Søgeresultater: 8

”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.”
- Johannes Møllehave

Eilert Knudtson er kommet tilbage til Norge for at træffe sine søskende.
Og for at komme sig over sorgen og tabet, efter at Martha døde i barselsseng og efterlod ham, alene med deres otte børn. Året er 1927.
Seksten år gamle Lars vil med Eilert tilbage til Canada. Han siger, han må væk, fordi en sten skygger for solen, hvor han er nu. Og onklen vil gerne have ham med. For Eilert mangler selskab – og arbejdskraft, og Lars er stærk.
Lars Hoems liv i Canada bliver en mørk tråd i romanen, der fører frem mod de nådesløse depressionsår i 30’erne.
Og Eilert kommer ind i en hård kamp – med myndighederne. Da han ikke kan betale afdrag på den jord, han har købt for at klare sig, tvinger myndighederne ham til at leje hans ejendom. Den ældre farmer kæmper med tørke, haglstorme og græshopper – foruden faldende priser – for at vinde tilbage, hvad han har tabt.
"Liv andre har levet" er en stor familiesaga med uforglemmelige hovedpersoner. Romanen stiller med stor skarphed det fundamentale spørgsmål: I hvor høj grad kan et menneske styre sit liv ved egen indsats, og hvor meget bliver afgjort af kræfter, som vi ikke råder over?

"Edvard Hoems slægtshistorie er moderne verdenshistorie, og den fortsætter. Når Hoem skriver om sine romdalske forfædre og deres menneskelige længsler efter et land at leve i, skriver han også om dagens migranter." – Klassekampen Edvard Hoem (f. 1949) er en prisvindende norsk forfatter. Han slog igennem med romanen "Kjærleikens ferjreiser" da han var kun 25 år gammel og har siden skrevet talrige romaner, digtsamlinger og skuespil. I 1997 var han med til oprette Det Norske Shakespeareselskab og har i mange år beskæftiget sig med oversættelse af Shakespeares klassiske værker til nynorsk.

Efter skandalen til juleballet vil Roses far sende hende på et dannelsesophold i Danmark og hermed tvinge hende væk fra Torkel. Men ingen kan tøjle et hjerte, allermindst et, der er ungt og forelsket. Margrete er en stum kniplerske, og hun laver de smukkeste kniplinger i Christiania. Tilfældigvis støder hun ind i Rose og frøken Aurelia Collett, og så tager hendes liv en uventet drejning. Imens er Alise fortvivlet over forlovelsen mellem Birk og Aurelia. Vil lykken vende, eller ser alt sort ud? Midt i al fortvivlelsen taber Alice kameliaskrinet, som hun har arvet fra sin bedstemor, og som engang tilhørte fru Juliane, den tidligere grevinde på Sommersholm. Alise opdager, at skrinet er mere end en vidnesbyrd om bedstemorens liv som kammerpige. I årtier har det skjult en anden historie – en historie, de kan ændre livet på Sommersholm i Hovedgaard. Kameliaskrinet er anden bog i serien Sommersholm, der handler om kærlighed, intriger, familieforviklinger og hemmeligheder i 1800-tallers Norge. Ann-Christin Gjersøe (f. 1975) bor på en over 350 år gammel gård i Vestfold, Norge. Hun har skrevet flere populære romanserier, og Sommersholm er hendes første serie, der er oversat til dansk.

Dokumentaristen Rhea, coachen Miriam og gymnasielæreren Joel kæmper hver især med at finde retning og formål i et Danmark præget af lige dele privilegier og undergangsfornemmelser. Da deres morfar Ernst dør, samles de tre søskende til hans begravelse i Søhøjlandet. Det bliver startskuddet til en vidtforgrenet fortælling om kærlighed, om forholdet mellem natur og kapitalisme, om guld, sølv, marmor, ler og olie og om Vestens langsomme undergang – men frem for alt om en familie i tre generationer, som er forbundet på tværs af tid og rum på måder, de ikke selv er klar over. 

JORDISK er en slægtsroman om de grundstoffer, som udgør et menneskeliv, og om de kræfter, der binder os sammen med hinanden, med samfundet, med jorden og med universet.

Jyllands-Posten:

En mammutroman, der blidt og melankolsk udfolder en bølgende slægtshistorie (…) Hvor Ørntofts tidligere udgivelser er jeg-centrerede, tager han nu livtag med slægtsromanen. (…) noget af det imponerende ved Jordisk er, at den – en udfordring for den slags forgrenede kollektivfortællinger – fremstiller de mange karakterer med nysgerrighed, troværdighed og intensitet. (…) ambitiøs roman.

Berlingske:

Svimlende suveræn (…)  en original slægtsroman, der skildrer tiden fra 1967 og ud i fremtiden til 2036. De fem knivskarpe miniromaner bobler af fortælleglæde og undersøger kærligheden, tilgivelse og menneskehedens evolutions-og kulturhistorie helt tilbage til universets oprindelse. Intet mindre. (…)

Politiken.

Stor og fængende romankunst fra økokatastrofens tidsalder (…) Ørntoft har skrevet en roman, der får mig til at genforelske mig i romangenren og det, den kan, samtidig med at jeg under læsningen har tænkt, at den måske lige så meget er en tv-serie som en roman. Nogen burde i hvert fald straks sikre sig rettighederne til at lave en tv-serie ud af den, for de får et skønt persongalleri serveret og en historie om den vestlige økonomis udvikling (…)

Fredrik Winther & Emma Moen er begge flyttet til Kristiania. Emma i et forsøg på at undslippe sin fortid, og Fredrik med et ønske om at flygte fra det tunge ansvar som arving til Wintherdynastiet. Begge forsøger at skabe sig et nyt og bedre liv, men da deres veje krydses, blusser kærligheden frem på ny.
Emmas bog er niende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.
Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?
Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland. Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang. En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider.

Sara, datter af jordemoderen i Ålesund, gifter sig i 1863 med Jacob, som kommer fra en velstillet familie, og sammen drager de til Trondhjem, hvor Jacob skal åbne købmandsforretning. Vi følger parret gennem de næste halvtreds år gennem gode og dårlige tider. Sara er en meget selvstændig kvinde, men hun står, hvor kvinden på den tid stod – bag sin mand.

Toril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970‘erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris. Toril Brekkes to samhørende historiske romaner "Sara" og "Brosten" skildrer et par kvindeskæbner i et mandsdomineret samfund i 1800-tallets Norge.