Søgeresultater: 35

En storbyroman, der udspiller sig i fire handlingsdele. Man følger hovedpersonerne i forskellige perioder af deres liv, og herigennem tegner Thorup en række billeder af den danske virkelighed i de sene 60ere. Mød bl.a. klinikdamen frk. Andersen fra Vesterbro og bolighajens datter Maria, der opgiver sin musikalske uddannelse til fordel for en tilværelse med tjeneren Jonni. Senere oplever hun et LSD-trip i et hippiekollektiv, inden hun til sidst møder taxachaufføren John. Tredje del af Kirsten Thorups populære romanværk om pigen Jonna i anledning af Thorups forfatterjubilæum marts 2007.

"Og så er det jeg får øje på en høj mand med langt ravnesort hår bundet op i en pisk. Han står ved skrankens fjerne ende og pøser chilisovs på sin falafel, med sin ene albue skødesløst støttet mod disken. Dét der fanger mig er hans øjne, gyldne, kattede i det tidsløse højkasteansigt. Se på mig, hvisker de, vær mig nær. Og jeg ved straks, at de taler til mig, skønt det sker tværs gennem lokalet."

Tabita Morgenstjerne er vokset op på landet, men har altid drømt om noget større. Da hun flytter ind i en lejekaserne på Vesterbro, oplever hun en helt anden verden end den, hun kommer fra. Særligt mødet med den dæmoniske og karismatiske Rama bliver skelsættende for Tabitas liv. Dortea Birkedal (f. 1957) er en dansk forfatter. De første bøger fortæller om hendes rejser, efter hun som 16-årig tog på eventyr i den store verden. Sidenhen har Dortea Birkedal skrevet romaner til både voksne, unge og børn. Hun står desuden bag manuskripter til to af 1980‘ernes store ungdomsfilm, "Negerkys og labre larver" i 1987 og "17 op" i 1989.

Den unge danske antropolog Sofie Lerfeldt tager på en rejse til den del af Indien, som turisterne sjældent ser. Da hendes ven bliver myrdet for øjnene af hende, beslutter politiet at afskrive det som et hændeligt uheld. Det nægter Sofie at acceptere, og stik mod al fornuft indleder hun en kamp for retfærdighed for sin ven. Men Sofie aner ikke, hvad hun er oppe imod, før hun er så rodet ind i den lyssky affære, at der ikke er nogen vej tilbage.

"Harmer kalder på respekt og mange læsere med sin særegne stil og sit mod til at gå egne veje. Hans talent som storyteller med egen sprogtone og udtalt spændstighed er ganske enkelt overbevisende." – Nikolaj M. Lassen, Weekendavisen Hans Henning Harmer (f. 1943) er en dansk forfatter, oversætter, kursusleder og akupunktør. Han er født på Falster og boede i en kort årrække i Odense, inden København blev hans faste base, når han ikke rejste verden rundt. Hans Henning Harmer debuterede med romanen "Nr. 17 på dødslisten", der foregår på Sri Lanka. De mange rejser til udlandet har haft stor indflydelse på forfatterskabet, da handlingerne i bøgerne ofte foregår i vidt forskellige dele af verden. En rejse ind i Hans Henning Harmers forfatterskab er derfor en litterær rejse rundt på den blågrønne klode.

Med LIVLINER afslutter Vibeke Grønfeldt sin romansuite om livet på landet i det 20. århundrede med et brag af en bog. Den rapkæftede, handlekraftige landmandsdatter, som vi har fulgt gennem tre bøger, er blevet en gammel kone. Sent i livet driver hun et håndkøbsudsalg. Med sine beholdninger af Fontex og Cipramil bestemmer Agate, om byen skal være i godt eller dårligt humør.

Det er Anna, Johannas datter og Hannas barnebarn, der fører os igennem romanen. Hun, der har taget springet op ad klassestigen bort fra sine rødder, leder efter sammenhæng og identitet. Hun vil spejle sig i Hanna og Johanna for at finde forklaring på sit eget livsforløb, som hun i modsætning til moderen og mormoderen selv har lagt til rette. Hun opdager, at på en mærkelig måde fører hun formødrenes kvindeliv videre.

Med samfundet som baggrund og levevilkårenes udvikling fra fattigdom til velstand tegner Marianne Fredriksson stærke portrætter af tre kvinder fra hver sin generation.

"Jeg havde en ide om, at jeg ville spejle kvinders liv og se, hvad deres frigørelse har betydet for tre generationer. Hvad har det kostet? Hvad har vi vundet? Og er vi i virkeligheden fri?", skriver Marianne Fredriksson om baggrunden for romanen Anna, Hanna og Johanna.

Mænd i frit fald er en hudløs ærlig fortælling om mænd og deres kampe med sex, magtesløshed og kvinder, skrevet i et letflydende og billedskabende sprog.

Da reklamemanden Peters kone og børn omkommer tragisk i en bilulykke, og kontanthjælpsmodtageren Lasse kommer til at bortføre sin egen søn, som han er anklaget for at misbruge seksuelt, krydses deres skæbner efter 25 års adskillelse. En både humoristisk og sort fortælling om mænd i frit fald.

Den unge nyuddannede jordemoder Hillevi Klarin ankommer i foråret 1916 til den nordsvenske landsby Röbäck ved Svartvattnet, et fattigt og isoleret udsted. Det bliver et hårdt møde mellem Hillevis idealistiske gåpåmod og landsbyens kristelige moralisme, store klasseforskelle og forbenede fordomme. Men det bliver også starten på en usædvanlig kærlighedshistorie, da jægeren Trond forærer Hillevi skindet af en friskflået ulv. Guds barmhjertighed er første del af den planlagte trilogi Ulveskindet.

"Vandfødt" skildrer en piges opvækst i København i krigsårene og hendes udvikling frem til midten af 1960'erne.

Hvert kapitel rummer en konflikt, et smerte- eller frydepunkt, et øjeblik af erkendelse i en udvikling fra barn til voksen.

Pige, hovedpersonen, skaber verden – eller er det verden, som skaber hende?

"Vandfødt" er en roman om at komme til verden i en tid med andre værdisæt, end dem vi lever med i dag.

Anne Marie Bjerg (1937) er en dansk oversætter og forfatter. Bjerg er primært kendt for sit arbejde som oversætter af litterære værker fra engelsk, amerikansk og svensk til dansk. Hun har oversat værker af forfattere såsom James Joyce, Virginia Woolf og Selma Lagerlöf. Bjerg var i 1979 med til at stifte gruppen Kvindelige Forfattere i Dansk Forfatterforening. I 2007 udgav hun en bog om sit liv som oversætter, kaldet "På dansk ved: et essay om litterær oversættelse".

To kvinder med forskellig baggrund bliver gode venner: Scarlett, født under små kår i Anden Verdenskrigs London, tidligere læge, nu pensioneret og enke, og Rosa, hvis familie flygtede fra Ungarn under opstanden i 1956. Rosa voksede op i København, er freelancetolk og gift med en libaneser. De to kvinder møder hinanden på den spanske ferieø La Gomera, hvor mordet på hotellets kvindelige pianist og deres fælles interesse for Europas historie bringer dem sammen.

Hvordan overlever man som kvinde i en materialistisk forretningsverden uden selv at blive kynisk og egoistisk?

Vibeke Grønfeldts roman fra 1992 er et portræt af tre generationer af karrierekvinder. I en nogle steder nærmest surrealistisk fortalt historie, beskrives en slægtslinje, bestående af datter, mor og bedstemor. Alle lever de et hurtigt storbyliv, som på forskellige måder er præget af forretningsverdenens kynisme og menneskelige udnyttelse.

Romanens tematisering af business-verdenen og det moderne, kapitalistiske markedssamfunds påvirkning af livet er til stadighed relevant. Det overfladiske, hurtige liv i overhalingsbanen som beskrives i bogen, kan vække mindelser om Bret Easton Ellis’ American Psycho og andre sorte satirer om materialismens mennesker, som HBO-serien Succession fra 2018.

Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller, især om provinsmiljøer og om det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016. For læsere af moderne skønlitteratur.

Professor Stern er leder af Instituttet for Fredsbevarende Forskning og udvalgt til at modtage Nobels Fredspris, men samme dag som hun skulle være rejst, bliver hun pludselig spærret inde på sit kontor af instituttets sikkerhedssystem, der er gået igang af ukendte årsager. Sammen med en rengøringsassistent og en journalist sidder Professor Stern nu indespærret i det underjordiske institut, imens omverden muligvis er i et totalt ragnarok.

I den anmelderroste roman "Endnu ikke" introducerede Vibeke Grønfeldt den på en gang skarpe og sårbare forfatter Elvine Brink. I "Glasluft" møder vi igen Elvine som fortæller. Elvine ældes og bliver stadig mere ensom. Hendes bedste ven, Linn, har slået hånden af hende. Mennesker omkring hende rammes af lidelser, sygdomme og dør. Det er ikke tragisk, det er blot sådan livet former sig mod slutningen. Elvine sidder trofast ved tastaturet og tyder tilværelsens kileskrift i sine skarpe og sorgmuntre dagbogsoptegnelser.