Søgeresultater: 21

Kære Gustav,
Hvis ikke du har lyst til at læse et brev fra mig, forstår jeg det. Jeg må have efterladt dig med mange spørgsmål, da jeg forsvandt den morgen... Måske blev du vred. I hvert fald tror jeg, du undrede dig.

Sådan indleder den danske kvinde Nanna det første i en lang række breve til lægen Gustav, som hun havde et kort kærlighedsforhold til et par år tidligere.
Efter tredive år som hotelværtinde i Bretagne lever Nanna nu i Paris. Stadig alene, stadig på jagt efter det, der skal være meningen med hendes liv. Stadig med en følelse af at være hjemløs, hvor hun end er.

Mødet med en parisisk posedame konfronterer hende med den faktiske hjemløshed, og hun tvinges snart til at opgive sine vante forsvarsværker. I mødet med mennesker, der har brug for hendes omsorg og hjælp, dukker en ny Nanna frem bag den kølige, reserverede facade.

I brevene til Gustav og i Nannas dagbogsnotater viser omridsene af en ny historie sig: en historie om kærlighed og erotisk besættelse, men også om omsorg og forsoning.

Dagen og timen tager fat, hvor den første roman om Nanna, Den kloge jomfru, slutter. Den følger sin hovedperson i årene 1992 til -95 og slipper hende på et tidspunkt, hvor hun - måske - har fundet det, hun søgte. Samtidig rummer den spiren til Fuga, det tredje bind af trilogien om Nanna.

Lis Vibeke Kristensen debuterede som forfatter i 1983, og har siden skrevet en lang række bøger og skuespil.

Omsider fås nu en ny udgave af Annemarie Selinkos bestseller om Désirée, silkehandlerdatteren fra Marseilles, der var Napoleons første kærlighed og blev siden dronning af Sverige. Romanen er som de bedste eventyr med alt, hvad man kan forlange: kærlighed, politiske intriger, dramatik, romantisk spænding, fester og kroninger. "Désirée" er oversat til  40 sprog og solgt i store oplag verden over. Romanen blev filmatiseret i 1955 med Jean Simmons og Marlon Brandon i hovedrollerne.

Året er 1960. På en metrostation i Paris møder Nanna, en ung dansk pige, sit livs kærlighed, Yann. Sammen flytter de til hans hjemegn i Bretagne, men få dage efter deres bryllup bliver Yann indkaldt som soldat og må rejse til Algier og den brutale krig der.

Yann vender aldrig tilbage, og Nannas liv bliver et andet end det, hun drømte om.

Hun slår sig ned i det lille samfund ved Atlanterhavet og driver familiens hotel, først sammen med sin svigermor, derefter i mange år sammen med Jean-Pierre, den unge mand, der viser sig at være Yanns søn.

Ungdomsoprør, kvindebevægelse, og 80’er-dekadence når kun ud til hendes fjerne kyst som svage dønninger gennem barndomsvennen Mette. Fra sin udsigtspost ved havet oplever Nanna fiskeriets guldalder og nedtur, og hun og hendes hotel får del i udviklingen af masseturismen og den stigende velstand.

Med historien om et Europa i forandring som bagtæppe, skildrer romanen stærkt og smukt Nannas liv i kærlighed og sorg, og hendes søgen efter det, der skal give hendes liv en mening.

Bogen kan læses selvstændigt, men historien om Nanna fortsætter i bøgerne Dagen og timen og Fuga.

Lis Vibeke Kristensen debuterede som forfatter i 1983, og har siden skrevet en lang række bøger og skuespil.

Tvillingerne er sjette bind i Ib-serien.

Ib-serien blev Henning Mortensens folkelige gennembrud og er et hovedværk i nyere dansk romanhistorie. I 10 bind følger vi den 8-årige Horsens-dreng Ib Nielsen fra efterkrigstiden til nytåret 2000. Det er en livshistorie – og parallelt et stykke Danmarkshistorie.

Ib er flyttet til Paris, hvor han bor sammen med en ung fransk kvinde og hendes datter. Han er blevet forfatter, men er ved at køre fast i skrivearbejdet. Imens bliver Ibs tvillingesøstre Eva og Ingrid forfulgt af galningen Max Sønnichen. Eva er Max’ kærlighedslængsel, mens han betragter Ingrid som en utålelig kopi. Han bliver en dødelig trussel mod Ingrid.

Chloé er blevet forladt af sin ægtemand, men hendes svigerfar tager hånd om hende og børnene og fortæller hende sin livs- og kærlighedshistorie til trøst og opbyggelse.

En altbesættende frihedstrang og udlængsel har fået de nygifte Annesisse og René til at beslutte sig for en mangeårig bryllupsrejse, og mens Europa endnu er hærget efter 2. verdenskrig, sætter de sig i toget med kurs mod Paris.

Penge har de imidlertid ingen af, så de skal begge arbejde for at få kost og logi, og det skal vise sig at blive en hård prøve. Annesisse kæmper tappert for at komme ind på det parisiske arbejdsmarked, og René må ofte fortrække fra det uopvarmede hotelværelse til en bar, hvor han over en kop kaffe kan skrive sine avisartikler. Alligevel er det ikke altid, at pengene rækker til at kunne spise sig mæt.

Men trods sult og nederlag og Annesisses kamp med fortidens spøgelser mister de aldrig modet, og deres bryllupsrejse og ukuelige kærlighed fører dem vidt omkring i efterkrigstidens Europa, der lige så langsomt giver sig til at spire omkring dem.

Erik Pouplier (f. 1926) har ved siden af sit arbejde som journalist skabt sig et omfattende og mangfoldigt forfatterskab. Mange af Erik Poupliers romaner foregår i Provence i Frankrig, og han har endvidere skrevet flere uformelle og hyggelige guidebøger om regionen baseret på hans mange ferier og ophold der.

Henrivende og selvoptagede Cécile er sytten år, og hun går ikke synderlig meget op i at opføre sig ordentligt. Endelig fri af sin kostskoles strenge reglement tager hun med sin far – en charmerende og dameglad enkemand uden de store ansvarsfølelser – på sommerferie i en villa på den franske riviera. Med sig har de farens nyeste veninde, den bekymrings- og tankeløse Elsa. Middelhavet glitrer, de går med store hatte og på kasino, Cécile indleder en affære med en jurastuderende der er ”høj og næsten smuk”, det er løsslupne dag i faderens selskab og den brændende sol. Men da den afdøde mors veninde, Anne, slutter sig til selskabet og begynder at knytte tætte bånd til faren og blande sig i Céciles opdragelse, lægger Cécile en plan, der skal skille de to voksne ad, en plan der får tragiske og uforudsete følger.

Francoise Sagans udgav sin debutroman Bonjour Tristesse som 18-årig i 1954 til ramaskrig ikke bare i Frankrig, men verden over. Den sensuelle og dekadente roman var en tvetydig hyldest til den seksuelle frigørelse og historien om en fremmelig pige, der på en gang ved for meget og for lidt om den omverden, hun forsøger at kontrollere.

"Husker du, Alice, hvordan du bed dig fast i mig bogstavelig talt, da vi så hinanden første gang. Du bed mig i tungen og ville ikke tro det bagefter. Du var fuld og forrykt. (...) Da vi giftede os – det gyldne metal på min finger, en uvant guldplombe i min hånds rene klaviatur – vidste kun vi to ud af hele bryllupsselskabet, det det var noget helt andet som var sket, at vielsen og selskabet var en udvendig endgame som vi havde råd til at lege med i for at tilfredsstille etiketten hos de borgerlige omgivelser, hvis dødsdom vi for længst havde afsagt i vore hjerter."

En flerstemming roman om en aarhusiansk forfatter, der tager til en lille fransk by med sin familie for at skrive. Men på turen bliver forfatteren snart forelsket i den ene og snart i den anden - til stor irritation for hans kone.

Henrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.

Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.

"En måned... så går vi fra hinanden. En måned, så tilhører jeg atter Sonja og den store idé. Idéen vil udsuge mig, så jeg for længst er død, når jeg engang falder på en barrikade. Men først skal jeg leve en måned som træ i sol, som græs i sommerregn, som mand i Helas arme."

Året er 1909 i Berlin. I 30 dage låner Sonja sin kæreste Kolja ud til Hela, en operasangerinde, som Kolja har haft en affære med. En magisk og opslidende tid begynder, da Hela og Kolja sammen rejser til Paris og holder tankerne om deres ukonventionelle og korte tid fast i dagbogsoptegnelser.

På en rejse i 1920 mødte forfatteren Karin Michaëlis den ungarske kommunist Bela Balázs. Sammen skrev de det delvist selvbiografiske manuskript til dagbogsromanen"30 dages lån", som Michaëlis efterfølgende redigerede.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1920. Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

En roman om bøgernes magt, om kærlighed og om at se livet i øjnene. Jean Perdu ved præcis, hvilken bog der kan helbrede hvilke lidelser: Ombord på sin flydende boghandel ”Det litterære apotek”, der duver blidt ved en landgangsbro på Seinen, sælger han romaner som medicin til sine kunder til at kurere åndeligt ildebefindende. Han kan imidlertid ikke helbrede sig selv efter den nat for 21 år siden, hvor hans elskede Manon gik sin vej, mens han sov. Det eneste, hun efterlod sig, var et brev – som Perdu aldrig har vovet at læse. Lige indtil en sommer, der vender op og ned på alting og fører monsieur Perdu fra sit stille og rolige Paris ud på en rejse i erindringen, ind i hjertet af Provence og tilbage til livet.

Gervaise Macquarts (Faldgruben) datter Nana er vokset op på Paris' gader og er i begyndelsen af bogen en andenrangs skuespiller med en enkelt succes i en forestilling på Variétés-teatret, hvor hun fremtræder halvnøgen som den lyshårede Venus. Mændene falder på stribe for den egentlig ikke særlig kønne eller intelligente, men meget fremkommelige pige, og inden længe lader hun sig rive med af strømmen, og ruinerer uden større reflektioner den ene rigmand efter den anden.

"Hun alene blev stående oprejst midt i de rigdomme, der var hobet sammen i hendes hus, med et folk af mandfolk slagne for fødderne af sig. … Fluen, der fløj op fra forstadens smuds, der bragte med sig smittestoffet fra samfundets råddenskab, havde forgiftet alle disse mandfolk bare ved at sætte sig på dem. Det var rigtigt, det var retfærdigt: hun havde hævnet sin verden, tiggerne og de forladte. Medens hendes køn steg i en stråleglans og skinnede på ofrene, der lå udstrakte for hendes fødder ligesom en opgående sol, der oplyser en slagmark, bevarede hun, uvidende om sin gerning og stadig en god pige, sin udmærkede dyriske samvittighedsløshed. Hun vedblev at være stor, hun vedblev at være tyk, med et dejligt helbred og et dejligt humør."

Bind 17 i serien Les Rougon-Macquart