielsens roman "Frøken Christiane og parringsvalget". Frøken Christianes bevidstgørelse om livets uretfærdigheder er skarpt portrætteret, og imens vækkes datidens København til live med lyde, lugte, gadeliv og et mylder af personer.

Ingegerd Danielsen er en dansk forfatter, født 1946 i Silkeborg. Hun har en magisterkonferens i kunsthistorie og har blandt andet arbejdet som underviser, oversætter, anmelder og museumskonsulent. Hun debuterede i 1996 med "Frøken Christiane og parringsvalget", en roman om en ung kvinde fra det bedre borgerskab i 1800-tallets København.

Bedrag Anne Elise her været gift med Robert i mange år. Hun synes, hun har verdens bedste mand. Hun er stolt af ham og beundrer ham. Hun ved, at hun altid kan stole på ham. Så opdager hun, at han lyver for hende. Hvad holder han skjult for hende – og hvem er manden i telefonen? Langsomt kommer sandheden for dagen. En sandhed med sene nattemøder, en russisk mand, bestikkelse, afpresning og mordplaner. Krimi-let serien henvender sig til unge og voksne, der godt kan lide en god krimi med spændende plots, mysterier, snyd, bedrag, intriger og mord. Denne serie har det hele. Emnerne er nutidige og aktuelle eller hentet fra en tid der var engang i Danmark.

Hvor ville det være dejligt, hvis man ved hjælp af bittesmå ritualer kunne kontrollere verden omkring sig. Sørge for, at dem, man elskede, havde det godt, og at der ikke skete nogen ulykker.

Sådan tænker bogens hovedperson Anders. Anders har jinx, og laver regler og systemer for alt i sit liv. Fra farven på hans lighter (som skal være blå) til måden, han arrangerer sine kontaktlinser. Intet må være overladt til tilfældighederne. Men disse små regler vokser sig større og større, og snart er Anders fanget i et fængsel af mystiske ritualer og foruroligende tvangstanker.

"Han løber på tagene om natten" er inspireret af forfatterens eget liv og kamp med den psykiske lidelse OCD.

"Skæbne og hævn" er en blændende fortælling om kærlighed, løgne og hemmeligheder i et tilsyneladende lykkeligt ægteskab.
 
Lotto og Mathilde bliver stormende forelsket på college og kort efter gifter de sig. Som 22-årige er de smukke, glamourøse og med storslåede fremtidsudsigter. Ti år senere ser vennerne stadig med misundelse på deres liv og ægteskab.
 
Med en ildevarslende gysen går det dog op for læseren, at forholdet er mørkere, mere kompliceret og usædvanligt end det ser ud. Med rystende afsløringer og overraskende twists giver Lauren Groff os fortællingen om Lotto og Mathildes ægteskab set fra et andet perspektiv. Alle historier har nemlig to sider - også historien om livslange kærlighedsforhold.
 
"Lauren Groff er en forfatter med et sjældent talent, og ‘Skæbne og hævn’ er en skamløst ambitiøs roman, der leverer – med komedie, tragedie og velanvendt lærdom og umiskendeligt skær af talent hele vejen igennem." – New York Times
 
"En banebrydende triumf." – Washington Post
 
"En legesyg og fængslende læseoplevelse, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt kærligheden kan være sand, når den en er indhyllet i usandheder." – People Magazine

Ingeborg Pamperin er det kvindelige midtpunkt i kredsen om den unge digter Viggo Stuckenberg i 1880'erne, de falder pladask for hinanden og bliver gift. Kærligheden har dog trange kår, begge lever udsvævende og finder ikke ro hos hinanden. Derfor bliver de skilt, og Ingeborg rejser til New Zealand med sin elsker i håbet om et bedre liv. Men det bliver imidlertid ikke indfriet.

"Ingeborg" er den biografiske roman om Ingeborg Stuckenberg liv og dens tragiske afslutning. Den dannede forlægget til den populære tv-serie "To som elsker hinanden".

Grete Anna Povlsen (1915-1996) debuterede med romanen Trojka i 1964 og modtog allerede året efter den første af en stribe anerkendelser for sit arbejde som "Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat". Fra 1981 og til sin død modtog hun Statens Kunstfonds livslange ydelse. I 1985 udgav hun romanen "Ingeborg", der blev bogen bag tv-serien "To som elsker hinanden" – om Ingeborg og Viggo Stuckenbergs tragiske kærlighedshistorie.

"Grete Poulsen får tidsbilledet til at leve, glød og mættet tyngde, næsten besathed, til disse kendte figurer fra halvfemsernes danske digtning. Kvindebog, kulturhistorie, kærlighedsroman i samme fine åndedrag".
– Hans Andersen, Jyllands-Posten

Radiojournalist og fodboldfan Mark Lilsø er døden nær – eller er han? Og er der tale om et selvmordsforsøg, eller har nogen stræbt ham til livs? Uanset hvad er det noget af et regnestykke at finde frem til, hvordan det er gået så galt i den tilsyneladende velfungerende gennemsnitsdanskers liv.

Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.

"Bud på en ny Panduro. Fogtdal er godt på vej til at nå forbilledets niveau. ... ‘En danskers død‘ er en såre interessant sammenbrudsroman. Det er Peter Fogtdals fjerde epos og typisk for ham skrevet i en pudseløjerlig crazystil med burleske ind- og udfald sat op på et vildtskydende juletræ af et plot."

– Politiken

"‘En danskers død‘ er en samtidsroman, en af tidens mest begavede, loyal over for roligans som over for intellektuelle hooligans. Med en klar miljøtegning om os danskere fra 80‘erne. Gennem alle sider og tider. Og elementært underholdende. Peter Fogtdal er en stor forfatter, der også er morsom."

– Fyns Amtsavis

I et kulisselignende nordamerikansk ørkenlandsskab kører fortælleren, den navnløse, fraskilte læge hvileløst rundt for at bevare sin elskede Adéle mod ørkenens hede. Alt imens beretter han for hende – men måske mest for sig selv – deres fælles historie. I en stormfuld forelskelse og i forsøget på at tilfredsstille den umættelige Adéles begær blev han kastet ud i grænselandet mellem virkelighed og fantasi, der hvor erotik, lidenskab og lyst ligger side om side med smerte, dominans og underkastelse. Det er beretningen om et forhold, der står i skærende kontrast til det liv, han tidligere delte med konen Susanne, hverdagen som familiefar og indehaver af kassekredit, billån, skyld og skam.

Peter Rønnov-Jessen er født den 20. december 1953 på Frederiksberg, men opvokset i Nordjylland. Tasterne på skrivemaskinen i det lille hjem stod ikke stille. Begge forældre var ivrige kronikører i diverse nationale dagblade. I 1972 blev Rønnov-Jessen student fra Aalborghus Statsgymnasium, og samme år fløj han fra reden for at starte på engelsk og moderne og sammenlignende litteraturanalyse på Aarhus Universitet. Med en kandidatgrad i hånden blev Rønnov-Jessen ansat ved Aarhus Universitet og underviste frem til 1985, hvor hans debutprosa, novellesamlingen "Unaturlig omgang med får", udkom. Denne blev startskuddet til et særpræget og originalt forfatterskab, hvor komik og grotesk absurditet spiller op ad hinanden, hvor grænserne mellem virkelighed og fantasi bliver udviskede, og hvor der gerne stilles skarpt på poltiske og kulturelle tilstande i samfundet.

"Man må lade Peter Rønnov-Jessen, at han skriver fermt og effektivt, både i de indlagte essayistiske gardinprædikener og i de episk-filmiske overblændinger mellem nutid og fortid. End ikke de behørigt udpenslede samleje- og torturscener kan vel frakendes litterær værdi." - Erik Skyum-Nielsen, Information 6. februar 1998

Gudrun er fyldt 70, og hendes guldbryllup nærmer sig. Nu ser hun tilbage i et forsøg på at gøre op med et liv, der i høj grad har været levet på andres præmisser. Barndommen i et indremissionsk hjem lærte hende, at livsglæde var knyttet til skyldfølelse og at selvtillid var et udtryk for hovmod. Først i sit voksenliv lykkes det hende at frigøre sig en smule fra den traditionelle kvinderolle og engagere sig i job, højskole og politik. Hvad gik galt, og hvor gik det galt? Og vil det lykkes hende at få afdækket sine smertepunkter, så hun afklaret kan se frem til sit guldbryllup?

Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Ingen har nogensinde lovet, at det skulle være nemt at være gift, så hvorfor skulle det på nogen måde være anderledes for dette unge par? Hurtigt kommer de ud i sociale og ægteskabelige konflikter, på grund af deres erhverv som henholdsvis jurist og socialrådgiver.

Lars Lundgaard (f. 1945) er en dansk forfatter, der er kendt for at have skrevet bøger inden for et bredt spektrum af genrer og tematikker. Lundgaard har blandt andet udgivet politiske krimier, bøger om ledelse, debatbøger om politik, og står bag op til flere kronikker om udvikling af folkestyret og ledelse. Lars Lundgaard valgte efter en længere forfatterkarriere at trække sig tilbage fra denne gerning og grundlagde i stedet en konsulentvirksomhed.