Søgeresultater: 123

"Og så er det jeg får øje på en høj mand med langt ravnesort hår bundet op i en pisk. Han står ved skrankens fjerne ende og pøser chilisovs på sin falafel, med sin ene albue skødesløst støttet mod disken. Dét der fanger mig er hans øjne, gyldne, kattede i det tidsløse højkasteansigt. Se på mig, hvisker de, vær mig nær. Og jeg ved straks, at de taler til mig, skønt det sker tværs gennem lokalet."

Tabita Morgenstjerne er vokset op på landet, men har altid drømt om noget større. Da hun flytter ind i en lejekaserne på Vesterbro, oplever hun en helt anden verden end den, hun kommer fra. Særligt mødet med den dæmoniske og karismatiske Rama bliver skelsættende for Tabitas liv. Dortea Birkedal (f. 1957) er en dansk forfatter. De første bøger fortæller om hendes rejser, efter hun som 16-årig tog på eventyr i den store verden. Sidenhen har Dortea Birkedal skrevet romaner til både voksne, unge og børn. Hun står desuden bag manuskripter til to af 1980‘ernes store ungdomsfilm, "Negerkys og labre larver" i 1987 og "17 op" i 1989.

Dametur – en bittersød road movie af en roman om tre ”damer” fra tre forskellige generationer på en ufrivillig biltur gennem Danmark i en gammel Mercedes. En rejse gennem livet og det danske landskab. Turen går fra København til Hjørring i væbnet tavshed og anstrengt høflighed. Bilen er fuld af indre stemmer og tilbageholdte konflikter. Esther på 83 år er den nordjyske svigermor på vej hjem mod livets endestation. Irene på 55 år er den entreprenante svigerdatter, som faktisk har nok i sit eget. Karina på 19 år er et utilpasset adoptivbarn og socialpædagogisk klient – og enhver ambitiøs svigermors ondeste drøm. En roman om en biltur en fredag i marts. Om at måtte rejse ud for at finde hjem – til sig selv.

Ina er både sart og hårdfør – trænet i at overleve. Hun har skiftet skole otte gange i løbet af ni år. Muligvis har hun Marco – lærervikar, taxachauffør og charlatan – at takke for, at hun overvandt den leukæmi, hun var meget tæt ved at dø af som teenager; hun kan i hvert fald ikke takke sin mor. Ina er ikke ”den, der ringer”; hun er ”den, der bliver ringet op”. Med andre ord: Ina giver ikke ved dørene, og hun er hele tiden på vej væk. Mangelfuld skolegang er ingen hindring, når man som Ina er et naturtalent til krydsord, reklameslogans og kortspil – og trænet i at bevæge sig i terrænet uden for og omkring sandhedens og dydens smalle sti. Romanen følger hende i årene mellem pubertet og optrækkende trediveårskrise, med og uden Marco, men og uden arbejde, med og uden fast grund under fødderne.

I 1890‘ernes Danmark har den unge kræmmer Konrad Stork frit spil til at udbrede sig som både gøgler og kvindebedårer. Han roder sig lige så let og elegant ind i håbløse situationer, som han roder sig ud af dem igen, og der findes ikke en kvinde i landet, der ikke er parat til at hjælpe ham, hvis det skulle blive nødvendigt. Med stor behændighed gebærder Konrad Stork sig i borgerskabets fineste saloner og tilpasser sig lige så let livet i skumle værtshuse eller på landevejen.

"Fjolsernes konge" er det tredje bind i Ole Henrik Laubs romanserie om familien Stork, men det er her, slægten grundlægges med Konrad Stork. Alle bind kan læses uafhængigt af hinanden.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

"…faktisk en bedrift. Det holder hele vejen hjem, og man lægger bogen fra sig med en stille tilfredshed over, at der stadig skrives den slags bøger på dansk." – Information

"Han giver os et levende danmarkskort, hvor livet folder sig ud på godt og ondt i flækker og landsbyer, udsteder og større bebyggelser. Familiesagaen er også Danmarks hverdagshistorie." – Jyllands-Posten

Helle og Nina, to barndomsveninder fra Vesterbro, støder ind i hinanden, og her konfronteres de med deres livsvalg. Helle er blevet kunstner, verdenskvinde og ejer af en faldefærdig Strandvejsvilla. Nina er ikke kommet videre fra sin småborgerlige opvækst og bor stadig på Sønder Boulevard – fanget i et depressivt og håbløst univers og bange for forandringer.

På finurlig vis skriver Grete Povlsen en roman om det uundgåelige: Hvordan vores valg i livet former vores virkelighed. De to veninder mødes i velkendt ømhed, men må se denne sandhed i øjnene.

Grete Anna Povlsen (1915-1996) debuterede med romanen Trojka i 1964 og modtog allerede året efter den første af en stribe anerkendelser for sit arbejde som "Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat". Fra 1981 og til sin død modtog hun Statens Kunstfonds livslange ydelse. I 1985 udgav hun romanen Ingeborg, der blev bogen bag tv-serien "To som elsker hinanden" – om Ingeborg og Viggo Stuckenbergs tragiske kærlighedshistorie.

En lille pige kigger ind ad et kældervindue i et forladt hus. Hvad hun ser der, kommer den private efterforsker Andrea de Lima for øre, og det involverer Andrea i en sag om en families tab og traumer og bringer hende selv i fare.

Romanen følger op på krimien Dag & Nat med privatdetektiven Andrea de Lima, jurist og detektiv, i hovedrollen.

PRESSEN SKREV
"Kvinden, der begyndte som advokatfuldmægtig i Rie Osteds debutkrimi ’Dag&Nat’ er stærkt tilbage her i ’Den røde dame’ ( …) ’Hyg Dem med uhygge’ var Politikens hæderkronede kronikredaktør og krimianmelder Harald Mogensens slagfærdige devise for adstadige og klassiske krimier, hvor komplicerede puslespil og polisk konversation var vigtigere for plottet end at skildre den kriminelle råhed (…) Rie Osted leverer en sådan sund og gedigen vare (…) Faktisk meget i retning af skotten Alexander McCall Smiths ’Damernes detektivbureau’ i Botswana. Osteds sprog er behageligt, kultiveret og med en stille langluntet humor ..."
- Bo Tao Michaëlis i Politiken

"Jeg har ikke læst den første bog i serien, men nr. to er absolut anbefalelsesværdig. (...) Bogens plot hænger godt sammen, hovedpersonen er interessant og bipersonerne er troværdigt og godt beskrevne. Både den fireårige Ida, Andreas noget umulige teenagersøn og personerne omkring Hannibal Hansens efterforskningsbureau. Jeg ser frem til Andrea de Lima krimi nr. 3."
- Carsten Hove, Jydske Vestkysten

"Det er igen en god solid krimi med privatdetektiven Andrea de Lima. Hun er denne gang kommet tættere på politiet og især på vicekommissær Skotte, hvilket hun heller ikke har det fjerneste imod. Sproget er frisk og plottet solidt ligesom persontegningerne er gode, og de kan nok holde i en del flere krimier – som nok skal blive læst med nydelse."
- Lone Hansen, www.krimisiden.dk

»Nu falder hendes øjne igen på safirringen, der ligger i hendes halvlukkede hånd, og ved en pludselig indskydelse - som om den brændte i hendes hånd - kaster hun ringen fra sig ud ad karossens åbne vindue.
I en brøkdel af et nu mærker hun en ukendt åbning i sig, som en befrielse fra alt sit gods, sig selv, sine handlinger, sit navn, hele sin betydning.«

Da Susanne Brahe, storfruen til Østrupgård, kaster sin ring bort, sætter det gang i en kædereaktion, som vender op og ned på tilværelsen for en hel kreds af mennesker.
Hun tilkalder Dværgen som sin sjælesørger, og langsomt løsnes den ring af hovmod og arrogance, hun har lagt om sit liv som beskyttelse mod omverdenens reaktion på hendes vansirende hareskår.
Imens vandrer ringen fra hånd til hånd og kaster sin krystallinske kraft på dem, der kommer i dens nærhed: bødlen, den unge soldat, taterdrengen og den underskønne sorte slavinde Sille, der alle er fanget i samfundets låste hierarki.

Gudrun er fyldt 70, og hendes guldbryllup nærmer sig. Nu ser hun tilbage i et forsøg på at gøre op med et liv, der i høj grad har været levet på andres præmisser. Barndommen i et indremissionsk hjem lærte hende, at livsglæde var knyttet til skyldfølelse og at selvtillid var et udtryk for hovmod. Først i sit voksenliv lykkes det hende at frigøre sig en smule fra den traditionelle kvinderolle og engagere sig i job, højskole og politik. Hvad gik galt, og hvor gik det galt? Og vil det lykkes hende at få afdækket sine smertepunkter, så hun afklaret kan se frem til sit guldbryllup?

Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.

Den unge pige Birgitte er helt utrøstelig, da hun må skilles fra sin elskede storebror Valdemar, som hun ser så umådeligt meget op til. Han rejser til København for at studere, og gennem breve og kortere besøg må Birgitte se til, mens broderen forandrer sig. Han bliver opslugt af et kunstnerisk bohememiljø, hvor han som ung digterspire dyrker sig selv og troen på sin egen ufejlbarlighed – og ikke mindst nyder han her godt af en frihed, som Birgitte ikke har som kvinde. Frustrationen over forholdet til broderen bliver hen ad vejen omformet til en samfundsmæssig og social indignation for Birgitte, der forsøger at finde sin egen svære vej som kvinde i det kunstneriske miljø. En vej som tager hende længere og længere væk fra hendes elskede bror.



Fortællingen om Birgitte og Valdemar læses ofte som et fingerpeg om Thit Jensens eget, til tider problematiske, forhold til broderen Johannes V. Jensen. Ikke mindst af denne grund står romanen stadig som et af de essentielle værker i Thit Jensens store forfatterskab.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Amanda er malkekone på en gård. Hun er gift med Søren, som er fodermester. Pengene er små, men de har i det mindste et sted at bo. De har allerede fire børn, og det kan være svært at skaffe mad nok. Amanda er bange for at blive gravid igen. Derfor vil hun ikke gå i seng med Søren. Han bliver rasende og stikker af med en anden kvinde. Amanda bliver sat på porten sammen med børnene. Hun kan ikke tage hjem til sine forældre i Nordjylland. De er gamle, og hun har ikke penge til rejsen. Hun ved, at hun ikke kan få arbejde på en anden gård, når hun har fire børn. Amanda beslutter sig for at drage til Odense, hvor hun måske kan bo hos broderen indtil hun finder et job og et sted at bo. Det er trange tider i årene 1917-18. Pengene er alt for små og livet er hårdt. En dag ser hun et lille skilt i vinduet hos den lille skrædder. Han søger en medhjælper. Amanda begynder at arbejde hos den venlige skræddermester og langsomt bliver livet lysere for hende og børnene. Læseværkstedet tilbyder et stort udvalg af frilæsningsbøger til unge og voksne, der har svært ved at læse. Bøgerne er overskuelige, og emnerne er udvalgt, så de er relevante for målgruppen. Størstedelen af bøgerne er fiktion, andre er bibliografier, og nogle er inspireret af virkelige hændelser. Der findes opgaver til de fleste titler i serien. Kate Royster er en dansk forfatter. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og tysk fra Københavns Universitet og arbejdede i mange år for Dansk Flygtningehjælp, før hun debuterede i 2004. Hun har blandt andet skrevet flere romaner, henvendt til unge og voksne med læsevanskeligheder, der skal have mulighed for inspirerende læseoplevelser.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik også alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd o Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter…"

Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.

Danmarks første facebook-udgivelse med noter fra et kaotisk og kærlighedsfuldt kvindeliv i 00’erne.

Selvbiografiske noter og korrespondancer fra facebook, der følger en ung kvinde i det omtumlende år, der går fra hun forlader sin mand til hun finder kærligheden igen – på facebook.

"Så fik jeg børn, mens alle andre lavede rockbands og blev til noget. Tvillinger, netop som jeg var fyldt tyve."

Hun bor i en lortelejlighed med udsigt til et Netto-skilt. Og hun er selv lige blevet skilt. Der er dømt psykologisk krigszone, hvorfra Andrea Hejlskov rapporterer ærligt og selvironisk på nettet. Om livet som mor, forfatter, identitetskriseramt, karriere- og kunstnerdrømmer og ekskone med en farlig fortid og med et savn efter ny kærlighed.

Langt fra chik-lit, men tæt på et modent kvindeliv anno 00’erne, som det udspiller sig i det moderne fællesskab på facebook. Her følger mange mennesker med i Andrea Hejlskovs notater og bidrager selv til biografien med mails, vægbeskeder, støtte under en alvorlig retssag … og en polterabend.