Søgeresultater: 216

I en lille bondeby gør man sig klar til midsommerfesten på Baunehøj. Kongens bygmester, der har fået til opgave at bygge en skole i byen, har meldt sin ankomst, og med sig har han sine to smukke døtre, Eleonora Kirstine og Lisbeth. Men ikke alle smiler til festen. Spillemanden Knud Brunse har sat sig op mod herremanden på Baunehøj, og hans elskede, møllerens datter Else, er anklaget for at have hjulpet sin far med at brænde møllegården af. Herremanden har set sig lun på møllerens grund og den kønne Else og har i det skjulte arbejdet for at skaffe ham af vejen. Men bygmesteren, som i virkeligheden er en forklædt kong Christian, fatter medlidenhed med de to unge, og midsommerfesten får alligevel en lykkelig slutning.

"På Baunehøj" er et klassisk synge- og skuespil i fire akter og danner forlæg for Morten Korchs senere roman "De Ellekær bønder".

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Der er krig på kniven i den lille købstad Mølleby. Den skrappe direktør Lund gør sit bedste for at stikke en kæp i hjulet på den nye borgmester Clemmensens højtflyvende planer om at få bygget det teglværk, der vil sikre byens overlevelse. Og Lund har gode kort på hånden, for Clemmensen og hans venner er i svære økonomiske vanskeligheder. Teglværkets eneste redning kommer fra den indflydelsesrige, københavnske Advokat Kølle, som har vist interesse for projektet. Interesse har Kølles søn også vist – men i Clemmesens unge datter, Clara Hun vil dog hellere have den fattige smedesvend, Ivar. Et dramatisk uheld bringer hele projektet i fare og giver direktør Lund den chance, han har ventet på. Nu gælder kapløbet for Møllebys fremtid. Kan hjælpen nå frem, før han slår til?

Morten Korchs debutroman, "Guldglasuren", skildrer, hvorledes en ung og dygtig forretningsmand, der har haft megen modgang at overvinde og nu har overtaget en gammel keramikfabrik, ved ihærdigt arbejde og selverkendelse sejrer både udadtil og indadtil. I ”Guldglasuren” finder man kimen til det, der har gjort Morten Korch til en af Danmarks mest elskede forfattere: Den smukke, troværdige menneskeskildring, det lyriske sindelag, det skælmske lune, og - vigtigst af alt - troen på det godes sejr gennem en ren og fast vilje.

Som 12-årig bliver den forældreløse Jens Bro sendt til Chresten Bonde og hans kone, Karen, på Pilegården. Chresten tilhører den gamle bondeæt, og hans liv er bundet op i alle de gamle, stolte traditioner, der hører bondemændene til. Hans kone derimod er ivrig tilhænger af grundtvigianismen, og det kommer til brydninger mellem de to. Jens kommer hurtigt til at holde af livet på bondegården, men hans hjerte længes efter noget andet: Han vil være købmand som sin bedstefar og genvinde den gamle mands plads i samfundet. Da han bliver tilbudt en plads i familiens gamle købmandsgård Brogård, siger han derfor straks ja. Der går dog ikke lang tid, før Jens opdager, at Brogården er i store, økonomiske vanskeligheder. Købmand Thomas Knudsen har længe fulgt sin ven Olsens råd, men denne har onde bagtanker. Thomas lider endvidere af et knust hjerte, for Konsul Mule har nægtet ham sin datter, Ingeborg. Også Jens har hjertekvaler, for hjemme går den smukke Anna Lise, Chrestens datter, og venter på ham... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Morten Korchs "Jul på landet" rummer i selve titlen et skær af romantik. Her skildres den gode, gamle jul med julesne og julestemning. Ingen har som Morten Korch skrevet så mange morsomme, hyggelige og romantiske julehistorier. Hans julefortællinger udkom i julehæfter, ugeblade og aviser landet over og har skaffet ham en stor og trofast læserskare. Få danske forfattere har som han formået at fange det glimt af juleskær og stemning; hvad det vil sige at holde en rigtig, dansk jul. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Året er 1629. Stavnsbåndet binder fæstebønder til herregårdene, og herremændene har ret til at råde over bøndernes liv og gerning. I landsbyen Ellekær på Fyn står det hårdt til, for lensmanden, oberst Hans Ulrik Vinkel, er en gemen herre, der udelukkende tænker på sit eget. Ridefogeden på Bannerholm, Troels Arvidsson, er endnu værre, for han har træk af sadisme og nyder at gøre ondt. Han har set sig gal på Mette Aagesdatter, der er den eneste, der vover at sætte sig op mod hans planer, og han anklager hende for heksekunst og truer med bålet. Oberst Vinkel begærer den unge møllerdatter Else, og da hendes far, Tønnes Jeppessøn, forpurrer hans planer, tvinger han dem til at gå fra hus og hjem. Nu er det op til den unge Knud Matthiassøn, der elsker Else af et rent hjerte, at sætte en stopper for lensmanden og hans herredømme. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den unge ingeniør Jakob Bille er i store vanskeligheder. Hans far, den berømte opfinder, Martin Bille, efterlod en lang række opfindelser til sin søn, men en gruppe forbryderiske fabrikanter har kastet deres grådige blikke på disse patenter og skyer ingen midler for at få fat i dem. Da Jakob nægter at sælge, tager de derfor brutale midler i brug. Jakob forsvinder pludseligt. Det er nu op til Sara, der har forelsket sig vildt i den unge ingeniør, og til hendes onkel, den snu privatdetektiv Palle, at redde Jakob såvel som hans fars opfindelser. Med livet som indsats, kaster Sara og hendes onkel sig ud i et kapløb med tiden. Men når de at finde Jakob, før det er for sent?

Den gamle bonde Chrestens stolthed i livet er gården Abildgård, der har været i familiens eje i over 150 år. Han kender og elsker hver en sten og hvert et træ på gården, og han har længe set frem til at overlade gården i sin søn Jørgens hænder, som hans fader gjorde det før ham. Men Jørgens kone, Trine, har fine fornemmelser, og har sat næsen op efter et herregårdsliv. Da Chresten finder ud af, at Jørgen og Trine har planer om at sælge Abildgården, for at have råd til at købe herregården Nonnebo, bliver han fortvivlet. Men hans barnebarn, Poul, har andre planer for sit liv, end hans mor har lagt for ham, og bliver Chrestens forbundsfælle både i kampen om Abildgården og om kærligheden.

Morten Korchs vel mest elskede fortælling, Vagabonderne på Bakkegården, handler om vagabonden Martin, der nyder landvejens frihed i selskab med den spøjse Klinke-Hans og Anders, der er stukket af fra sin plads som gårdkarl. De lægger vejen forbi Bakkegården, hvor Martin engang tjente, og hvor han forelskede sig i pigen på gården, Anna. Anna, der nu er blevet enke, er i store vanskeligheder, da hendes afdøde mands bror Jonas gør alt for at drive gården imod Annas ønsker. Jonas har overtaget styringen af gården, da Annas ægtemand havde stor gæld til ham, og det er nu op til Martin at få rette op på sagerne. Martin og hans venner kaster sig ud i kampen for at hjælpe Anna, og kærligheden blomstrer pludseligt på ny blandt de to gamle flammer …
<br/>
<br/>Alle kender sangen "Er du dus med himlens fugle?" fra filmatiseringen af bogen, sunget af Poul Reichardt i hans vel mest kendte rolle som vagabonden Martin. Vagabonderne på Bakkegården blev en bragende succes både som bog og film, og lever videre den dag i dag som et lysende eksempel på dansk folkeromantik.

Pilehusene, der ligger et stykke uden for landsbyen Østerby, kunne ikke være mere forskellige. I det første hus bor enken Karen med sin smukke datter, Kalille. Kalille er lige så yndig som roserne, der vokser op ad huset, og huset er fyldt med latter og glæde. I huset ved siden af, bor Store Ane med sin søn Lars. I mange år har der hvilet en tung og mørk skygge over huset, for Anes mand, den fordrukne fragtmand Nilsson, har gjort alt for at spolere glæden og livslysten hos de mennesker, han burde holde af. Men et lille håb er begyndt at spire i Lars. Den grimme, klodsede dreng har alle dage elsket den spinkle Kalille, og han er da heller ikke for hende helt ligegyldig. Men enkefruen har sat næsen op efter et bedre parti for sin datter, og Kalille, der ikke kan sige sin mor imod, gifter sig med en købmandssøn. Lars må se sin lykke glide ud af sine hænder, men skæbnen har alligevel gode ting i vente for den grimme fragtmand…

Fløjtespilleren Martin Vest er vendt hjem til Fyn fra USA, efter sin moders død. Livet i USA havde været hårdt og successen udeblev, og under opholdet havde han søgt efter sin fader, som forsvandt sporløst inden Martin blev født. Hjemme beslutter Martin sig for at drive gården videre, som han har arvet, et liv, som han hurtigt opdager passer ham godt. Muligvis stærkt hjulet af den kønne, unge husbestyrerinde, som moderen havde ansat inden sin død. Blandt de ting der ligger til Martin, efter moderen, er en række breve, skrevet af moderen, der fortæller om faderens triste skæbne og hvorfor han forsvandt. Med de nye oplysninger, og et håb om at faderen stadig lever, begynder Martin at lede efter ham og grave i den noget mystiske sag om hvorfor faderen forsvandt. Gradvist dukker et spind af løgne og fortielser frem, og ikke alle er lige interesseret i at der bliver gravet i den gamle sag.

Poul Knudsen fra Kildehuset vokser op i landsbyen Nærup på Fyn omkring århundredeskiftet. Poul er en dygtig landmand, men efter han har været på en grundtvigiansk højskole, har han vendt sig mod mange af de traditioner, de gamle landmænd står for. Opildnet af en ny, socialistisk ånd prøver han at bryde med Venstre-bønderne, men det bliver ikke en let kamp. Da han endvidere forlover sig med Else, der er i tjeneste på herregården Nærupgård, bliver kampen personlig. For bondemanden Hermann er også forelsket i den smukke pige, og han vil ikke sådan uden videre give slip på hende... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.