Søgeresultater: 25

Landbrugskrisen og de lave kornpriser har tvunget det lille samfund i knæ, og kreditorerne banker nu på døren hos Hans Wilhelm Bille. Hans fabrik giver underskud, og han har selv spillet højt spil med sine opfindelser – og har tabt. Premiereløjtnant Starup, der altid har været ude efter ham, bliver indsat som direktør for fabrikken, og Bille mister alt. Hans rige hustru, Hilde, forlader ham til fordel for hendes barndomskæreste og tager tvillingerne, Erik og Birthe, med sig. I sorg og skam flygter Bille fra landsbyen og ender på en båd til Norge. Den nat beslutter han sig for at gøre en ende på alting. Men skæbnen vil det anderledes. Han bliver reddet af den tavse fisker, Eigild, og hans kone, den smukke Gunna, og Hans Wilhelm Bille forvandler sig til den fattige fisker Jønk. Men i sit hjerte kan han ikke glemme børnene, og tyve år senere står en norsk fisker i den lille, danske landsby... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Nikolaj er nu blevet 24 år og er færdiguddannet som købmand. Petra har han været nødt til at slå helt ud af hovedet, for hun vil ikke have ham alligevel. Da en stilling som assistent på Morten Holcks fabrik dukker op, slår han til, men fabrikken er truet af konkurs, og kun ved Nikolajs snilde reddes den fra at gå til grunde. Nikolaj forlover sig med den svagelige Eva, der er af en finere slægt end hans, mens hans bedste veninde Mariane Tuesen ser sørgmodigt til. Familien Tuesen har dog også andre sorger. Plejesønnen Aksel, der var Nikolajs bedste ven, da de var børn, lider af en sindsforstyrrelse, og da han bliver taget i at stjæle, sendes han på en anstalt. Årene går, og Nikolaj, der i mellemtiden er blevet gift med Eva, mærker endnu engang eventyret i blodet. Fabrikken går godt, og han beslutter sig for at indgå kompagniskab med Jacob Højer og bygge sin egen fabrik. Men Højer er forelsket i Petra, og da Petra og Nikolaj møder hinanden igen, blomstrer følelserne atter op. Opsat på hævn kaster Højer sig ud i at forsøge at ødelægge Nikolaj...





Romantrilogien om Nikolaj bygger på Morten Korchs egne oplevelser som købmandslærling og er befolket af alle de typer, han mødte i sin opvækst. "Under byens tage" er andet bind i serien om købmanden Nikolaj, der afsluttes i tredje og sidste bind, "Det gamle teglværk". Nikolajs senere kamp for at blive en anderkendt forfatter beskrives i de selvstændige fortsættelser "Frodige dage" og "Fare fare krigsmand". Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Forsikringsmanden Brun er lidt af en farveløs tørvetriller – han gør helst, som han får besked på, og heller ikke meget mere end det. Han lider af mareridt om døde, rådnende mennesker, men en morgen vågner han uden at have været plaget af dårlige drømme. Denne dag skal vise sig at være anderledes end alle de andre. Han er tilsagt et møde i "DIREKTORATET", et gådefuldt sted, der mest af alt minder om en labyrint, og hvor folk går i forrådnelse i venteværelserne. Her må han vente, indtil det er hans tur til at møde den mystiske skabning "Grungen".

Peter Rønnov-Jessen er født den 20. december 1953 på Frederiksberg, men opvokset i Nordjylland. Tasterne på skrivemaskinen i det lille hjem stod ikke stille. Begge forældre var ivrige kronikører i diverse nationale dagblade. I 1972 blev Rønnov-Jessen student fra Aalborghus Statsgymnasium, og samme år fløj han fra reden for at starte på engelsk og moderne og sammenlignende litteraturanalyse på Aarhus Universitet. Med en kandidatgrad i hånden blev Rønnov-Jessen ansat ved Aarhus Universitet og underviste frem til 1985, hvor hans debutprosa, novellesamlingen "Unaturlig omgang med får", udkom. Denne blev startskuddet til et særpræget og originalt forfatterskab, hvor komik og grotesk absurditet spiller op ad hinanden, hvor grænserne mellem virkelighed og fantasi bliver udviskede, og hvor der gerne stilles skarpt på poltiske og kulturelle tilstande i samfundet.

"Sugende og syret eventyr – en flot bog, man suges ind i, selvom man slet ikke har det rart derinde." - Michael Eigtved, BT

På den lille ø Fanø, få minutters færgesejlads fra Esbjerg, bor George Manning. George Manning går til livet med en ironisk distance, der kommer af at have indåndet havluften fra det brutale vesterhav i alt for mange år. Han er i et forhold til en kvinde, som han egentlig ikke føler den store kærlighed til. Det er svært for George at knytte sig til andre, men en dag sker der noget, der tvinger ham til at åbne sit hjerte og forsøge at finde glæde i at hjælpe sine medmennesker.

"Galgenfrist" er en psykologisk skildring af en vaskeægte knudemand, men også en livsbekræftende historie om, at det aldrig er for sent at lære - særligt ikke når det gælder hjertets visdom.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han især kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

"Og jeg vil skrive denne bog i anden person, altså bruge du-formen. Jeg tror, det er rigtigst at gøre det på den måde. Man må kunne skabe afstand til sin egen person for at kunne skrive ærligt om sig selv. Enhver forfatter er ikke så lidt af en sladrehank, men man skal passe på at munden ikke løber løbsk, og man skal være opmærksom på ikke at fremkomme med ond sladder – og det har du vist aldrig gjort, i hvert fald ikke bevidst…"

Angelo Hjorts "Den romerske sladrehank" er en erindringsroman om en barsk barndom og ungdom i Danmark. Den er skrevet i sikkerhed fra et skjul i Rom – og med distancen fra årene, der er gået.

Frits og Karlssons veje krydses tilfældigvis, da Frits finder Karlsson døddrukken på en bænk i en park. Karlsson kommer på hospitalet, men kan ikke huske ret meget andet, end at han hedder Karlsson og er advokat. Modstræbende går Frits med til, at Karlsson skal bo hjemme hos ham i en kort periode. Frits er på orlov fra sit job som jurist i et ministerium på grund af alkoholisme, så han har tid nok, og langsomt udvikles de to midaldrende og nedtursramte mænds venskab...

Bent William Rasmussen (1924-2010) var en dansk skønlitterær forfatter og dramatiker. Bent William Rasmussen var oprindeligt uddannet jurist og arbejdede i flere år i bankvæsenet, inden han debuterede i 1963 med romanen "Karruselrejsen". Sidenhen fulgte adskillige romaner, novellesamlinger og skuespil. Han fik sit litterære gennembrud i 1970 med den anmelderroste "Til venstre for Virum".

Bent William Rasmussen modtog Henrik Pontoppidans mindelegat i 1981 og Weekendavisens litteraturpris 1986.

"Svin" er en moderne slægtskrønike om to brødre, som kastes i vidt forskellige retninger gennem livet – den ene som dødsdromkører i et omrejsende tivoli, guitarist i et danseband og flittig gæst på de brune værtshuse, den anden som driftig svinefarmer.

Da Helge og Claus i 1968 mister deres mor, rives tæppet væk under familien. Deres far har svært ved at magte både familielandbruget og drengene, og de to brødre forsøger på hver deres måde at klare sig gennem tabet.

Over fyrre år følger vi de to drenge blive mænd og deres bestræbelser på at finde sig selv og en plads i tilværelsen. Alt imens forandrer verden sig omkring dem, og livsformer og værdier opløses. Med sig har de den fælles barndom og ikke mindst opgaven med at holde den svære balance mellem at være mand – eller svin.

Som 12-årig bliver den forældreløse Jens Bro sendt til Chresten Bonde og hans kone, Karen, på Pilegården. Chresten tilhører den gamle bondeæt, og hans liv er bundet op i alle de gamle, stolte traditioner, der hører bondemændene til. Hans kone derimod er ivrig tilhænger af grundtvigianismen, og det kommer til brydninger mellem de to. Jens kommer hurtigt til at holde af livet på bondegården, men hans hjerte længes efter noget andet: Han vil være købmand som sin bedstefar og genvinde den gamle mands plads i samfundet. Da han bliver tilbudt en plads i familiens gamle købmandsgård Brogård, siger han derfor straks ja. Der går dog ikke lang tid, før Jens opdager, at Brogården er i store, økonomiske vanskeligheder. Købmand Thomas Knudsen har længe fulgt sin ven Olsens råd, men denne har onde bagtanker. Thomas lider endvidere af et knust hjerte, for Konsul Mule har nægtet ham sin datter, Ingeborg. Også Jens har hjertekvaler, for hjemme går den smukke Anna Lise, Chrestens datter, og venter på ham... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I den gamle, smukke præstegård bor enken Kirsten Møller med sine tre børn, Henrik og tvillingerne Anne Lise og Lisbeth. Hendes mand har før sin død sat alle deres penge over styr, og hun sidder nu tilbage med en kæmpe gæld, der er umulig at betale tilbage. For at redde præstegården fra sognefogeden, indvilliger hun i at gifte sig med Peter Espesen, men han er en kold og brutal mand. Henrik Møller har elsket den rige fru Steensens datter, Grethe, siden de var børn, men han er ikke fin nok til familien, og Grethe siger nej, da han frier til hende. I vrede flytter han til København, hvor han indlogerer sig hos den gale kunstner Lund og hans stakkels kone, Gertrud. Han får job hos den rige trælastgrosser Jacob Simonsen og bliver hurtigt hans fortrolige. År senere er Henrik blevet en rig mand, og nu drager han hjemad for at frelse moderen og hævne sig på den pige, der svigtede ham ... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

55 grader nordlig bredde og 12 østlig, nærmere bestemt København, er scene for Peter Poulsens roman om Vils, en midaldrende journalist, der vandrer hvileløst rundt i livet, mens han forsøger at forene sig med sin egen skilsmisse og alle de begivenheder, der ændrede verden i starten af 1990.

Dansk-italienske Roberto Massani skrider fra sin giftesyge kæreste i Danmark og tager til Indien, hvor han kommer til at se sit liv som tyv og plattenslager i et lidet flatterende lys. I New Delhi møder han en mystisk inder, der giver ham en chance for at leve sit liv om igen, fra da han kun var sytten år. Men formår han at lære af sine fejl og undgå at begå dem igen? "Roberto Massanis to liv" er en stemningsfuld spirituel thriller, der stiller spørgsmål ved den fri vilje såvel som skæbnen.

Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.

Lille Jens Lund var ikke særligt stor, men han var en meget køn dreng. Han vidste, hvordan man undgik bank, når man var lille – man stikker af. Og sådan klarede han sig igennem livet. Han stak af fra sit barndomshjem, han stak af fra sin kone, og til sidst stak han af fra Danmark. Til Amerika, hvor man kan lægge sin fortid bag sig og begynde på en frisk. Men Lille Jens Lund, som hele livet var flygtet fra sin skæbne, må vende næsen hjem mod Danmark og sin ungdoms by en sidste gang.

"Lille Jens Lund" er en letlæsningsroman for voksne.