Søgeresultater: 138

Dametur – en bittersød road movie af en roman om tre ”damer” fra tre forskellige generationer på en ufrivillig biltur gennem Danmark i en gammel Mercedes. En rejse gennem livet og det danske landskab. Turen går fra København til Hjørring i væbnet tavshed og anstrengt høflighed. Bilen er fuld af indre stemmer og tilbageholdte konflikter. Esther på 83 år er den nordjyske svigermor på vej hjem mod livets endestation. Irene på 55 år er den entreprenante svigerdatter, som faktisk har nok i sit eget. Karina på 19 år er et utilpasset adoptivbarn og socialpædagogisk klient – og enhver ambitiøs svigermors ondeste drøm. En roman om en biltur en fredag i marts. Om at måtte rejse ud for at finde hjem – til sig selv.

En dag kommer Olgas mand hjem og meddeler at han forlader hende. Det er optakten til en historie man har hørt før. Men i Elena Ferrantes roman tager utroskabshistorien en forbløffende drejning og bliver til en hudløs skildring af en kvinde, der pludselig møder sig selv i en skikkelse hun dårligt genkender.

Den fyrreårige danske forfatter Anna Bergsohn bliver fanget i et militærkup under en studierejse til et nordafrikansk land. For at slippe ud af landet må hun på en dramatisk tur gennem ørkenen, og de voldsomme oplevelser resulterer i en dybdegående personlig krise, da hun er vel tilbage i Danmark. Hun må igennem en skilsmisse, en abort, en depression og en skrivekrise, før hun finder fodfæstet igen og kan fortsætte sit liv alene.

Med 70‘erne som baggrundstæppe, tegner Maria Helleberg i "Undtagelsestilstand" et portræt af den globale og lokale samtid, og kaster samtidig et indgående blik på den danske medie- og forlagsverden, som hun kender gennem sit eget arbejde som forfatter.

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".
Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.
Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt. Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930’erne og 40’erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

"Disse øjeblikke" er en roman om en kvindes liv, fra hun er helt ung, til hun er en etableret forfatter. Herbjørg Wassmo genskaber en række vigtige øjeblikke fra sit eget liv: en opvækst med overgreb, oplevelsen af at blive mor i en ung alder, en krævende uddannelse og et ulykkeligt ægteskab.

"Disse øjeblikke" tegner et portræt af en kvinde, der må kæmpe sig frem i en tid, hvor kvinder lever en tilbagetrukket tilværelse. Hendes trang til at skrive og skabe er stærk, og hun må bryde forankrede tabuer for at blive i stand til at forfølge sine drømme.

De norske anmeldere skrev:

"Velskrevet, veldreid, hensynsløst ærlig.(...) Replikkene synger, menneskene i små intense scener driver framstillingen."
- VG

"Følsomheten er ikke noe ytre som forfatteren trer ned over seg selv og skriften, men en motor eller indre kraft som hever setningene opp fra en gjennomtenkt til en gjennomfølt sfære. Disse setningene har ikke gått gjennom Wassmos hode før de kom ned på papiret; de har gått gjennom hele kroppen.(...) Wassmo foreleser ikke. Livet blir ikke vurdert og forklart. Det blir fortalt. Det er Wassmos diktergave."
- Atle Christensen, Aftenposten

ALLE DE MANGE BÅND, der binder et engang forelsket par sammen i et ægteskab og danner ledetrådene for en familie, brister, da den 34-årige Aldo beslutter sig for at forfølge sin stormende forelskelse i den unge Lidia. Hans opbrud skaber voldsomme dønninger i hele det følsomme samspil, også mellem forældrene og deres to børn, Sandro og Anna. Ude af sig selv skriver den forladte hustru, Vanda, brev efter brev til sin forsvundne ægtefælle, mens han på sin side prøver at forstå og forsvare sine handlinger. Mange år efter, da dramaet i hvert fald på overfladen har fortonet sig, dukker brevene op under uventede omstændigheder, der på ny kaster et afslørende lys over begivenhederne dengang og de følger, de fik.
BÅND er en raffineret og ubønhørligt ærlig fortælling om uhåndgribelige størrelser som kærlighed, begær, ægteskab og familieliv – om de roller, vi spiller for hinanden, og de rammer, vi kan få en ubændig lyst til at ødelægge for at bryde fri.
”Alle par er en gåde for udenforstående, og ofte også for sig selv. Bånd handler også om det, om de uudtalte mysterier, der binder os, skubber os væk fra hinanden og bringer os tilbage igen. … den strammest imponerede, mest underspillede og følelsesmæssigt kraftfulde af Domenico Starnones romaner.” The New York Times
Domenico Starnone, født 1943 i Napoli, er en af Italiens mest anerkendte og prisbelønnede forfattere. Han har skrevet en lang række romaner, hvoraf de to seneste, Lacci, 2014 (da. Bånd) og Scherzetto, 2016 (da. Drilleri), er udkommet på dansk i 2018. Starnones romaner bliver i disse år oversat og udgivet på flere sprog til stadig større opmærksomhed og en voksende læserskare.

Inés og Bøg er romanen om et døgn i et pars liv. Via deres tanker, følelser og handlinger møder vi historien om to mennesker i 90’ernes Danmark. Vi følger de to hovedpersoner, sammen og hver for sig, på hospicet, hvor Bøgs mor ligger, på onklens stamværtshus og i mødet med fortiden. De møder Sanne, en groupie, ekskonen Hélène og sønnen Peder, der er flyttet med mor til Sverige og blevet medlem af Sverigesdemokraterne. En indre stemme, der har fulgt Bøg siden farens selvmord, kommenterer sideløbende hans liv. Begivenheder, tanker og erindringer dukker op og væver sig ind i deres nuværende liv: sexanklagerne, skilsmisse, vuggedød og Inés’ liv som alenemor. Romanens øvrige persongalleri, forældre, søskende og veninder, er vigtige brikker i puslespillet omkring Inés’ og Bøgs liv i et betydningsfuldt døgn. Uddrag af bogen ”Du bliver ikke sur?” Inés tjekker hans ansigtsudtryk og lægger kælent hovedet på skrå. Med spids mund, som når hun tantekysser, puster hun en røgstråle i hans retning og skodder cigaretten med et hårdt tryk på fjederen, der lukker askebægret. Han ryger ikke mere, men kan mærke, at røgen prikker til noget i ham. Det var svært at stoppe, men han gjorde det efter et morgenhosteanfald. (…) ”Nej, gå bare, jeg vil hellere se landskampen, Danmark er underseedet … det er lige straks.” Jo vist bliver han sur, eller nærmere misfornøjet, når hun går. Nærmere tom og melankolsk. Han ved godt, det bliver sent, når hun skal ud med Birgitte. Inés er et menneske, der lever af livsglæden. Om forfatteren Jørn Laursen er psykolog og forfatter. Han har skrevet romanerne Carls odyssé, Pælebjerget, Høfde 42 og Algot og eftermælet. Dertil en række fagbøger, bl.a. Eksistentielle Livskriser, to samtalebøger for par: Jeg elsker dig – med det hele og Følelser og erotik i parforholdet. Jørn er født i Skanderborg, har boet mange år i Hellerup og er nu bosiddende i Birkerød.

Helga Crane i Kviksand er datter af en dansk mor, immigreret til USA, og en sort far. Hun føler sig ikke hjemme i de sortes miljø, hvor snakken drejer sig om racespørgsmålet. Ensom beslutter hun at besøge familien i Danmark. Her bliver hun feteret, men lidt efter lidt bliver hun utilpas af at blive betragtet som en kuriositet. Hun vil bare tilhøre sig selv og ikke en bestemt race. Hun vender tilbage til USA i bevidstheden om at være en evig outsider. Overgang handler om to barndomsveninder, som er vokset op i Harlem, og som tilfældigt mødes mange år senere. Clare har vendt fortiden ryggen, går for at være hvid og er gift med en hvid mand, som ikke kender henes baggrund. Hun begynder at opsøge Irene, men risikoen for at blive afsløret kan få katastrofale følger. De to romaner og novellerne sætte fokus på ethvert menneskes ret til ikke at skulle forholde sig til et racemæssigt tilhørsforhold, dengang i 1920’ernes USA såvel som i dag.

Eileen Tumulty er fra 1941, irsk immigrant, og er vokset op Queens, i et hjem, hvor humøret svinger mellem dyb smerte og stor glæde, afhængigt af meget alkohol, der er blevet indtaget.

Da Eileen møder Ed Leary, som adskiller sig meget fra de mænd, hun normalt omgås, tror hun, at hun har fundet den perfekte partner, en mand, der kan føre hende ind i den verden, hun længes efter at tilhøre. De gifter sig, og Eileen opdager hurtigt, at Ed ikke har de samme ambitioner om at tage del i den store amerikanske drøm, som hun selv har.

Hun tilskynder Ed til at ville noget mere med livet: at få et bedre arbejde, flere og bedre venner, et større hus, men som årene går, bliver det tydeligt, at Eds tiltagende modvilje er udtryk for en dybere og mere alvorlig psykologisk dysfunktion. Et uundgåeligt mørke sniger sig ind i deres liv, og Eileen og Ed og deres søn Connell prøver desperat at opretholde et skær af den virkelighed, de er vant til, og at holde fast i tanken om og ambitionerne for en lykkelig fremtid.

Med beretningen om familien Leary fortæller Matthew Thomas historien om den store amerikanske drøm, med et skarpt fokus på ideen om den lykkelige familie og den økonomiske velstand, der gennesyrede tiden efter Anden Verdenskrig. Resultatet er en fascinerende og bevægende roman; en historie, der minder os om, at livet er mere end en endeløs række af sejre og nederlag, og at vi lever for at elske og blive elsket, og at vi skal huske at fortælle hinanden det, inden det er for sent.

Johanne, hendes mand Jakob og deres tre børn tager som altid af sted til deres sommerhus på Fanø for at tilbringe ferien der. Alt forløber, som det plejer, med strandliv, dasen, selskabelighed, snak, men med den ene undtagelse, at Johanne efter en meget våd sankthansfest går med en fremmed mand hjem. Hun lister ubemærket tilbage til sin familie om morgenen - det har været et øjebliks spænding, der står i modsætning til hendes  lidt lidenskabsløse, rutineprægede, men velfungerende og harmoniske familie- og hverdagsliv .

Sommerferie er en ægteskabsroman om et forhold, der fungerer, men hvor den enes drift mod spænding bliver fatal.

EC Edition har hermed fornøjelsen af at introducere Stig Dalagers American Elektra og andre skuespil. Bogen er en samlet udgivelse af Stig Dalagers mest internationalt spillede skuespil og har forord af professor Olov Harsløf, tidligere rektor for Statens teaterskole, der redegør for Dalagers rolle som international spillet skuespilforfatter. Stykkerne i dette udvalg af Stig Dalagers dramatik er alle opført eller på vej til at blive det rundt omkring i verden - New York, Washington, Moskva, Beijing, Berlin, Wien, Lodz, Sofia, Tsiblisi og mange andre byer. På flere teatre indgår de i det faste repertoire. Stykkerne opføres også på de danske scener, men ikke så meget som man skulle tro. Så meget desto mere spilles Stig Dalager på verdensscenen, hvor det dramatiske sprog som bekendt er internationalt. Skuespillene i denne ebog er: Herre og Skygge, Jeg tæller timerne, Drømmen, Ansigter, Family Night og American Elektra.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.